Annonce
Aarhus

Hærværk på mad-normerne

Mads Schriver (27), Asbjørn Munk (27), Rune Lund Sørensen (31) og Michael Christensen (26) er gået sammen om en ny restaurant i Frederiks Allé. Her får råvarerne sidste ord. Foto: Axel Schütt.

Fire unge århusianere er gået sammen og har skabt Restaurant Hærværk. Et sted med dagligt skiftende menukort, som bliver dikteret af lokale og friske råvarer.

»Lugten af vakuumpakkede råvarer er forfærdelig og unødvendig. Det skal vi væk fra.«

Annonce

Asbjørn Munk er kok. Han står i et lokale sammen med sine tre kompagnoner midt på Frederiks Allé, den livlige og spraglede gade i midten af Aarhus. Det dufter af savsmuld. Tømrere og snedkere går rundt om dem i lokalet på nummer 105, der hvor der tidligere lå en antikboghandel med bøger stablet fra gulv til loft.

Restaurant Hærværk

Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C.

Åbningstider: Onsdag-lørdag: 17.30 - luk.

Åbner 1. august.

Bordreservation åbner mandag 14. juli.

Hærværk hører gerne fra folk, der producerer noget specielt. Alt fra svampesamlere og jægere til landmænd og slagtere. Kan kontaktes på, info@restuarant-hærværk.dk

1. august er savsmuldsduften væk, lokalerne klar og maden hentet ind til dagen. Og så har Aarhus fået sig en ny seværdighed i et allerede anerkendt gastronomisk landskab.

Restaurant Hærværk skal stedet hedde. Bag det står de fire unge, passionerede fagspecialister, som er drevet af kærligheden til maden og ikke mindst de gode råvarer.

Konceptet er simpelt. Det er en aftenrestaurant med én menu. Der er til at starte med åbent fra onsdag til lørdag fra 17.30 og indtil alle er mætte, som de siger. Og så er det råvarerne, der bestemmer, hvad der serveres.

»Vi skærer alt overflødigt væk. Det er én menu, én pris, og så skifter menuen efter, hvilke råvarer vi kan få,« lyder det fra Michael Christensen, der tidligere har været hos de to østjyske sværvægtere, Molskroen og Frederikshøj.

Ingen mellemmand

Der kommer ikke til at blive jongleret med vakuumpakkede lagervarer i det nyistandsatte køkken, det er de meget insisterende omkring. Råvarerne skal komme direkte fra lokale leverandører. Ingen mellemmand, ingen spild. Bare gode, friske råvarer. Tre af mændene er uddannet kokke. Michael Christensen tjener, og det bliver de fire, og kun de fire, der i starten kommer til at klare hele driften af restauranten i det centrale Aarhus.

»Normalt når man får fisk, så skal den først fanges. Så bliver den transporteret til en fiskeauktion, så transporteret videre, og når man har den i restauranten, kan den typisk kun holde sig i to dage. Vi får den direkte fra en fisker på dagen, og det er mere holdbart både økonomisk og i forhold til friskheden,« siger Mads Schriver og fortsætter:

»Det koster at være lagerførende af en masse forskellige varer og retter. Det betaler gæsten for. Fordi vi laver maden efter den simple regel, at det er én menu med de råvarer, vi kan få, betaler gæsten kun for det, de har på tallerkenen.«

De fire restauratører er tidligere blevet tilbudt økonomiske rygstød fra pengemænd. Men det har de takket nej til, de er de eneste med noget økonomisk på spil, og det er sådan, de vil have det. Lidt støtte vil de dog gerne nævne. Bricks og Morten Kløve, som har været leder på renoveringen af lokalet.

Bryder med normerne

Navnet på stedet skal minde de fire venner om de vaner, de har fået ind under i huden efter flere år i kokkefeltet. Minde dem om de normer, der hersker i feltet, som de aldrig har reflekteret over. Og så skal det minde dem om den energi, der driver dem, og som også skal være en ekstra ingrediens i helhedsoplevelsen.

»Vi vil rykke os selv op fra roden, og denne restaurant er lidt et opgør med det, vi selv har lært i branchen,« lyder det fra Asbjørn Munk, der også lige sender en hilsen ud til den tidligere boghandler på adressen. Der er nok også lidt reference til Tom Kristensens bestseller i navnet.

»Det har været vigtigt for os, at vi ikke vil diktere hvilke råvarer, vi vil have, men lade råvarerne og efterfølgende vores legesyge diktere vores menu. Der skal nok komme overraskelser til gæsterne. Det kan vi godt love,« lyder det fra Rune Schriver.

Hærværk åbner dørene fredag 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce