Annonce
Udland

Gyser: Parlamentarikere skal stemme om EU's nye topchef

François Lenoir/Reuters

Tyske Ursula von der Leyens fremtid som kommissionsformand ligger tirsdag i hænderne på Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet skal tirsdag aften vælge eller vrage tyske Ursula von der Leyen som den næste formand for Europa-Kommissionen.

Skal Tysklands forsvarsminister blive den første kvinde til at besidde EU's mest magtfulde post, skal hun samle et absolut flertal i parlamentet, hvilket lige nu er 374 stemmer.

Inden afstemningen er det svært at spå om, hvorvidt hun kommer over målstregen, vurderer EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.

- Det ligger vist lige på vippen. Mange spår, at hvis hun bliver stemt igennem, bliver det på højrenationale stemmer, siger hun.

På von der Leyens egen ønskeliste står stemmer fra den liberale og den socialdemokratiske gruppe ud over de konservative, hvor hun selv hører til.

Men forsvarsministeren har fået en hård start, påpeger professoren.

Mange i parlamentet føler sig snydt i hele processen om at fordele topposterne i EU. De mener, at de har ret til at udpege kandidaterne til posten som formand for EU-Kommissionen.

Ursula von der Leyen kom ind i sidste øjeblik efter sene forhandlinger mellem EU's stats- og regeringschefer og er ikke udpeget af nogen i parlamentet.

Mandag morgen sendte hun breve, som Ritzau har set, til ledelsen i den liberale gruppe i parlamentet og til socialdemokraterne.

Her gav ministeren en forsmag på den politik, hun som formand vil føre på blandt andet klimaområdet, i håbet om vinde stemmer.

Socialdemokraterne havde håbet på, at det blev hollandske Frans Timmermans, der løb med topposten.

- Det har skabt enorm skuffelse, siger Schaldemose.

Ursula von der Leyen har dog Schaldemoses stemme. Hun vurderer, at flere i gruppen er mere positivt stemt efter sidste uges møder og brevet.

For den liberale gruppe er et afgørende element, hvilken rolle danske Margrethe Vestager får i den fremtidige kommission.

Det fortæller Morten Løkkegaard (V), der er medlem af parlamentets liberale gruppe.

Von der Leyen skriver i brevet, at hun vil have to "ledende næstformænd". Det bliver dog kun én af dem, der skal træde i hendes sted, når hun er borte. Den rolle ventes at tilfalde Timmermanns.

- Det afgørende er, at det er et triumvirat, og at det ikke anfægtes, siger Løkkegaard.

- Hvis det holder, er den danske V-delegation klar til at stemme for hende, tilføjer han.

Von der Leyen meddelte mandag, at hun træder af som minister, lige meget hvordan afstemningen går.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce