Annonce
Indland

Gudbenådet entertainer skal sætte fut i bøgeskoven

Eric Gaillard/Reuters

Onsdag optræder Robbie Williams på Smukfest. Ifølge DR-radiovært er det klassens frække dreng, der ankommer.

I knap 30 år han har med hits som "Angels", "Rock DJ" og "Let Me Entertain You" lavet musik til dansedronningerne og de følsomme fyre.

Han har også flere gange lagt vejen forbi Danmark.

Men når 45-årige Robbie Williams onsdag aften klokken 23.30 indtager Smukfest, som et af festivalens absolutte hovednavne, bliver det sangerens debut i bøgeskoven.

Mikkel Bagger, der er radiovært og musikredaktør på P7 Mix, forventer, at Robbie Williams vil samle publikum og skabe en stor fest på festivalen.

- Han er nok mere en entertainer, som han også selv synger, end han er musiker.

- Han er fræk og charmerende og så underholder han på en måde, som man godt vil se igen og igen. Han er - eller var i hvert fald - klassens frække dreng, siger han.

Robbie Williams brød i 1995 ud af Take That efter flere turbulente år, hvor alkohol og kokain havde kastet sangeren ud på et sidespor. De øvrige medlemmer i gruppen ville ikke længere optræde med ham.

Men misbruget tog efterfølgende til, så Robbie Williams gode ven og kollega Elton John måtte træde til for at få ham indlagt på en afvænningsklinik.

Siden så sangeren sig ikke tilbage, og med solohittet "Angels" i 1997 strøg han til tops på hitlisterne, hvor man har kunnet finde ham de seneste to årtier.

- Havde det ikke været for ”Angels”, så tror jeg ikke vi havde snakket om Robbie i dag, siger Mikkel Bagger.

Robbie Williams besøgte senest Danmark i 2017. Dengang gæstede han Parken, og det kastede blandede anmeldelser af sig.

BT's anmelder skrev, at man måtte bøje sig for sangerens' "kompromisløse lumre, bad boy selvironi", men musikken haltede efter.

Talsmand for Smukfest Poul Martin Bonde glæder sig til at se sangeren i mere intime rammer, når han onsdag optræder i bøgeskoven.

- Han er vant til at stå på store stadioner verden over, og jeg tror, at han kan være med til at tænde en stor fest i bøgeskoven. Han er en entertainer af Guds nåde, og det kan vi gode lide, siger Poul Martin Bonde.

Han kan ikke løfte sløret for, hvor meget Robbie Williams har gnavet af musikbudgettet, der i alt er på 56 millioner.

Men han fortæller, at det ikke er første gang, festivalen har haft snøren ude efter ham.

- Jeg vil sige, at hvert eneste år er vores bookere måske i kontakt med 150-200 kunstnere i en eller anden form for forhandling, og selvfølgelig har Robbie Williams da været inde over radaren før, siger han.

Gennemsnitsalderen på Smukfest er 38 år og 58 procent af gæsterne er kvinder. Mikkel Bagger vurderer da også, at entertainerens kernepublikum er kvinder på over 30 år.

- Han er gået fra at være et Roskilde-navn til nu at være et Smukfest-navn. Han hører ikke hjemme på Roskilde, fordi det er et væsentligt yngre publikum.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce