Annonce
Sport

Grundstammen er på plads hos de neon grønne

SK Aarhus cheftræner Jesper Holmris har ingen planer om at gå på storjagt hos det netop lukkede EH Vejen. Kun spillere fra den allerøverste top er interessant for århusianerne.

Mandag aften måtte EH Vejen endegyldigt melde pas til en ny sæson i kvindernes håndboldliga og lade sig gå konkurs. Et nyt slag til ligaen, der samtidig efterlader en hel trup uden kontrakt. Men selvom det ligner et fristende tag-selv bord for en oprykningsklub som SK Aarhus, skal man ikke forvente et større ryk ind fra det vestjyske.

Annonce

Den århusianske klub er i fuld med at få styr på den trup, der sikrede oprykning for få uger siden og kan allerede melde ud, at Mathilde Juncker, Anna Sophie Okkels, Line Uno, Mette Tranborg, Emma Mogensen og snarligt Natashca Ohlendorff er klar til at trække den neongrønne spilletrøje over hovedet i den nye sæson.

Samtidig er man i dialog med Ramona Szabo og Marthe Berger om en forlængelse af samarbejdet.

»Den eneste position, hvor vi for alvor er i mangel på spillere, er højre fløj, hvor vi skal have en erstatning for Pernille Clausen, der er ude i længere tid. Vi stoler meget på vores egne spillere og derfor skal der heller ikke hentes ret mange ind. Vi kigger efter forstærkning, men det gør vi altid,« siger SK Aarhus' cheftræner Jesper Holmris og fortsætter:

»Det er kun højre fløj, som kan fremhæves som et specifikt mål, ellers kigger vi meget bredt. Generelt set har vi en rigtig god fornemmelse med de spillere, som vi allerede har. Spillere som Line Uno, Anna Sophie Okkels, Natascha Ohlendorff, Mette Tranborg og Emma Mogensen har alle vist, at de kan begå sig på et højt niveau. Det er klart, at en bagspiller af høj kvalitet vil pynte på enhver trup, men det skal også være en forstærkning på landsholdsniveau, hvis det skal have en interesse. Vi vil ikke gå ud og finde en spiller, der bare er fem til ti procent bedre end det, som vi har, så vil vi hellere give spillere som eksempelvis Emma Mogensen tid til at udvikle sig. Det tager tid, men vi vil hellere have tålmodighed,« siger han.

For selvom titlen som oprykker er knyttet sammen med SK Aarhus, så har man en tro på, at holdet som helhed også vil vokse i kraft med opgaven i landets bedste håndboldrække.

»Vi er glad for de piger, som vi allerede har her, og de er glade for at spille i klubben. Man skal huske, at vi kun har spillet sammen i et år som hold. Derfor vil vi også rykke os som kollektiv,« siger Holmris.

Styrkelsen af kollektivet skal blandt andet komme via en træningstur til Japan i juni måned. Her skal det århusianske ligahold deltage i en fire nationersturnering mod det japanske landshold, det sydkoreanske og et japansk ligahold, hvorefter den står på træningslejr og sightseeing for de århusianske spillere.

»Det bliver en træningsturnering på højt niveau, men også en glimrende måde for truppen, og eventuelle nye ansigter, til at blive rystet sammen. Vi skal ikke ud og spille europæiske kampe med SK Aarhus lige nu. Derfor er det her en god mulighed for truppen for at spille mod en anden stilart indenfor håndbolden. Det tror jeg, at vi kan lære rigtig meget af,« siger Holmris.

Han kan ikke selv deltage i den første del af turen, da det kolliderer med hans job som landstræner for det schweiziske kvindelandshold. Han håber dog, at det kan koordineres, så han kan slutte sig til holdet i den anden uge af turen.

Det er det japanske håndboldforbund, der har inviteret klubben til landet, som en del af forbundets forberedelser frem mod VM i 2019 og OL i 2020, der begge afvikles i Japan.

»Japanerne har spillet sig op gennem rækkerne i de senere år og har blandt andet været tæt på at slå Danmark ved de seneste to VM-slutrunder, men de er godt klar over, at de skal have noget mere sparring mod europæiske hold, hvis de skal have en chance for at steppe helt op i 2020,« fortæller Jesper Holmris.

SK Aarhus rejser til Japan 11. juni og skal være der frem til 21. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce