Annonce
Aarhus

Jørgens ejendom har tabt en million i værdi: Håbet smuldrer hos naboer til grusgrave

Jørgen Arfelt (tv) og et par andre naboer til grusgrave nord for Stilling har i årevis kæmpet for at få erstatninger for tab af ejendomsværdier. Region Midtjylland vil have Folketinget til at ændre loven, så erstatninger bliver mulige at udbetale. Foto: Flemming Krogh
I årevis har blandt andre grundejere ved en grusgrav nær Stilling forsøgt for at få erstatninger for gener fra støj, støv og rystelser. Håbet var, at den ny regering ville bane vej for erstatninger. Men miljøministeren er grundlæggende tilfreds med de gældende regler.

ØSTJYLLAND: Naboer til støjende og støvende grusgrave skal ikke skrue forventningerne i vejret efter regeringsskiftet på Christiansborg.

Den ny regering vil ikke uden videre ændre lovgivningen, så landets regioner kan give naboerne erstatninger for gener i form af støj, støv og rystelser.

- Jeg kan godt forstå, at man ønsker sig kompensation, hvis man oplever, at hensynet til samfundets behov for råstoffer medfører tab eller gener for en selv. Men lovgivningen sikrer allerede i dag, at naboer ikke udsættes for uacceptable gener fra grusgrave, og domstolene kan desuden tilkende erstatning, hvis den såkaldte tålegrænse i konkrete tilfælde er overskredet, vurderer miljøminister Lea Wermelin (S).

Flere steder i landet har naboer til grusgrave kæmpet for at få erstatninger på grund af store fald i ejendomsværdier og usælgelige huse.

Det gælder eksempelvis i et område nær Stilling, hvor Jørgen Arfelt er en af naboerne til en grusgrav. Samtidig er Jørgen Arfelts ejendom omkranset af jord, som Region Midtjylland har valgt til at huse kommende grusgrave.

Annonce

Grusgrave og naboer

Region Midtjylland står for udpegningen af råstofområder til grusgrave. Områderne indgår i en råstofplan, der skal sikre sten, grus og andre råstoffer til betonindustrien og byggeriet af huse, veje samt andet.

Region Midtjylland har gang i en revision af råstofplanen. Arbejdet hviler på et stort behov for nye grusgrave. I dag kan de midtjyske grusgrave kun levere en tredjedel af de nødvendige mængder grus og sten til betonproduktion.

Region Midtjyllands udpegning af nye områder til grusgrave omfatter blandt andet høringer af berørte borgere. Men regionen kan ikke udbetale erstatning til eksempelvis naboer, der mister ejendomsværdi på grund af naboskabet til en grusgrav.

Dermed er naboer til grusgrav ringere stillet end naboer til nye vindmøller. De kan få penge fra en værditabsordning under Energistyrelsen.

Danske Regioner ønsker mulighed for at udbetale erstatninger til naboer til grusgrave. Men det kræver, at Folketinget gennemfører en lovændring.

En uventet drejning

I årevis har Jørgen Arfelt forgæves forsøgt at få erstatning for naboskabet til en grusgrav.

Det er beregnet, at Jørgen Arfelts ejendom har tabt omkring en million kroner i værdi.

Kravet er rejst overfor Region Midtjylland, der står for udpegningen af områder til udvinding af råstoffer. Regionen har imidlertid fremhævet, at Råstofloven blokerer regionernes muligheder for at lave en erstatningsordning.

Men i foråret i år tog sagen en uventet drejning. Landets fem regioner med Region Midtjylland i spidsen vil have en lovændring, så der fremover kan udbetales økonomiske kompensationer til husejere ved nyudpegede områder til gravning af råstoffer.

Derfor har de sendt en henvendelse til miljøministeren og Folketinget.

- Jeg synes, at de regler vi har i dag er et godt udgangspunkt, når vi taler erstatning. Men jeg er altid åben for at se på, om vi kan gøre det endnu bedre, fortæller miljøminister Lea Wermelin.

Det vilde vesten

Ved grusgraven nær Stilling er Jørgen Arfelt skuffet over den ny regerings holdning.

Jørgen Arfelt har i flere omgange skrevet til den tidligere Venstre-miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, og der er også afsendt en skrivelse til Lea Wermelin.

Grundejeren peger på, at naboer til vindmølleområder kan få erstatninger. Ifølge Jørgen Arfelt bør samme regler gælde for naboer til grusgrave.

- Men intet er ændret med den ny minister. Det er det samme utilfredstillende svar, som vi fik af Jakob Ellemann-Jensen. Intet bliver bedre for os med en ny regering. Det imødekommer os på ingen måde. Der gælder stadig wild west-tilstande. Der er fortsat ingen økonomisk erstatning til naboer på trods af, vi kan dokumentere utallige økonomiske tab, understreger Jørgen Arfelt.

Naboen til grusgraven håber, at regionspolitikere vil lægge pres på folketinget for at få ændret lovgivningen.

- Den nye minister udviser kun sympati, men vil ikke hjælpe naboer til grusgrave med økonomisk kompensation for gener og formuetab. Vi er fortsat magtesløse og stavnbundne i vores ejendomme. Kan ministeren mon give bare et enkelt eksempel på en nabo, der har modtaget erstatning for formuetab? Os bekendt er der ingen i hele Danmark, siger han.

Grusgrave kan støje, larme og være skyld i rystelser. Alligevel er der ingen fast ordning, så naboer kan få økonomisk kompensation for gener eller tab af ejendomsværdi. Arkivfoto
Miljøminister Lea Wermelin (S) er grundlæggende tilfreds med reglerne omkring erstatninger til naboer til grusgrave. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce