Annonce
Rejser

Guide: Fem rosévingårde i Sydfrankrig

Domaine de Marie. Foto: Michelle Arrouas
Roséen går sin sejrsgang Europa over, men intet sted er den så populær som i Provence, hvor den udgør en stor del af vinproduktionen og – ikke mindst – vinforbruget. Vingårdene er ofte åbne for besøg og endda overnatning.

Traditionel vingård med bjergtagende hotel

Hvad: Domaine de Marie.

Hvor: 400 Chemin des Peirelles, Ménerbes.

”Du matcher himlen,” siger tjeneren til en ældre herre iklædt en blazer, der er lige så lyserød som solnedgangen. ”Ja, og vinen,” svarer han. Han holder sit glas med rosé op mod himlen og griner. Solen er lige ved at gå ned bag bjergene og vinmarkerne hos Bastide de Marie, som er et hotel og restaurant, der tilhører vingården Domaine de Marie. Gæsterne sidder udenfor, omringet af vinmarker på alle sider, og drikker rosé, der er fremstillet af druer fra de vinranker, de sidder og kigger på. Det klassiske provencalske stenhus bag dem er dækket af dybgrøn vedbend, og fra haven kan man høre et springvand plaske.

Sådan er det hver aften på Bastide de Marie, hvor gæsterne er inviteret på en aperitif i haven, inden de skal nyde en klassisk fransk middag akkompagneret af vine fra vingården. De populære rosévine er lavet af grenache- og cinsault-druer og er vingårdens klart mest populære vin, selv om den også producerer røde og hvide vine.

Annonce
Domaine de Fontenille. Foto: Michelle Arrouas

Majestætisk vinslot med flere restauranter

Hvad: Domaine de Fontenille.

Hvor: Route de Roquefraiche, Lauris.

Platantræer troner over borde, hvor franske familier spiser frokost. Terrassen ligger foran en majestætisk bygning, der indtil 2013 var hjem for Domaine de Fontenilles vinproduktion, men som nu huser to restauranter – en med en Michelin-stjerne – og én for vininteresserede hotelgæster. Tjenerne fylder godt op i vinglassene, når de går forbi bordene. Foran terrassen spreder en gigantisk græsplæne sig. Den har en petanquebane på den ene side, en rosenhave på den anden, et springvand i midten og vinranker ved bunden. Folk promenerer rundt i haven - som regel med et glas rosé i hånden, for hotellet giver alle hotelgæster en flaske af husets egen rosé i ankomstgave. Den bliver som regel drukket i haven, ved poolen eller på en af de mange terrasser. På den anden side af vejen ligger vingården, hvor folk kører forbi for at købe et par kasser laksefarvet rosévin og smage på de forskellige varianter, der bliver produceret fra de 35 hektar vinmarker, som domænet har i regionen.

Gigantisk vinslot med rig historie

Hvad: Chateau de Berne.

Hvor: Route de Salernes, Lorgues.

Siden antikken er der blevet fremstillet vin i det område, Chateau de Berne ligger i, og det historiske vingesus kendetegner både vinmarkerne og slottet. Det er hjem for et hotel, flere restauranter, en spa, jazzkoncerter, flere pools og ikke mindst en vinkælder, hvor man kan købe de karakteristiske firkantede flaskevine efter at have smagt sig gennem dem. Hver formiddag er der vinsmagninger og rundture på slottet, hvor de vinglade gæster bliver vist gennem vinmarkerne, forbi tønderne og hører om vinproduktionen. Bagefter er der en vinsmagning på tre til seks vine i vinkælderen, hvor man også lærer om at smage på vin. Foran slottet breder vinmarkerne sig ud, og der er en storslået udsigt over Maures-bjergene. Der er mange måder at besøge slottet på; man kan troppe op uden betaling for at købe vin, betale for en smagning (eventuelt akkompagneret af en rundtur, frokost eller middag) eller indkvartere sig på hotellet. Udover vin kan man købe lokale produkter som honning, marmelade og olivenolie.

Chateau de Berne. Foto: Michelle Arrouas

Økologisk vingård i skyggen af Cézanne-bjerget

Hvad: Chateau Gassier.

Hvor: Chemin de la Colle, Puyloubier.

I skyggen af Sainte Victoire-bjerget, der har været inspiration til mange af Cézannes impressionistiske malerier, ligger vingården Chateau Gassier. Den ser smuk ud, når man kommer kørende, omringet af grønne vinmarker og med udsigt til det granitgrå bjerg. Vinene er alle økologiske, og vingården er kendt for sit fokus på biodiversitet. Det kan man også opleve som besøgende, hvor man på en vandretur på vingårdens mange hektarer får et indblik i vinproduktionen, og hvordan gården kæmper for at bevare biodiversiteten i området.

Der er daglige vinsmagninger, som man skal ringe på forhånd for at reservere, og rundvisninger gennem vingårdens kældre. Man kan ikke bo på vingården, men hvis man ønsker at tilbringe en nat i området, kan man indkvartere sig på Les Lodges Sainte-Victoire. Det er et nyt luksushotel i en gennemrenoveret bygning, der har stået forladt i flere årtier. Her kan man med udsigt til bjergtoppen sidde og drikke vingårdens vine under de gamle træer på hotellets terrasse eller kombinere dem med maden på hotellets Michelin-restaurant.

Chateau Gassier. Foto: Michelle Arrouas

Futuristisk hotel, vingård, kunstgalleri og arkitektonisk mesterværk

Hvad: Chateau La Coste.

Hvor: 750 Route De La Cride, Le Puy-Sainte-Réparade.

Chateau La Coste er meget mere end en vingård. Udover at producere rosévine er stedet nemlig et arkitektonisk mesterværk, et velanset kunstgalleri og så er det hjem for et eksklusivt luksushotel og en restaurant med skyhøje gastronomiske ambitioner. Vingården ligger lige nord for charmerende Aix-en-Provence og er ejet af det irske søskendepar Paddy og Marie McKillen, der også driver luksushoteller i London. Selv hvis du ikke har råd til at overnatte på hotellet, der er så moderne, at det ser futuristisk ud, og hvor et overnatning koster fra 5000 kroner og opefter, kan du sagtens boltre dig på vingården. Du kan gå på opdagelse i arkitekturen og installationerne, der skyder op blandt vinmarkerne, og som er skabt af navne som Frank Gehry, Jean Nouvel, Ai Weiwei og Renzo Piano, gå til vinsmagning eller –workshops på vingården (vinene er mere økonomisk tilgængelige end hotellet), eller spis på et af stedets flere restauranter. Sæt flere timer af til dit besøg, for her er meget at se, smage og opleve.

Chateau la Coste. Foto: Michelle Arrouas
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce