Annonce
Aarhus

Håndværkere tager p-pladserne

Handlende i Bruunsgade klager: Håndværkerbiler fylder kundernes parkeringspladser.

De handlende i Bruuns­gade er godt trætte af håndværkere. Eller mere præcist: De er trætte af håndværkernes biler, der besætter hovedparten af gadens parkeringspladser fra tidligt morgen til langt ud på eftermiddagen.

»Det har stået på gennem trekvart år nu. Fra kl. 7 om morgenen optager håndværkerbilerne to tredje­dele af parkeringspladserne, hvor man ellers kun må holde i et kvarter. Det går ud over alle os, der har butikker i gaden, at kunderne ikke kan komme til at parkere,« siger vinhandler Leif Juul, der er formand for gadeforeningen Bruuns­gade-sammenslutningen.

Der er mange håndværkere i gaden. Føtex udvider, Sparekassen Kronjylland er i gang på hjørnet ved Jægergårdsgade, og flere ejendomme er ved at blive sat i stand. Med et håndværker-parkeringskort i forruden kan murere, tømrere og elektrikere holde i parkeringsbåsene lige så længe, de har lyst.

Næsten lige uden for Århus Vinhandel er tre parkeringspladser blokeret af blandt andet en mandskabsvogn.

»Den har stået her i måneder, fordi håndværkere er ved at indrette en taglejlighed i en af naboejendommene,« siger Leif Juul.

Palle-pladser
Hos Blomsterværket har Karsten Pindstrup fornemmelsen af, at håndværkerne nærmest har monopol på gadens parkeringspladser. Kunderne er der ikke mange pladser til i løbet af dagen.

Og blomsterhandleren selv har også svært ved at komme til.

»Forleden morgen skulle jeg læsse varer af i forretningen. Parkeringspladserne i gården var optaget af håndværkerbiler, og de tre båse foran forretningen var spærret af med paller. Jeg spurgte håndværkerne, om de ikke lige kunne fjerne dem, men det ville de ikke, fordi de ventede på at få leveret materialer. Det fik de også. Tre timer senere,« fortæller blomsterhandleren.

Hvor er kommunen?
Gadeformand Leif Juul efterlyser hjælp fra kommunen til at begrænse håndværkerparkeringen.

»Men når vi klager vores nød til kommunen, får vi bare at vide, at sådan er reglerne, og at det er der ikke noget at gøre ved,« siger Leif Juul og fortsætter:

»Det virker som om, at kommunen bare er interesseret i at sælge flest mulige håndværkerparkeringskort og tjene penge på det.«

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce