Annonce
Aarhus

Hærværk på mad-normerne

Mads Schriver (27), Asbjørn Munk (27), Rune Lund Sørensen (31) og Michael Christensen (26) er gået sammen om en ny restaurant i Frederiks Allé. Her får råvarerne sidste ord. Foto: Axel Schütt.

Fire unge århusianere er gået sammen og har skabt Restaurant Hærværk. Et sted med dagligt skiftende menukort, som bliver dikteret af lokale og friske råvarer.

»Lugten af vakuumpakkede råvarer er forfærdelig og unødvendig. Det skal vi væk fra.«

Annonce

Asbjørn Munk er kok. Han står i et lokale sammen med sine tre kompagnoner midt på Frederiks Allé, den livlige og spraglede gade i midten af Aarhus. Det dufter af savsmuld. Tømrere og snedkere går rundt om dem i lokalet på nummer 105, der hvor der tidligere lå en antikboghandel med bøger stablet fra gulv til loft.

Restaurant Hærværk

Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C.

Åbningstider: Onsdag-lørdag: 17.30 - luk.

Åbner 1. august.

Bordreservation åbner mandag 14. juli.

Hærværk hører gerne fra folk, der producerer noget specielt. Alt fra svampesamlere og jægere til landmænd og slagtere. Kan kontaktes på, info@restuarant-hærværk.dk

1. august er savsmuldsduften væk, lokalerne klar og maden hentet ind til dagen. Og så har Aarhus fået sig en ny seværdighed i et allerede anerkendt gastronomisk landskab.

Restaurant Hærværk skal stedet hedde. Bag det står de fire unge, passionerede fagspecialister, som er drevet af kærligheden til maden og ikke mindst de gode råvarer.

Konceptet er simpelt. Det er en aftenrestaurant med én menu. Der er til at starte med åbent fra onsdag til lørdag fra 17.30 og indtil alle er mætte, som de siger. Og så er det råvarerne, der bestemmer, hvad der serveres.

»Vi skærer alt overflødigt væk. Det er én menu, én pris, og så skifter menuen efter, hvilke råvarer vi kan få,« lyder det fra Michael Christensen, der tidligere har været hos de to østjyske sværvægtere, Molskroen og Frederikshøj.

Ingen mellemmand

Der kommer ikke til at blive jongleret med vakuumpakkede lagervarer i det nyistandsatte køkken, det er de meget insisterende omkring. Råvarerne skal komme direkte fra lokale leverandører. Ingen mellemmand, ingen spild. Bare gode, friske råvarer. Tre af mændene er uddannet kokke. Michael Christensen tjener, og det bliver de fire, og kun de fire, der i starten kommer til at klare hele driften af restauranten i det centrale Aarhus.

»Normalt når man får fisk, så skal den først fanges. Så bliver den transporteret til en fiskeauktion, så transporteret videre, og når man har den i restauranten, kan den typisk kun holde sig i to dage. Vi får den direkte fra en fisker på dagen, og det er mere holdbart både økonomisk og i forhold til friskheden,« siger Mads Schriver og fortsætter:

»Det koster at være lagerførende af en masse forskellige varer og retter. Det betaler gæsten for. Fordi vi laver maden efter den simple regel, at det er én menu med de råvarer, vi kan få, betaler gæsten kun for det, de har på tallerkenen.«

De fire restauratører er tidligere blevet tilbudt økonomiske rygstød fra pengemænd. Men det har de takket nej til, de er de eneste med noget økonomisk på spil, og det er sådan, de vil have det. Lidt støtte vil de dog gerne nævne. Bricks og Morten Kløve, som har været leder på renoveringen af lokalet.

Bryder med normerne

Navnet på stedet skal minde de fire venner om de vaner, de har fået ind under i huden efter flere år i kokkefeltet. Minde dem om de normer, der hersker i feltet, som de aldrig har reflekteret over. Og så skal det minde dem om den energi, der driver dem, og som også skal være en ekstra ingrediens i helhedsoplevelsen.

»Vi vil rykke os selv op fra roden, og denne restaurant er lidt et opgør med det, vi selv har lært i branchen,« lyder det fra Asbjørn Munk, der også lige sender en hilsen ud til den tidligere boghandler på adressen. Der er nok også lidt reference til Tom Kristensens bestseller i navnet.

»Det har været vigtigt for os, at vi ikke vil diktere hvilke råvarer, vi vil have, men lade råvarerne og efterfølgende vores legesyge diktere vores menu. Der skal nok komme overraskelser til gæsterne. Det kan vi godt love,« lyder det fra Rune Schriver.

Hærværk åbner dørene fredag 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce