x
Annonce
Østjylland

Grenaa Sundhedshus får flere lægelokaler

Grenaa Sygehus blev i 2009 ombygget til sundhedshus. Foto: Flemming Højer

Regionsrådet har sagt god for at bruge penge på nye lokaler på 2. sal i Sundhedshuset. Den øgede plads giver blandt andet mulighed for at tiltrække medicinstuderende til Lægefællesskabet 3. sal.

GRENAA: Når klokken ringer ind til 2018, så skal patienterne hos Lægefællesskabet 3. sal vende sig til flere nye ting. Blandt andet skal man ikke længere op på 3. sal for at komme til sin praktiserende læge, da Lægefællesskabet i løbet af efteråret får etableret flere nye lægelokaler på 2. sal, hor der også vil blive lavet en ny hovedindgang til den voksende praksis.

- Vi får lavet et indgangsparti på 2. sal i stedet for det nuværende på 3. sal, og så kommer der en trappe mellem de to etager, så man hurtigt og nemt kan komme frem og tilbage mellem de to etager. Samtidig overvejer vi en løsning med vores sekretærer, så de ikke skal sidde stille bag en skranke, men i stedet guide folk hele vejen til deres læge. Det har vi set fungere andre steder med stor succes, siger Jannik Luckou Falhof.

Udvidelsen er netop blevet godkendt i regionsrådet, hvor der er blevet afsat 6 millioner kroner til de nye lokaler på 2. sal, hvor det ikke kun er Lægefællesskabet, der rykker ind. Også praktiserende læge Camilla Sand, der i dag holder til i Søndergade sammen med Tyge Ingerslev rykker ind i de nyistandsatte lokaler i løbet af efteråret, mens Tyge Ingerslev, som vi tidligere har skrevet om, har solgt sit ydernummer til Lægefællesskabet og går ned i tid som vikar hos netop Lægefællesskabet to dage om ugen.

Annonce

De nye lægelokaler på 2. salen vil samtidig betyde, at Lægefællesskabet med deres fire ydernumre har mellem 6.000-7.000 patienter, Camilla Sand, John Samuelsen og Søren Dujardin har alle et ydernummer med plads til 1.600 patienter og dermed har omkring 11.000 borgere fra 2018 deres praktiserende læge i Grenaa Sundhedshus.

Det store fællesskab, som efterhånden er blevet skabt i Grenaa Sundhedshus, ser Jannik Luckou Falhof kun som noget godt - især med øje for, at der også gerne skulle trækkes nye, unge læger til byen.

- Vi får blandt andet muligheden og pladsen til at have medicinstuderende hele tiden, og det vil gøre det meget nemmere at finde plads til, at de kan køre forsøg og få tilskud til projekter, som kan trække dem til Grenaa. Så det er klart en fordel for lægedækningen i byen, at vi får pladsen, siger Jannik Luckou Falhof, der samtidig glæder sig over, at regionen også er i gang med at kigge på en bevilling, så vareelevatoren fra 1922 kan blive sat i stand.

- Det vil betyde meget. Når der kommer så mange flere patienter ind i huset, så er det vigtigt, at elevatoren fungerer og ikke går i stå flere gange. Samarbejdet med regionen har været rigtig godt, så det lykkes forhåbentlig også.

Det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud har sagen på dagsordenen 6. juni, hvor man anbefaler en udskiftning af elevatoren, hvilket vil medføre en 8 ugers periode, hvor der ikke vil være elevator i Grenaa Sundhedshus.

Sikkert er det i hvert fald, at det ikke er sidste gang, at Grenaa Sundhedshus får penge fra regionen, da der stadig mangler arbejdet med at sikre flere parkeringspladser samt en filial af Grenaa Apotek i stueetagen, hvilket vil sende øre-næse-halsklinikken op i nyistandsatte lokaler.

Vi får blandt andet muligheden og pladsen til at have medicinstuderende hele tiden, og det vil gøre det meget nemmere at finde plads til, at de kan køre forsøg og få tilskud til projekter, som kan trække dem til Grenaa.

Jannik Luckou Falhof, praktiserende læge, Lægefællesskabet 3. sal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce