Annonce
Indland

Guldregn over streamingtjenester drypper på musikbranchen

Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Kodas omsætning rundede i 2018 en milliard kroner. Det skyldes især efterbetalinger og en digital vækst.

For andet år i træk rundede Koda i 2018 en milliard i omsætning. Det fremgår af musikrettighedsorganisationens årsberetning, der udkommer fredag.

En del af omsætningen skyldes efterbetalinger fra tidligere års tv-distribution. Det ændrer dog ikke på, at det er et glædeligt resultat, mener Kodas direktør, Anders Lassen.

- Det, vi kan glæde os over, er, at vores indtægter vokser, og de vokser markant. Den vækst kommer hovedsageligt fra de digitale områder, siger han og tilføjer, at resultatet betyder, at Koda kan sende 906 millioner kroner ud til sine rettighedshavere.

- Årets flotte resultat hviler dog igen i år på den lidt bittersøde baggrund, at en del af omsætningen skyldes en ophobning af penge i systemet, der ikke har kunnet udbetales på grund af manglende delingsaftaler med andre rettighedshavergrupper, siger Anders Lassen.

Men der er samtidig fremgang at spore på flere af Kodas indtægtsområder. Blandt andet gik indtægterne fra streaming af tv, film og serier frem med otte millioner kroner.

Dermed bidrog de pænt til onlineområdet, som med en samlet omsætning på 286,5 millioner kroner gik 24 procent frem i forhold sidste år.

- Det er både sådan noget som musikstreaming, som jo går frem - flere og flere bruger streaming i stedet for cd'er - men vi kan også se, at digitale tjenester i kabelnettet og streaming af video går frem.

- Det driver i høj grad vores indtægter og vejer nu op for tabet af de mere traditionelle områder, siger Anders Jessen.

Også på markedsområdet steg indtægterne. Her var det overvejende koncertområdet, der drev fremgangen, som med en samlet omsætning på 101 million kroner steg med otte procent.

I februar blev der efter flere års forhandlinger indgået en aftale, der skal munde ud i et nyt EU-direktiv om copyright.

- Først og fremmest betyder den nye lovgivning, at der kommer samme regler for alle, der laver det, man kunne kalde en musiktjeneste. Hidtil har det været sådan, at der ikke har været samme lovgivningsmæssige rammer for Spotify, som der har været for YouTube.

- Vi håber, at vi vil se en vækst både fra nye og etablerede musiktjenester, når alle tjenester er underlagt de samme regler, siger Kodas direktør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce