Annonce
Østjylland

Grenaa Havn skal lukke mere op

<p>Grenaa Havn drives som et kommunalt aktieselskab, som alle borgere er ejer af - men de har ikke hidtil kunnet følge med i driften. Det skal gøres bedre.</p>

Hidtil har borgerne, som ejer havnen, ikke haft en kinamands chance for at følge med i, hvordan deres havn drives.

Grenaa Havn drives som et aktieselskab, hvor Norddjurs Kommune ejer alle aktierne, men selv om det er borgernes havn, har de hidtil ikke haft en kinamands chance for at følge med i hvordan havnen drives. Ikke så meget som antydning af en dagsorden eller efterfølgende et referat af, hvad der er drøftet på bestyrelsesmøderne, er sluppet ud. Så ingen ved, om bestyrelsen for havnen har brugt penge på dyre konferencer og udlandsrejser, som man for eksempel har set det i Vejle - hvor der har været åbenhed.

Annonce

Begrundelsen har været, at havnedrift er meget konkurrencepræget - og der er ingen grund til at lade konkurrenterne vide, hvad man foretager sig. Samme begrundelse har Norddjurs Kommune siden også brugt til at lade alt i Aarhus Lufthavn A/S foregå bag hermetisk lukkede døre.

Men når der onsdag 27. april kaldes til generalforsamling i Grenaa Havn A/S er der lagt op til, at der skal lukkes en smule op for hemmelighederne. Den generalforsamling plejer at være ganske mærkværdig i sig selv, fordi det er kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der som dirigent leder slagets gang - og når beretning og regnskab skal godkendes, reagerer borgmester Jan Petersen, S, med et nik - som repræsentant for alle kommunens borgere.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde stillede SF's Mads Nikolajsen forslag om øget offentlighed. Han ville have havnen til at levere forslag til øget offentlighed om driften - og om havnebestyrelsens møder og beslutningsprocesser. Herunder offentliggørelse af bestyrelsesdagsorden i åbne sager, af referat og øget offentlighed i forvaltningen. Han så også gerne det samme ske i danske havne generelt - i stedet for at konkurrere om, hvem der er mest lukket.

På vegne af de tre kommunale repræsentanter i havnebestyrelsen - Jan Petersen, Hans Husum, V, og Inger K. Andersen, DF - stillede borgmesteren forslag om, at Grenaa Havn skal åbne sig mere over for kommunen og dens borgere - men med respekt for det konkurrencemæssige.

På den baggrund trak Mads Nikolajsen sit forslag, men han mindede om, at der er brug for mere åbenhed omkring Grenaa Havn.

»Vi kan ikke se, hvad det ender med, at havnen vil gøre, men der er plads til forbedringer,« sagde han.

Venstres Hans Husum mindede om, at der er forskellige grader af åbenhed, men mere gennemskuelighed er der behov for.

Og borgmester Jan Petersen rundede af med at sige, at det man har set i andre havne - og nævnte konkret Vejle - ikke kan finde sted i Grenaa Havns bestyrelse, hvor man arbejder ud fra det, der betegnes som god adfærd i den offentlige sektor.

»Der er jo kommet ny ledelse på Grenaa Havn, og jeg kan sige, at planen er, at samtlige 27 medlemmer i kommunalbestyrelsen skal føle lidt mere ejerskab for, at her ejer vi i fælleskab et selskab, som er strategisk vigtigt for os,« sagde Jan Petersen.

Mødet mellem kommunalbestyrelsen og den nye havneledelse vil ske på et såkaldt temamøde - som ikke åbent for offentlighed eller presse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce