Annonce
Erhverv

Guide: Sådan er du chef på sociale medier

Jeannette Refstrup er tilbage på sin gamle - og private - hjemmebane, når eksperten i corporate branding holder oplægget "Når chefen går online" i Business Horsens-regi onsdag 29. august. Hun er i øvrigt også medlem af bestyrelsen i den lokale erhvervsorganisation, mens Kommunikationsbureauet Strup & Strup i dag har base i Fredericia. Pressefoto

En leder med en god online tilstedeværelse styrker både brandet og tilliden til virksomheden, forklarer Jeannette Refstrup. Eksperten i corporate branding guider digitalt nysgerrige chefer og andre til at komme godt og sikkert i gang på de sociale medier.

HORSENS: Skal lederen være synlig digitalt?

Ja, lyder svaret fra Jeannette Refstrup, ekspert i corporate branding, inden hun tilføjer et lille måske.

For med få undtagelser er sociale medier en genvej til at bygge et stærkt brand til stor glæde for både virksomheden og personen bag opslag på Linkedin, Facebook, Instagram, Twitter eller Snapchat.

- Et stærkt brand skaber tillid, og tillid giver større tilfredshed. Derfor kan det vise sig at være penge værd at være til stede online, forklarer Jeannette Refstrup, partner, medejer og direktør i kommunikationsbureauet Strup & Strup.

- Når det er en god idé for chefen at være på for eksempel de sociale medier, så handler det ikke om at reklamere for virksomheden. Det behøver chefen ikke, for det kan marketing-afdelingen tage sig af. I stedet er det ledelsens opgave at kommunikere, hvad virksomheden står for, og hvorfor virksomheden gør, som den gør. Det er mission, vision og værdier, som det altid har været ledelsens opgave, og ved at flytte den del af kommunikation ud digitalt får chefen mulighed for hurtigt at få en større rækkevidde end at stille sig op på en ølkasse i kantinen. Samtidig kan der i dag også være digitalt-indfødte i virksomheden, som simpelt hen forventer det, siger Jeannette Refstrup.

Annonce

Vil du vide mere

Business Horsens står onsdag 29. august bag morgeneventen "Når chefen går online".Her fortæller Jeannette Refstrup mere om "do's and don't" på de sociale medier.

Det foregår i tidsrummet klokken 8.00-10.30 i Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergaards Vej 4A, Horsens.

Jeannette Refstrup er medejer og direktør i kommunikationsbureauet Strup & Strup i Fredericia. Her arbejder hun primært med corporate branding, krisekommunikation og forandringskommunikation.

Privat bor hun i Egebjerg ved Horsens.

Chefen kan sagtens være venner med sine ansatte på Facebook og andre sociale medier, men det er vigtigst at være konsekvent i den sammenhæng: - Du kan ikke bare vælge at være venner med nogle og afvise andre, og initiativet til de digitale venskaber bør altid ligge hos medarbejderen, mener Jeannette Refstrup. Foto: Benny F. Nielsen

Personligt - ikke privat

Jeannette Refstrup møder masser af ledere, der er digitalt nysgerrige. Der er også dem, der synes, at sociale medier er noget pjat. De kender facebook, og det er altså absolut ikke noget for dem, mener de. Men det er ifølge branding-eksperten alligevel overvejelsen værd.

- Sociale medier og digital kommunikation er meget mere end Facebook. Kun hvis du virkelig er indædt modstander af at dele ud af dig selv, så skal du måske helt lade være, men digital generthed, som mange har, kan du lære at tackle, ligesom nervøsiteten for at stille sig op foran andre mennesker og tale, fortæller Jeannette Refstrup.

Det næste skridt er så at vælge den rette platform:

- De fleste vil godt være med til at bruge deres personlige Linkedin-profil, men når snakken så falder på for eksempel Facebook, lægger de ofte armene over kors, men det afgørende her er, hvad man gerne vil sige til hvem, og hvad man gerne vil opnå? Og i princippet gælder de samme regler på de forskellige sociale medier, selv om tonen er mere formel på Linkedin end på Facebook.

- Og så skal indholdet skal gerne være personligt, men glem alt om at være privat-privat. For hvis du har en repræsentativ funktion i virksomheden - altså hvis det er dig, der tager tre flasker vin med til receptionen hos samarbejdspartneren eller repræsenterer virksomheden på messer og konferencer - så mener jeg også, at funktionen bør gælde digitalt.

Sådan undgår du, at det går digi-galt

Vælg medie og budskabDe fleste ledere føler sig bedst hjemme på erhvervsnetværket Linkedin med den mest formelle tone, men Facebook er fortsat stedet, hvor alle er - lidt at sammenligne med omnibus-avisen. Arbejder man med interessevaretagelse, er Twitter svær at komme uden om, mens Instagram er den oplagte kanal for design- og visuelle virksomheder.

Vær personlig - ikke privat

Din aftensmad eller strandbilleder er sjældent interessant for andre. Tænk over, hvad du gerne vil fortælle og ikke mindst, hvad der er interessant for andre. Sæt dig i andres sted og fortæl for eksempel din historie til en given persona - det kan være en bestemt medarbejder, kunder eller stakeholder.

Hellere frekvens end fejlfri

En god digital tilstedeværelse kræver et nyt opslag om ugen, men det kan sagtens være det samme budskab som tidligere i en ny indpakning. For først når du selv begynder at være træt af at fortælle din historie, kan du forvente, at det trænger ind hos andre. Gør det til en vane at dele historier, mens du er på farten, for du behøver ikke være fejlfri.

Kilde: Jeannette Refstrup

Interessant for andre?

Og hvorfor er det så vigtigt at være personlig?

- Det er det, fordi personlighed har stor betydning - også digitalt. Når ledere spørger mig om det samme, spørger jeg tilbage, hvorfor de tager ud og spiser med samarbejdspartnere efter en konference? Samtidig viser forskning, som blandt andet Lisbeth Klastrup fra IT-universitetet i København står bag, at tilliden til et digitalt brand hænger sammen med den personlige stemme bag. Der skal være en kobling til et menneske, for der er en klar sammenhæng mellem at have en åben stil og positive følelser over for brandet.

Jeannette Refstrup peger på, at ledere sagtens kan fortælle om sig selv uden at blive klædt af:

- Du kan for eksempel begynde med at lægge et billede op af en inspirerende bog, som du har læst i sommerferien og som flugter med de værdier, du gerne vil have frem. På den måde giver man ud af sig selv uden at blive über-personlig.

- Når du har været rundt på en messe og kigge, kan du også dele begejstringen for en udvikling inden for eget felt, og hvilke muligheder du ser i det for at få en mere personlig vinkel med.

Hun angiver som rettesnoren for, hvad der er personligt eller privat som indhold i et opslag, til at være alt det, som lederen også vil fortælle over en firmamiddag, på golfbanen eller i yacht-klubben. Her ville hun eller han formentlig ikke oplyse, hvad aftensmaden bestod af i går, medmindre det var helt ekstraordinært, eller sende et foto rundt af sig selv i bikini eller Speedo.

En gang om ugen, tak

En sidste afgørende faktor for chefens succes på de sociale medier er at være kontinuerligt tilstede.

- Det er vigtigt, at lederen er god til at eksekvere digitalt, for det handler om at blive ved med at dele sit budskab, hvis de skal have effekt, for det er først, når du selv er ved at blive træt af at fortælle det, at det begynder at trænge ind hos andre. Du skal fortælle din historie mange flere gange, end du tænker er nødvendigt, og umiddelbart vil jeg sige, at en god tilstedeværelse kræver i hvert fald et opslag om ugen, men du må jo gerne fortælle det samme på mange forskellige måder. Det gamle journalistiske trick "Show it - don't tell it" virker altså stadig. Find konkrete eksempler i hverdagen og giv dem videre, forklarer Jeannette Refstrup og fortsætter:

- Endelig behøver tid ikke være en forhindring, for et opslag skal ikke nødvendigvis være perfekt. Det kan sagtens laves på farten. Modtagerne bærer over med slåfejl eller et manglende komma, så længe afsenderen er autentisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce