Annonce
Aarhus

Gymnasieelever fra Viby ærer uhelbredeligt syg lærer med stor kræftindsamling

3.a fra Viby Gymnasium har fået sygdommen tæt ind på livet, da deres lærer er blevet indlagt på hospice med en uhelbredelig kræftdiagnose. Klassen har af egen drift arrangeret en indsamling til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med Knæk Cancer kampagnen. Fra venstre er det Line Feldstein, Emilie Meyer Axelsen, Emma Dahl Hoffmeister og Asta La Cour Clausen. Foto: Michael Svenningsen

En hel gymnasieklasse fra Viby Gymnasium har brugt fritiden på at stable en indsamling til Knæk Cancer-showet på benene. Det sker på den værst tænkelige baggrund.

VIBY: Hvad stiller man op, når ens lærer bliver uhelbredelig syg af kræft og kommer på hospice?

For eleverne i 3.a på Viby Gymnasium er spørgsmålet desværre hverken hypotetisk eller oplægget til en skoleopgave. Det er den barske virkelighed, som klassen har skullet forholde sig til, siden eleverne mødte op efter sommerferien og fik den barske besked.

Klassen vidste godt, at læreren havde kræft. Men alligevel kom det som en stor overraskelse, at det var gået så hastigt den forkerte vej med sygdommen henover sommeren.

- I starten var vi mest bare i chok. Pludselig står man og er totalt magtesløs uden mulighed for at hjælpe. Det har trykket stemingen i klassen rigtig meget i det her skoleår, fortæller Emilie Meyer Axelsen fra 3.a.

Hun betegner den sygdomsramte underviser som en af sine yndlingslærere.

Klassen bestemte sig imidlertid for, at de ikke ville sidde på hænderne. Noget måtte der gøres. Og sådan opstod idéen om at starte en indsamling frem mod det store Knæk Cancer indsamlingsshow, der finder sted på lørdag.

- Vi har ikke en chance for at redde vores lærer. Men vi har et lille håb om, at vores bidrag kan være med til at redde andre i fremtiden, siger Emilie Meyer Axelsen, der fik idéen, da hun så en reklame for showet på TV.

Derefter gik det stærkt. Klassen var ivrig for at hjælpe. Alle ønskede at bidrage. Og hurtigt blev det aftalt med skolens ledelse, at 3.a fik lov til at holde fredagscafé, hvor al indtjening skal gå ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Annonce

Kræft i Danmark

Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år.

37.200 danskere får hvert år konstateret kræft. Det er 102 personer om dagen.

Flere end halvdelen overlever deres kræftdiagnose.

Årligt dør 15.500 danskere af kræft. Det er dødsfald hver dag.

Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskerne.

Cirka 285.000 danskere lever med kræft.

Knæk Cancer er en kampagne i uge 43, der kulminerer med et stort indsamlingsshow på TV2 lørdag 27. oktober klokken 19.45.

Bag kampagnen står TV2 og Kræftens Bekæmpelse.

Kilder: Kænk Cancer, TV2 og Kræftens Bekæmpelse

Emilie Meyer Axelsen og Emma Dahl Hoffmeister var torsdag i gang med at pynte op til den fredagscafé, som klassen har arrangeret for at samle penge sammen til kampen mod kræft. Foto: Michael Svenningsen

Målet nået på en time

Eleverne startede også en indsamling på nettet, og oprindelig var det målet at samle 1.000 kroner ind.

- Men det nåede vi allerede efter en time, da vi havde delt indsamlingslinket med skolens lærere, fortæller Emilie Meyer Axelsen.

Det næste - lidt mere ambitiøse - mål lød på 5.000 kroner. Det blev nået i onsdags. Nu satser gymnasieklassen på at ramme 12.000 kroner, når fredagscaféen er overstået.

Og det bliver en fredagscafé på Viby Gymnasium med et lidt andet afsæt end normalt:

- Drikkevarerne er den primære indtægtskilde ved fredagscaféerne, som normalt afholdes af 2.g klasser, der skal tjene penge til studieturen. Vi har brainstormet på, hvordan vi kan tjene endnu flere penge, så derfor bliver det en udvidet fredagscafé, der ikke kun kommer til at bestå af øl og drukspil, siger Emilie Meyer Axelsen.

Eleverne har derfor også inviteret lærerne og deres familier. Der bliver bagt kage, som sættes til salg, og derudover har 3.a taget kontakt til en lang række virksomheder i lokalområdet, som har bidraget med sponsorgaver, der bliver udloddet i konkurrencer, som gæsterne kan købe sig med i.

- Folk har virkelig været gode til at hjælpe os. Der er alt fra chips fra Rema 1000 i Mårslet til gavekort til Tivoli Friheden. Vi vil gerne ud med et budskab om, at det er vigtigt at hjælpe. Og det må jeg sige, at virksomhederne har været villige til.

Efter et møde med den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse har gymnasieklassen desuden fået foræret en ordentlig bunke pynt, som de allerede torsdag var i gang med at udsmykke skolen med.

Hele klassen har været i sving med at forberede fredagscaféen, skaffe sponsorater og stable arrangementet på benene. Her er det Katrine Rasmussen, Melisa Kara og Victoria Filipova Petersen, der i gang med skiltemalingen. Foto: Michael Svenningsen

Tankerne går til familien

Hele forløbet har - udover ønsket om at hjælpe i kampen mod kræft - fungeret som en form for sorgbearbejdelse for klassen.

Emilie Meyer Axelsen fortæller, at det har styrket sammenholdet i klassen at stå sammen om at gøre noget godt.

- Vi er selvfølgelig fortsat berørte over tabet af vores lærer. Og vi vil gerne benytte lejligheden her til at sende alle vores gode tanker til ham og hans familie.

Hvis du har lyst til at støtte klassens indsamling til Knæk Cancer, kan du gøre det via linket her.

Der bliver kage, konkurrencer og mange andre indslag på Viby Gymnasium fredag eftermiddag. Her er Esma Östurk og Mahmoud Ammar fra 3.a i gang med forberedelserne til arangementet, hvor al indtjening går ubeskået til Kræftens Bekæmpelse. Foto: Michael Svenningsen
Eleverne fra 3.a har blandt andet hold møde med Kræftens Bekæmpelse, som har sørget for pynt til at gøre fredagscaféen lidt festligere. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce