Annonce
Rejser

Guide: En tur til Thy smager af saltvand og røget fisk

Surfere på vandet ved Klitmøller. Foto: Privat
Er vind og vejr ikke optimalt til at tage på vandet ved Cold Hawaii, byder området omkring Klitmøller på gåture i klitlandskab, røget fisk og heavy metal-nostalgi. Her er seks højdepunkter fra en weekendtur i Thy.

1. Klitmøller

I Klitmøller, som også bliver kaldt Cold Hawaii, finder man en blanding af surfstemning og fisker-atmosfære. Byen ligger i Nationalpark Thy, der i 2008 kunne kalde sig Danmarks første nationalpark, og som er formet af sandflugt gennem århundreder.

Landskabet er karakteriseret af kyst, klitheder, søer og klitplantager, som der er rig mulighed for at gå på opdagelse i. Men man kan også sagtens få mange timer til at gå i selve Klitmøller. Langs med gaden Ørhagevej finder man de to surfskoler og -butikker Cold Hawaii Surfcamp og Westwind Surfshop. Med udgangspunkt i vandsportsaktiviteter som blandt andet bølgesurf, windsurf og stand up-paddling genererer stederne en masse liv, som man kan deltage i. Er man ikke den store vandhund, er det bestemt heller ikke kedeligt at sætte sig på en af caféerne, en røgerirestaurant eller bare en bænk ved de hvide fiskerhuse. Her har man udsigt til fiskerne, der trækker deres både op på stranden efter dagens fangst, surfere på bølgerne eller skatere, der cruiser på deres skateboards. Går man til venstre mod syd langs med stranden og rundt om pynten, vidner gamle betonbunkere om en anden og mindre munter tid. I dag er de dekoreret af graffiti og perfekte udsigtsplatforme til solnedgang.

Annonce

2. Lodbjerg Fyr

Lodbjerg Fyr. Foto: Privat

Lodbjerg Fyr er et 35 meter højt fyrtårn af granitsten fra 1883. I midten af maj, da vi besøger attraktionen, var fyret under restaurering. Vi gik en tur rundt i den bakkede klithede. Vind i håret, stilhed og udsigt til Vesterhavets blå horisontlinje er også køreturen værd. Udsigten fra fyret skulle efter sigende være flot. En automatisk døråbner sørger for, at fyret har åbent klokken 7-21 alle dage. Lodbjerg Fyr ligger i Vestervig, cirka 34 kilometers kørsel fra Klitmøller.

3. Bulbjerg Fuglefjeld

Bulbjerg Fuglefjeld. Foto: Privat

Kører man helt op til p-pladsen, der ligger over Bulbjerg Fuglefjeld, leder udsigten ud over Vesterhavet tankerne hen på lande med natur, der er kendetegnet ved større armbevægelser som for eksempel Norge eller New Zealand. Det er måske en voldsom sammenligning, men ikke desto mindre er Bulbjerg Fuglefjeld Jyllands eneste klippe og Danmarks eneste fuglefjeld. Den 47 meter høje kalkstensknude bliver også kald Jyllands Skulder. Bølgerne æder sig ind i klippen, der er hjemsted for fuglearter - blandt andet rider, der er en mågeart, suler og lunder. Fuglene flyver i rutefart fra klippeafsats til Vesterhav. Havde vi haft mere tid, var vi kørt forbi det genåbnede Svinkløv Badehotel. Bulbjerg Fuglefjeld ligger i Frøstrup, cirka 48 kilometer fra Klitmøller.

4. Agger

Agger. Foto: Privat

Karakteristiske sorte huse og sommerhusstemning er det første, der rammer én, når man triller ind i den gamle fiskerby Agger. Vi tager en kop kaff’ og småkager med til udsigtsplateauet ved en lang sandstrand, der virkelig indbyder til en dukkert. I stedet nyder vi synet af turister, der sætter drager op, og skulpturen af fiskerkonen Mary, der spejder ud over Vesterhavet. Byen er også kendt fra dokumentarfilmene ”Heavy Agger” og "Heavy Agger - 14 år senere", der handler om byens lille heavy metal-miljø. Hvert år afholdes en lille festival af samme navn med hård rock på plakaten. På hovedgaden har en merchandise-butik åbent, og den lokale grill, Vesterhavshytten, har flere retter på menuen, der begynder med ”heavy”. Agger ligger i nordenden af Agger Tange, cirka 38 kilometer fra Klitmøller.

5. Hanstholm Havn

Hanstholm Havn. Foto: Henning Bagger / Scanpix Ritzau

Man er ikke i tvivl om, at man er i Danmarks største fiskerihavn (målt på værdien af landede fisk), når man besøger Hanstholm Havn. Ud over traditionelle fiskerkuttere er stedet gearet til at lande store mængder af fisk - med al den industristemning og aktivitet, der følger med. Et simpelt skilt med ordene "stjerneskud" gav en idé til at dreje bilen ned ad Kuttergade og parkere ved Hanstholm Røgeri. Lige så simpelt som skiltet reklamerede for røgeriets signaturret, lige så storslået så retten ud. Vi købte dog et par stykker røget laks med hjem. Hvis man er lige så morgenfrisk som fiskerne, er der alle hverdage fiskeauktion klokken 6.45 på Auktionsgade 11. Derudover ligger der flere spisesteder på havnen. Hanstholm Havn ligger omkring 13 kilometers kørsel fra Klitmøller.

6. Vandet Sø

Vandet Sø. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Ritzau

Under 10 kilometer fra Klitmøller ligger Vandet Sø, hvor surfing og sejlads uden motor er tilladt, hvor der er lovlig adgang. En fredningssag kan ændre på situationen, men hvis man, som vi, kører ad hovedvejen og drejer ned til p-pladsen for at indtage frokost, er det ikke noget, man skal bekymre sig om. Omgivet af søens grønne flora er der en skøn udsigt over den 480 hektar store sø og mulighed for at holde picnic. En trappe leder ned til en lille badeplads. Fra Nystrupvej (mellem Klitmøller og Vang) drejes mod øst ad Søvej eller Egevej. Ved søen er der også mulighed for fiskeri, mountainbike, vandring og overnatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce