Annonce
Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Siden september har det kostet at klip i kørekortet, hvis du bliver snuppet for at bruge håndholdt udstyr bag rattet. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Politiet har været flittige med "saksen", siden straffen for at bruge håndholdt teleudstyr bag rattet blev skærpet i september sidste år.

Straf: Du ved godt, du ikke må, men det kribler i fingrene, når Iphonen vibrerer og lyser op som tegn på, at der er tikket en besked ind, eller at en ven har delt en sjov video på Facebook.

I perioden fra den 10. september 2019 til den 15. januar 2020 har næsten 7000 bilister betalt en høj pris, fordi de ikke kunne modstå fristelsen til at tjekke mobilen eller bruge andet håndholdt udstyr bag rattet. I september blev straffen skærpet, så man ikke længere slipper med en bøde på 1500 kroner og en afgift på 500 kroner til Offerfonden, men også må betale med et klip i kørekortet.

På landsplan er 6814 bilister således blevet taget på fersk gerning og har fået et klip i kortet for at flytte opmærksomheden fra kørslen til eksempelvis mobil, Ipad, computer eller smartwatch . Det viser tal fra Rigspolitiet. Til sammenligning blev 22.500 personer ifølge tv2.dk sigtet for at bruge håndholdt mobil i trafikken sidste år.

Rigspolitiet oplyser, at politiet i perioden fra september til januar har standset og kontrolleret 7204 køretøjer under kontroller, der er målrettet uopmærksomhed. Det er under disse kontroller, at en del af de 6814 bilister har fået et klip i kørekortet, men ifølge Rigspolitiet er der også blevet givet et stort antal klip i forbindelse med andre kontroller eller på initiativ af enkelte betjente, der har været på almindelig patrulje.

Annonce

Ekstremt farligt

Det kommer ikke bag på Rådet for Sikker Trafik, at tallene ser ud, som de gør.

- Det er ikke overraskende, at man kan tage så mange derude, for vi ved, at der er ekstremt mange bilister, der enten kigger på deres mobil under kørsel engang imellem, eller altid bruger den bag rattet. Det er ekstremt farligt, siger pressekonsulent Jeppe Gudmandsen.

Ifølge en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik indrømmer 34 procent af danskerne, at de nogle gange kommer til at bruge deres mobil håndholdt, mens de kører bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce