x
Annonce
Aarhus

Hærværk på mad-normerne

Mads Schriver (27), Asbjørn Munk (27), Rune Lund Sørensen (31) og Michael Christensen (26) er gået sammen om en ny restaurant i Frederiks Allé. Her får råvarerne sidste ord. Foto: Axel Schütt.

Fire unge århusianere er gået sammen og har skabt Restaurant Hærværk. Et sted med dagligt skiftende menukort, som bliver dikteret af lokale og friske råvarer.

»Lugten af vakuumpakkede råvarer er forfærdelig og unødvendig. Det skal vi væk fra.«

Annonce

Asbjørn Munk er kok. Han står i et lokale sammen med sine tre kompagnoner midt på Frederiks Allé, den livlige og spraglede gade i midten af Aarhus. Det dufter af savsmuld. Tømrere og snedkere går rundt om dem i lokalet på nummer 105, der hvor der tidligere lå en antikboghandel med bøger stablet fra gulv til loft.

Restaurant Hærværk

Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C.

Åbningstider: Onsdag-lørdag: 17.30 - luk.

Åbner 1. august.

Bordreservation åbner mandag 14. juli.

Hærværk hører gerne fra folk, der producerer noget specielt. Alt fra svampesamlere og jægere til landmænd og slagtere. Kan kontaktes på, info@restuarant-hærværk.dk

1. august er savsmuldsduften væk, lokalerne klar og maden hentet ind til dagen. Og så har Aarhus fået sig en ny seværdighed i et allerede anerkendt gastronomisk landskab.

Restaurant Hærværk skal stedet hedde. Bag det står de fire unge, passionerede fagspecialister, som er drevet af kærligheden til maden og ikke mindst de gode råvarer.

Konceptet er simpelt. Det er en aftenrestaurant med én menu. Der er til at starte med åbent fra onsdag til lørdag fra 17.30 og indtil alle er mætte, som de siger. Og så er det råvarerne, der bestemmer, hvad der serveres.

»Vi skærer alt overflødigt væk. Det er én menu, én pris, og så skifter menuen efter, hvilke råvarer vi kan få,« lyder det fra Michael Christensen, der tidligere har været hos de to østjyske sværvægtere, Molskroen og Frederikshøj.

Ingen mellemmand

Der kommer ikke til at blive jongleret med vakuumpakkede lagervarer i det nyistandsatte køkken, det er de meget insisterende omkring. Råvarerne skal komme direkte fra lokale leverandører. Ingen mellemmand, ingen spild. Bare gode, friske råvarer. Tre af mændene er uddannet kokke. Michael Christensen tjener, og det bliver de fire, og kun de fire, der i starten kommer til at klare hele driften af restauranten i det centrale Aarhus.

»Normalt når man får fisk, så skal den først fanges. Så bliver den transporteret til en fiskeauktion, så transporteret videre, og når man har den i restauranten, kan den typisk kun holde sig i to dage. Vi får den direkte fra en fisker på dagen, og det er mere holdbart både økonomisk og i forhold til friskheden,« siger Mads Schriver og fortsætter:

»Det koster at være lagerførende af en masse forskellige varer og retter. Det betaler gæsten for. Fordi vi laver maden efter den simple regel, at det er én menu med de råvarer, vi kan få, betaler gæsten kun for det, de har på tallerkenen.«

De fire restauratører er tidligere blevet tilbudt økonomiske rygstød fra pengemænd. Men det har de takket nej til, de er de eneste med noget økonomisk på spil, og det er sådan, de vil have det. Lidt støtte vil de dog gerne nævne. Bricks og Morten Kløve, som har været leder på renoveringen af lokalet.

Bryder med normerne

Navnet på stedet skal minde de fire venner om de vaner, de har fået ind under i huden efter flere år i kokkefeltet. Minde dem om de normer, der hersker i feltet, som de aldrig har reflekteret over. Og så skal det minde dem om den energi, der driver dem, og som også skal være en ekstra ingrediens i helhedsoplevelsen.

»Vi vil rykke os selv op fra roden, og denne restaurant er lidt et opgør med det, vi selv har lært i branchen,« lyder det fra Asbjørn Munk, der også lige sender en hilsen ud til den tidligere boghandler på adressen. Der er nok også lidt reference til Tom Kristensens bestseller i navnet.

»Det har været vigtigt for os, at vi ikke vil diktere hvilke råvarer, vi vil have, men lade råvarerne og efterfølgende vores legesyge diktere vores menu. Der skal nok komme overraskelser til gæsterne. Det kan vi godt love,« lyder det fra Rune Schriver.

Hærværk åbner dørene fredag 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce