Annonce
112

Høflig forespørgsel banede vej for røveri i Brabrand: Drenge blev fysiske overfor 26-årig mand

Sent lørdag aften fik Østjyllands Politi anmeldelse af et røveri i Brabrand. To drenge brugte fysikken, da de stjal et el-løbehjul fra en mand. Foto: Kim Haugaard
To drenge stjal el-løbehjul fra 26-årig mand. Østjyllands Politi har offentliggjort beskrivelser af gerningsmændene, der sandsynligvis er mellem 13 og 15 år.

AARHUS: Hvad er klokken?

Det spørgsmål blev lørdag sent på aftenen begyndelsen til et røveri mod en 26-årig mand.

Ifølge Østjyllands Politi var manden på Edwin Rahrs Vej i Brabrand, da han blev standset af to drenge.

Drengene spurgte i første omgang til, hvad klokken var. Men derefter blev de fysiske overfor den 26-årige, og de stjal mandens el-løbehjul.

Annonce

Røvere flygtede

Efter røveriet lørdag kl. 23.25 forsvandt de to drenge i løb.

De flygtede i nordlig retning langs bagsiden af Lenesvej 1-9.

Østjyllands Politi har offentliggjort følgende beskrivelser af gerningsmændene:

- En mand af mellemøstlig af udseende, 13-15 år, 160-165 cm, kropsbygning: kraftig, hudfarve: brun, havde en kroget næse, talte dansk med accent.

- En mand, mellemøstlig af udseende, 13-15 år, 160-165 cm, kropsbygning: almindelig, hudfarve: brun, talte dansk med accent og var iført mørk dunjakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce