Annonce
Erhverv

Guide til virksomheder: Fem step til at håndtere coronakrisen

Medarbejderne hos Roesgaard & Partners bruger i øjeblikket mange timer på at besvare spørgsmål fra bekymrede virksomheder, der er berørt af coronakrisen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Partnere hos rådgivnings- og revisionsfirmaet Roesgaard & Partners giver her deres bud på, hvordan virksomheder skal håndtere coronakrisen.

Horsens: Hvad skal vi stille op med vores medarbejdere? Hvordan sikrer vi, at vi har den fornødne likviditet? Og er der noget for os at hente i myndighedernes hjælpepakker?

Hos rådgivnings- og revisionsfirmaet Roesgaard & Partners er det i øjeblikket blevet en fast del af dagligdagen at besvare spørgsmål som de ovenstående. Firmaet har således taget kontakt til alle sine kunder for at hjælpe dem igennem coronakrisen, ligesom virksomheden har oprettet en hotline, hvor kunder kan ringe og stille spørgsmål.

Det har afstedkommet en handleplan, som firmaet opfordrer virksomheder til at følge under coronakrisen.

En handleplan, Poul Erik Nielsen og Michael Mortensen, autoriserede revisorer og partnere ved Roesgaard & Partners, har indvilget i at dele med Folkebladets læsere.

Planen er delt op i fem trin.

Krisestyring

Første step er at lægge en plan for, hvilke step virksomheden skal tage i bestræbelserne på at komme bedst muligt gennem krisen.

Poul Erik Nielsen: - Allerførst kommer medarbejdersikkerheden. Man skal sikre sig, at medarbejderne ikke bliver syge, og det betyder, at man skal indrette hjemmekontorer. Dernæst skal man lave en analyse af, hvordan krisen påvirker underleverandører og kunder, og dermed hvordan den påvirker ens egen likviditet. Derefter skal man kigge på, om der er hjælp at hente gennem myndighedernes støtteordninger.

Michael Mortensen: - Som virksomhedsleder skal man være klar til at træffe nogle rigtig trælse beslutninger i forhold til at få skåret nogle omkostninger fra hurtigt. Det betyder, man kan komme i en situation, hvor man er tvunget til at opsige gode medarbejdere for at have råd til at komme gennem krisen. Ellers kan konsekvensen blive, at der ikke er nogen, der har en arbejdsplads efter krisen.

Medarbejderpleje

I første omgang er det vigtigt at få etableret medarbejderne, således at de har mulighed for at arbejde hjemmefra.

Michael Mortensen: - Man skal sikre, at medarbejderne har forudsætninger for at arbejde hjemmefra, især på den tekniske side. Når man arbejder hjemmefra, gør man sig selv mere sårbar over for cyberkriminelle, så det er vigtigt, at der er styr på firewalls og anden sikkerhed. Gør eksempelvis medarbejderne opmærksomme på, hvilke mails de gerne må svare på, og hvilke de ikke skal svare på.

Poul Erik Nielsen: - Hav fat i medarbejderne på daglig basis. Snak med dem om krisen og opfordr dem til at kontakte hr-afdelingen, hvis de er utrygge. Og skulle der være medarbejdere, der møder ind på arbejdet, så få dem til at gå ind på et kontor og luk døren. Lad være med at smalltalke.

Underleverandører og kunder

Lav herefter en analyse af, hvordan underleverandører og kunder er ramt af krisen.

Poul Erik Nielsen: - Det nytter ikke noget, at ens egen produktion kan køre, hvis man ikke kan få varer fra underleverandører. Lav derfor en analyse af, hvilke kritiske underleverandører I har, og hvad deres situation er. Kan I få varer fra udlandet? Er jeres lokale smedje lukket på grund af krisen? Og man skal også kigge på sine kunder. Hvis I producerer til restaurationsbranchen, og den lukker ned, lukker I så også ned? Først når man har lavet en analyse, ved man, hvordan krisen vil påvirke firmaet.

Michael Mortensen: - For at kunne lede, bliver man nødt til at have et beslutningsgrundlag, og ved at finde ud af, hvor store problemer man har, kan man agere efter det. Kan man ikke få varer fra sine underleverandører, må man undersøge, om man kan få dem andre steder fra.

Likviditet

Efter analysen af underleverandører og kunder skal man kigge på sin likviditet.

Poul Erik Nielsen: - Når man går konkurs, er det, fordi man ikke kan betale sine regninger. Så når aktiviteten i virksomheden falder, skal man forsøge at skaffe likividitet. Her kommer hjælpepakkerne ind i billedet (se næste punkt).

Michael Mortensen: - Når man mangler likviditet, skal man ned og snakke med banken. Her er det vigtigt at være forberedt, når man siger, at man har en midlertidig likviditetskrise. For havde virksomheden en sund og rask økonomi inden krisen, så har den det formentlig også, når man kommer ud på den anden side af krisen. Og så kan man håbe, at banken vil være behjælpelig.

Hjælpepakker

Næste step er at orientere sig i forhold til de hjælpepakker, myndighederne har præsenteret.

Poul Erik Nielsen: - Der er kommet flere støtteordninger under krisen, så det vil være klogt at ringe til sin revisor og spørge, hvilken kasse blandt hjælpepakkerne, man skal i, og hvilke betingelser, der skal til for at komme deri. For virksomheder, der har brug for likviditet, er der mulighed for at udskyde betaling af moms, skat og bidrag. Så er der virksomheder, der står i en situation, hvor det vil være naturligt at fyre medarbejdere. Her kan virksomhederne få kompenseret en del af lønnen til medarbejderne, hvis de bliver sendt hjem, i tre måneder. Endelig kan virksomheder, der har lidt et omsætningsfald på 40 procent, få dækket sine faste udgifter.

Michael Mortensen: - Det kan anbefales at gå ind på virksomhedsguiden.dk, der er myndighedernes officielle side. hvor man kan orientere sig om, hvad man skal gøre. Den er pædagogisk og godt stillet op. Og ellers er der gode råd at hente hos sin revisor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Leder af daginstitution har travlt: Børnene er velkomne - forældrene skal nødigt indenfor

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

Annonce