Annonce
Mad og drikke

Guide: Syv slags kål til kolde vinteraftener

Kål er i sæson i december. Foto: Colourbox

Når frosten lægger sig over haven, begynder det at tynde ud i naturens spisekammer. Men kålplanterne står grønne, hvide, bordeauxrøde og klar til at høste. De fleste kål er stadig i sæson i december, flere af dem endda længere ind i vinteren, hvor de kan give frisk smag og næring direkte fra den frosne jord til det varme bord. Her er en guide til, hvordan du kan bruge kål i madlavningen.

Annonce

1. Savoykål

Savoykål. Foto: Colourbox

Du genkender den på dens mørkegrønne farve og de krusede, seje blade. Savoykålens smag er medium til kraftig. Ernæringsmæssigt er den fyldt med kostfibre, kalium og C-vitamin.

Du kan bruge savoykål fintsnittet i råkost sammen med gulerødder, appelsinsaft, snittede æbler, nødder og tørrede frugter. Eller du kan dampe bladene, til de er møre og servere dem som tilbehør dryppet med en olie-eddike marinade og et drys klippet purløg. Du kan også stege kålen fintsnittet på panden, eventuelt med kyllingestrimler og dyppet i soja.

Savoykålen er i sæson fra september til december.

(Kilde: Sæson.dk)

2. Hvidkål

Hvidkål. Foto: Colourbox

Hvidkål er lysegrøn, nærmest hvid og har et helt tæt kålhoved med sprøde, saftige blade. Kålens smag er mild og sød. Der er ligeså meget C-vitamin i hvidkål som i citron, og derudover får man en masse kostfibre, når man spiser de sprøde kålblade.

Kålen kan man stege, stuves, fermentere eller bruge til at pakke kåldomlere ind. Den er god til hurtige retter, da den ikke skal tilberedes længe for at blive mør. Den er også velegnet til at spise rå, da den er så mild og sprød. Vend for eksempel fintsnittet hvidkål i en marinade af 1 del eddike og 2 dele olie og smag til med salt og peber. Drys godt med hakket persille.

Hvidkål er i sæson fra juli til februar.

(Kilde: Sæson.dk og Gitte Heidi Rasmussen)

3. Grønkål

Grønkål. Foto: Colourbox

Grønkålens blade former sig ikke til et fast hoved, men står stærkt og fast op ad jorden. De krøllede, kraftige blade er mørkegrønne og skal skæres fri fra plantens stok. Grønkålbladene skal udsættes for frost, inden de får deres søde, aromatiske, stærke smag. Ligesom de øvrige kål, er den rig på kostfibre og deruodver især A- og C-vitaminer.

Grønkålen kender de fleste bedst fra grønlangkål eller rå julesalater, men man kan også lave chips af de krusede blade, tilsætte dem finthakket til risotto, kartoffelmos eller gryderetter. Man kan dampe dem, drysse med salt og spise dem som tilbehør. Skal kålen spises rå, kan man gøre fornemmelsen af den blødere ved at snitte bladene fint, drysse med salt og kramme kålen, indtil den falder let sammen.

Grønkål er i sæson fra oktober til februar.

(Kilde: Sæson.dk)

4. Rødkål

Rødkål. Foto: Colourbox

Udenpå kan den nærmest være bordeauxfarvet, og skærer man igennem ser man, at rødkålen er mørklilla og hvid indeni. Farven stammer fra et højt indhold af anthocyaniner, men kålens farver er også afhængig af jordens surhedsgrad. Bladene er kraftige og sidder kompakt om stokken ligesom hvidkål. Det er især C-vitamin og kostfibre, man har glæde af ved at spise rødkål.

Rødkålen er en fast bestanddel på de flestes juleborde. Den klassiske udgave er kogt med lidt eddike, der bevarer den flotte farve. Men kålen kan også snittes fint og bruges rå i salater sammen med æbler, appelsiner eller revnede rødbeder. Søde og cremede dressinger er gode til den bitre kålsmag.

Rødkål er i sæson fra august til februar.

(kilde: sæson.dk)

5. Rosenkål

Rosenkål. Foto: Colourbox

De små runde kålhoveder sidder i klaser på plantens stok. Bladene er lysegrønne og har en bitter smag, der bliver mildere og nøddeagtig, hvis man steger dem. Rosenkålene er gode for fordøjelsen, fordi de indeholder mange kostfibre og stoffet glucosinolat. De skulle også have en positiv effekt på betændelse i led.

Rosenkål kan bruges rå i salater, men man kan også overhælde de rå blade med kogende vand og køle dem af, inden de kommer i salaten, så bliver smagen mildere. Du kan skrælle bladene og bruge dem i en wokret eller skære de små kålhoveder over i to og stege dem i lidt olie. De ristede halve kål er gode med pinjekerner og persille.

Rosenkål er i sæson fra oktober til februar.

(Kilde: sæson.dk)

6. Kinakål

Kinakål. Foto: Colourbox

Det aflange kål har salatlignende form med hvid stok og grønne, sprøde, saftige blade. Smagen er sart.

Kålen kan bruges som salat, i sandwich eller som en del af en råkost. Den er også god at lynstege i wokretter, at bruge i supper eller at vende med en dressing. Den kan kun tåle at stege i kort tid. Hvis den ikke skal miste sprødheden, kan man snitte grove stykker af både stokken og bladene, da begge dele kollapser i varmen.

Er i sæson fra juni til december.

(Kilde: sæson.dk)

7. Glaskål

Glaskål. Foto: Colourbox

Kaldes også knudekål. Det er ikke bladene, man spiser på et glaskål, men plantens opsvulmede stok. Udenpå er den hvid og lysegrøn, men indeni er den nærmest glasklar - deraf navnet. Kålkødet er saftigt og sprødt, mildt og sødligt.

Kålen skal skrælles for at nå ind til det blanke, saftige kød. Man kan derefter skære den i stave og bruge den som snack ligesom gulerødder og agurk. Glaskålen kan også erstatte netop agurk i tzatziki, hvor kålen er revet og blandet med græsk yoghurt og hvidløg. Man kan også hurtigt stege den i tern på panden.

Glaskålen er i sæson fra september til januar.

(kilde: sæson.dk)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce