Annonce
Aarhus

Gymnasier får markant færre ansøgere i år

Markant færre unge i Region Midtjylland har søgt ind på det almene gymnasium i år. Aarhus Statsgymnasium (billedet) er blandt gymnasierne, der skiller sig ud. Her er der nemlig elevfremgang på 10,2 procent. Foto: Flemming Krogh
I Region Midtjylland har 5.969 unge søgt ind på det almene gymnasium. Det er det laveste tal siden 2007. Mindre ungdomsårgange og skærpede optagelseskrav kan være forklaringen.

ØSTJYLLAND: Igen i år må Østjyllands gymnasier indstille sig på færre elever i klasseværelserne.

Det viser Region Midtjyllands nye opgørelse over ansøgninger til gymnasiernes uddannelser.

5.969 unge har ansøgt om at komme ind på et alment gymnasium (STX) i regionen. Og det er det laveste tal siden 2007.

På tre år er antallet af unge, der søger ind på STX i regionen faldet med 15 procent. Faldet er på knapt seks procent siden 2018.

Interessen for HF-uddannelsen er også faldet markant, nemlig 15 procent i forhold til sidste år. De internationale IB-linjer, der findes på fem gymnasier i regionen har fået 203 ansøgere - et fald på knapt fem procent.

- Det er tydeligt, at mindre ungdomsårgange og skærpede krav til at blive optaget på gymnasiet slår igennem. Herudover kan det være et tegn på, at flere unge faktisk vælger tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, som der er stort fokus på, siger Flemming Knudsen (S), der er næstformand i Udvalg for Regional Udvikling, Flemming Knudsen.

Annonce

Undtagelser fra reglen

I Østjylland er der dog undtagelser fra reglen om, at færre unge går gymnasie-vejen.

En af dem ligger i Skanderborg, hvor gymnasiet har modtaget 3,4 procent flere ansøgninger i år. I Odder modtog de 1,7 procent flere ansøgninger.

Århus Statsgymnasium kan glæde sig over en fremgang på hele 10,2 procent. Katedralskolen over fremgang på 4,3 procent. Og Egå Gymnasium over en fremgang på 2 procent.

Det er så også de eneste østjyske gymnasier, der kan glæde sig over flere elever.

Resten må melde om tilbagegang:

Favrskov Gymnasium: - 5,3 procent ansøgere.

Grenaa Gymnasium: - 9,2 procent ansøgere.

Rønde Gymnasium: - 7,1 procent ansøgere.

Risskov Gymnasium: - 12,9 procent ansøgere.

Aarhus Gymnasium (Aarhus Tech): - 26,8 procent ansøgere.

Marselisborg Gymnasium: - 12,3 procent ansøgere.

Viby Gymnasium & HF: - 21,1 procent ansøgere.

Går ud over små gymnasier

Især mindre gymnasier udenfor de større byer - som det i Grenaa - er sårbare, når elevtallet falder.

- Vi ønsker ikke en udvikling, hvor unge ikke har noget valg og tvinges ind til de større byer og får en hverdag med lang transporttid. Gymnasierne er med til at sikre liv og udvikling og en god balance mellem land og by, siger Jørgen Nørby (V), der er formand for Udvalg for Regional Udvikling.

For at undgå at de mindre oplands-gymnasier helt drænes for elever, har Region Midtjylland ønsket og fået undervisningsministerens godkendelse til at sætte loft over kapaciteten på seks gymnasier i Østjylland i skoleåret 2018 og 2019.

De få ansøgninger betyder, at næsten 95 procent af ansøgerne til et alment gymnasium vil få deres første prioritets-ønske opfyldt.

Fordelingen af de få, der ikke kommer ind på første prioritet, går i gang nu. Alle ansøgere får svar 1. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce