Annonce
Indland

Gymnasier: Elevloft kan være en hjælp for skoler i udkanten

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Det kan være nødvendigt at lægge elevloft på selvejende gymnasier for at sikre elevfordeling, siger gymnasier.

Det kan give mening at lægge elevlofter på gymnasier, hvis det er for at hjælpe hårdt pressede gymnasier uden for de store byer.

Det siger Danske Gymnasier, efter at Danske Regioner har foreslået, at 23 gymnasier skal have et loft over, hvor mange elever de må optage for skoleåret 2020/2021.

- Hvis et kapacitetsloft bliver indført, for at de store byer ikke suger alle eleverne til sig fra de mindre gymnasier ude i udkanten, så synes vi, det kan være et fornuftigt instrument, siger formand Birgitte Vedersø.

Danske Regioner anslår, at der i 2030 vil være 27.000 færre unge i Danmark sammenlignet med i dag. Derfor vil regionerne indføre elevlofterne for blandt andet at skubbe nogle af de unge ud på gymnasier uden for de større byer.

Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning byder indsatsen velkommen.

- Vi deler ambitionen om, at gymnasierne i udkantsområderne skal overleve. Men vi så hellere, at der blev indført lavere klasselofter, så man både sikrer bedre kvalitet, men også det brede udbud, siger formand Martin Mejlgaard.

Antallet af gymnasier, regionerne indstiller, er to flere end for skoleåret 2019/2020 og 21 flere end for 2016/2017.

Indstillingerne er dog ikke nødvendigvis sket med gymnasiernes samtykke. Alligevel mener Birgitte Vedersø, at det er i orden, at regionerne går ind og blander sig i optaget.

- Danske gymnasier er selvejende, men vi er også finansieret af offentlige kroner, og vi har også en forpligtelse til at løse en samfundsopgave, siger hun.

Både gymnasierne og gymnasieeleverne mener desuden ikke, at elevlofter vil have nogen mærkbar betydning for de unges frie gymnasievalg.

- Jeg kan godt leve med, hvis vi der fortsat er 90-95 procent, der får deres førsteprioritet. Alle danske gymnasier har et rigtig godt tilbud, så det synes jeg ikke er nogen straf, siger Birgitte Vedersø.

Det er gymnasier fordelt over Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden, som Danske Regioner ønsker skal have elevlofter - også kaldet kapacitetslofter.

Indstillingerne er indtil videre sendt til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der skal så godkende det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce