Annonce
Østjylland

Gullaschbaronen kom under huden

<p>Søren Ellemose har gravet hidtil ukendte informationer frem om den ombruste erhvervsmand Harald Plum, der døde i 1929.</p>

Odder-forfatteren Søren Ellemose sender 29. september en bog om industrimagnaten Harald Plum på gaden.

Han har skrevet 29 bøger, Søren Ellemose fra Odder, men den seneste, der udkommer 29. september, er noget helt særligt. Af flere årsager.

Annonce
Søren Ellemose har gravet hidtil ukendte informationer frem om den ombruste erhvervsmand Harald Plum, der døde i 1929.

»Jeg har aldrig haft mere på spil som forfatter. Bogen udgives på mit og min tvillingebrors eget forlag, så rent økonomisk er der rigtig meget på spil. Det er en fortælling, som jeg mener kræver en bog af højt kvalitet rent papirmæssigt, en bog som har været seks år undervejs. Så jo, lad os bare sige, at jeg er ret spændt på anmeldelserne,« siger Søren Ellemose med et stort smil.

Bogen, der har fået titlen »Gullaschbaronen«, handler om industrimagnaten Harald Plum, der levede fra 1881 til 1929 og bl.a. er i familie med TV-kokken Camilla Plum. Harald Plums historie hører til blandt de mest dramatiske i dansk erhvervsliv, men det, han mest af alt er kendt for, er at have været årsagen til Landmandsbankens krak i 1922. Banken var så stor og krakket så voldsomt, at det fik betydning for Danmarks økonomi.

Søren Ellemoses interesse for Harald Plum opstod i forbindelse med researchen til en bog om ØK. Plums navn dukkede op igen og igen - og pirrede Odder-forfatteren, der begyndte at grave i arkiverne.

»Efterhånden, som jeg dykkede ned i historien om Harald Plum, blev jeg dels fascineret af ham og hans gøren, mens jeg fik også fornemmelsen af, at tingene var mere komplicerede, end de fremstod i datidens medier,« fortæller Søren Ellemose og konstaterer, at der »skete noget"«med ham.

»Det er første gang, jeg har fået en slags sympati for en person, jeg har skrevet om. Faktisk vil jeg sige, at jeg føler mig forpligtet i forhold til Harald Plums eftermæle. For der er ingen tvivl om, at en stor del af skylden for det famøse krak i 1922 skal tilskrives stor udygtighed i Landsmandsbanken,« forklarer Søren Ellemose.

Harald Plum blev mere eller mindre frikendt rent retsligt i forbindelse med Landmandsbankens krak i 1922 og fik blot en bøde. Hans betragtelige formue var dog væk, men det slog ikke Plum, der få år efter styrede op mod 50 selskaber. Denne gang havde han dog leveret urent trav i form af bedrageri, og i 1929 tog han sit eget liv på sin private ø Thorø, hvor han havde opført et mausoleum til sig selv.

»Dette findes dog ikke mere, for familien fik det sprængt i luften efter hans død. Han blev familiemedlemmet, der aldrig blev talt om, og selv i dag har det ikke været muligt at få hans familie til at medvirke andet end sporadisk i arbejdet med bogen,« siger Søren Ellemose.

I sit arbejde med bogen om gullaschbaronen Plum, der fik sit navn, fordi han solgte gullasch til tropperne under 1. Verdenskrig, har Søren Ellemose fundet en række af de brikker, der har manglet i billedet af Harald Plum. Det gælder blandt andet papirer i politiets arkiver, der dukkede frem i 2012, og som fortæller om efterforskningen af Plums rolle i Landmandsbankens krak.

»Desværre mangler det brev, vi ved han skrev dagen inden sit selvmord, men jeg har kunnet fortælle den mest korrekt historie om Harald Plum,« fastslår Søren Ellemose.

Bogudgivelse
Gullaschbaronen - dramaet om Harald Plum
Forfatter: Søren Ellemose
Forlag: Forfatterskabet.dk
Pris: 349 kr.

Tildigere udgivelser (udvalgte):
Halløj på Christiansborg
Fange nr. 21
APM i krise og forandring
Luftens Helte
Finanskrisen
Hr. Møller Kompagniet
Esplanaden
FLSmidth - et eventyr i cement

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce