Annonce
Blog

Gys med god grund

Helt indtil for seks år siden, altså da jeg var 35 år gammel, har jeg altid løftet toiletbrættet for at sikre mig, at der ikke sad en edderkop og gemte sig for mig.

Vi er i Sønderjylland. Vi er tilbage i midten af 1980’erne, måske 1986. Vi er til en børnefødselsdag hjemme hos en af mine klassekammerater. Vi har leget, spist boller, drukket saftevand. Og så kommer vi til højdepunktet: Movieboksen. De kære værter har lejet en af de fantastiske maskiner. De tænder for en film med Lille Per, og så går de ud i køkkenet. Men der går ikke lang tid, så sidder alle vi børn fastlåst i gruens verden. De voksne har sat den forkerte film på! I stedet for en føjtende og harmløs Lille Per ser vi en amerikansk by, der bliver invaderet af edderkopper!

Når jeg taler med andre forældre om, at man måske ikke skal vise en 8-årig knægt filmen IT, som handler om dræberklovnen Pennywise, kan folk finde på at sige følgende til mig: ”Hvad ved du om det, tror du ikke, jeg kender mit barn bedre, end du gør?”

Og det håber jeg da i høj grad, at de gør. Men jeg får alligevel lyst til at svare med et spørgsmål: ”Ved du egentlig, hvad konsekvenserne kan blive, når børn ser den slags i en for tidlig alder?” Vi kender alle sammen vores egne børn bedst, men ikke alle kender film og medier tilstrækkeligt.

Der er jo en grund til, at der er en aldersmarkering på underholdning. Det er en vejledning til ansvarlige voksne om, at man eksempelvis først skal se en bestemt film, når man er fyldt 7, 11 eller 15 og så videre. Og grundlæggende mener jeg, at der er så mange fine fiktionsværker, som passer til forskellige aldersgrupper, at man uden videre kan finde noget til enhver inden for vejledningen. Man kan jo altid dykke ned i de grumme sager, når man er blevet ældre og måske bedre kan holde til det.

Og når man skal kunne holde til det, kan du jo - med rette - spørge, hvorfor man overhovedet skal se gys og gru og vold i underholdning, som her både tæller film, spil og bøger. Kan vi tåle det? Er det ikke skadeligt? Svaret er et stort og rungende måske. For nogle kan det være skadeligt, og det er både børn og voksne, der kan blive ramt.

Men gysere kan også masser af fine ting. Det giver mening at afprøve uhyggelige ting i trygge rammer, vi kan lære os selv bedre at kende ved at sætte os i karakterernes sted og gennemgå deres prøvelser. Gode gysere kan også være af meget høj filmisk eller litterær kvalitet. Ligesom alle mulige andre film og bøger kan være det.

I disse år forskes der i akademiske kredse i gysere og i frygten som begreb. En af de førende på området er faktisk dansker, og han hedder Mathias Clasen. Hvis du vil have et hurtigt indblik i de positive sider ved gysergenren, vil jeg anbefale Clasens lille, fine bog ”Monster”. Den er 62 sider lang og kan lånes på biblioteket, og den giver dig nogle pivrelevante facts og anekdoter, som du kan dele med alle til den næste firmafest eller familiefødselsdag. Der er nemlig mange sunde ting forbundet med frygt, fortæller Clasen. Frygt i de rette doser på det rigtige tidspunkt i livet kan noget unikt. Når balancen rammes, bliver det grumme og gyselige til noget smukt i det menneskelige sind.

Tilbage til børnefødselsdagen i Sønderjylland. Den film, som vi unger uforvarende fik at se, var gyseren ”Kingdom of Spiders”. Filmen er fra 1977, og den er grum. I hvert fald er den grum for en flok 8-årige, og den gjorde noget ved mig, som blev hængende. Helt indtil for seks år siden, altså da jeg var 35 år gammel, har jeg altid løftet toiletbrættet for at sikre mig, at der ikke sad en edderkop og gemte sig for mig.

Jeg er kommet over det, så I kan være helt rolige, og i dag er jeg selv blevet gyserforfatter. Jeg har skrevet romanen ”Randvad” sammen med min barndomsven Martin, der for øvrigt var med til samme børnefødselsdag. Vores næste bog er på vej, og jeg holder også foredrag om gysergenren. Fordi jeg elsker gyset som genre.

Men jeg vil stadig holde fast i, at man skal være varsom med, hvornår man introducerer børnene for gyset, og hvad det er for gys, vi udsætter dem for. Ligesom man skal være opmærksom i forhold til tv-avisen, snak mellem de voksne og nyheder opsnappet fra radioen, skal underholdningen også styres. Det bliver sværere og sværere i internettets, sociale mediers og YouTubes tidsalder. Men vi skal turde holde fast, du og jeg og alle forældre, for det er vores ansvar at sikre de gode og trygge oplevelser med gys.

Annonce
Jacob Holm Krogsøe er klummeskribent. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce