Annonce
Aarhus

Hærværk på mad-normerne

Mads Schriver (27), Asbjørn Munk (27), Rune Lund Sørensen (31) og Michael Christensen (26) er gået sammen om en ny restaurant i Frederiks Allé. Her får råvarerne sidste ord. Foto: Axel Schütt.

Fire unge århusianere er gået sammen og har skabt Restaurant Hærværk. Et sted med dagligt skiftende menukort, som bliver dikteret af lokale og friske råvarer.

»Lugten af vakuumpakkede råvarer er forfærdelig og unødvendig. Det skal vi væk fra.«

Annonce

Asbjørn Munk er kok. Han står i et lokale sammen med sine tre kompagnoner midt på Frederiks Allé, den livlige og spraglede gade i midten af Aarhus. Det dufter af savsmuld. Tømrere og snedkere går rundt om dem i lokalet på nummer 105, der hvor der tidligere lå en antikboghandel med bøger stablet fra gulv til loft.

Restaurant Hærværk

Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C.

Åbningstider: Onsdag-lørdag: 17.30 - luk.

Åbner 1. august.

Bordreservation åbner mandag 14. juli.

Hærværk hører gerne fra folk, der producerer noget specielt. Alt fra svampesamlere og jægere til landmænd og slagtere. Kan kontaktes på, info@restuarant-hærværk.dk

1. august er savsmuldsduften væk, lokalerne klar og maden hentet ind til dagen. Og så har Aarhus fået sig en ny seværdighed i et allerede anerkendt gastronomisk landskab.

Restaurant Hærværk skal stedet hedde. Bag det står de fire unge, passionerede fagspecialister, som er drevet af kærligheden til maden og ikke mindst de gode råvarer.

Konceptet er simpelt. Det er en aftenrestaurant med én menu. Der er til at starte med åbent fra onsdag til lørdag fra 17.30 og indtil alle er mætte, som de siger. Og så er det råvarerne, der bestemmer, hvad der serveres.

»Vi skærer alt overflødigt væk. Det er én menu, én pris, og så skifter menuen efter, hvilke råvarer vi kan få,« lyder det fra Michael Christensen, der tidligere har været hos de to østjyske sværvægtere, Molskroen og Frederikshøj.

Ingen mellemmand

Der kommer ikke til at blive jongleret med vakuumpakkede lagervarer i det nyistandsatte køkken, det er de meget insisterende omkring. Råvarerne skal komme direkte fra lokale leverandører. Ingen mellemmand, ingen spild. Bare gode, friske råvarer. Tre af mændene er uddannet kokke. Michael Christensen tjener, og det bliver de fire, og kun de fire, der i starten kommer til at klare hele driften af restauranten i det centrale Aarhus.

»Normalt når man får fisk, så skal den først fanges. Så bliver den transporteret til en fiskeauktion, så transporteret videre, og når man har den i restauranten, kan den typisk kun holde sig i to dage. Vi får den direkte fra en fisker på dagen, og det er mere holdbart både økonomisk og i forhold til friskheden,« siger Mads Schriver og fortsætter:

»Det koster at være lagerførende af en masse forskellige varer og retter. Det betaler gæsten for. Fordi vi laver maden efter den simple regel, at det er én menu med de råvarer, vi kan få, betaler gæsten kun for det, de har på tallerkenen.«

De fire restauratører er tidligere blevet tilbudt økonomiske rygstød fra pengemænd. Men det har de takket nej til, de er de eneste med noget økonomisk på spil, og det er sådan, de vil have det. Lidt støtte vil de dog gerne nævne. Bricks og Morten Kløve, som har været leder på renoveringen af lokalet.

Bryder med normerne

Navnet på stedet skal minde de fire venner om de vaner, de har fået ind under i huden efter flere år i kokkefeltet. Minde dem om de normer, der hersker i feltet, som de aldrig har reflekteret over. Og så skal det minde dem om den energi, der driver dem, og som også skal være en ekstra ingrediens i helhedsoplevelsen.

»Vi vil rykke os selv op fra roden, og denne restaurant er lidt et opgør med det, vi selv har lært i branchen,« lyder det fra Asbjørn Munk, der også lige sender en hilsen ud til den tidligere boghandler på adressen. Der er nok også lidt reference til Tom Kristensens bestseller i navnet.

»Det har været vigtigt for os, at vi ikke vil diktere hvilke råvarer, vi vil have, men lade råvarerne og efterfølgende vores legesyge diktere vores menu. Der skal nok komme overraskelser til gæsterne. Det kan vi godt love,« lyder det fra Rune Schriver.

Hærværk åbner dørene fredag 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce