Annonce
Biler

Høje biler hjælper super-luksusmærker til at nå nye rekorder

Den høje Cullinan er en af de modeller, som har været med til at drive væksten for Rolls-Royce i det forgange år. Foto: Rolls-Royce
Bentley og Rolls-Royce sælger rekordmange biler verden over. De nye høje SUV’er Bentley Bentayga og Rolls-Royce Cullinan er med til at drive væksten.

Skulle det være en høj og kantet Bentley eller Rolls-Royce?

Tankerne om, at nogle af verdens mest prestigefyldte luksusmærker skulle gå i højden, ville være tankespind for ganske få år siden. Men moden skifter.

Ikke alene vil mange af kunderne til de ekstremt dyre biler i stadig stigende grad selv sidde bag rattet frem for at have en chauffør foran, de er også klar til at give afkald på fordums opfattelse af en limousine.

Det sætter sit præg på salget af de to mærker, som i fjor endnu en gang slog nye rekorder, og hvor nye, høje modeller som Bentley Bentayga og Rolls-Royce Cullinan var med til at trække afsætningen op.

Hos Bentley landede salget med 11.006 biler for syvende år i træk over en halv snes tusinde styk, mens Rolls-Royce med 5152 biler lå 25 procent over rekorden fra 2018, som var på 4107 biler.

Annonce

Bentley og Rolls-Royce

Bentleys grundmodeller: Flying Spur, Continental, Mulsanne, og Bentayga.

Rolls-Royces grundmodeller: Ghost, Wraith, Dawn, Ghost, Cullinan.

Super hurtig SUV

Hos Bentley tæller Bentayga-programmet en stribe modeller, hvor den mest kraftige, Bentayga Speed med en 6,0-liters W12-motor på 635 hk, har været med til at sætte endnu mere gang i salget sammen med den lidt mere fornuftige Bentayga Hybrid. Det er reelt en opladningshybrid, hvor en V6-motor spiller sammen med batteri og elmotor, og som kan køre 39 kilometer på ren strøm. I den fartglade afdeling tæller også den nye åbne Continental GT Convertible samt Continental V8.

Hos Rolls-Royce trækker ikke alene Cullinan, men også mærkets lidt mere sportsligt stylede Black Badge-modeller. Der er også pæn efterspørgsel på den forholdsvis nye anden generation af den største Phantom samt Wraith, Dawn og Ghost, hvor sidstnævnte efter en halv snes år på banen står over for en afløser, som lanceres i midten af 2020.

Bentley kan også se frem til nyheder i år, hvor der blandt andet kommer en ny mellemstor Flying Spur-limousine.

Rolls-Royce-boss Torsten Müller-Ötvös kan ydermere konstatere, at der især har været gang i afsætningen af de såkaldte bespoke-modeller, hvor ejeren skræddersyer bilerne fra bunden. Samtidig har Rolls-Royce lanceret mindre special-serier som blandt andet Zenith Collectors’s Edition af Ghost som markerede en afslutning på modelrækken og Wraith Eagle VIII, der hyldede den første nonstop atlantiske flyvning, hvor flyet blev drevet af to Rolls-Royce Eagle-motorer.

Netop bespoke-delen tæller også hos Bentley, hvor en bespoke-afdeling dedikeret til formålet, kaldet Mulliner, har været med til at trække salget op, lyder det fra Bentley-chefen Adrian Hallmark.

Flere købedygtige

Rolls-Royce har især pæn afsætning i Nordamerika, der tegner sig for en tredjedel af omsætningen fulgt af Kina og Europa. Hos Bentley er mønstret næsten det samme, hvor Europa dog er væsentlig større end Kina.

Hvis nogle søger en forklaring på væksten i en verden, hvor fokus ellers har været på bæredygtighed og CO2-udledning, er svaret, at det bliver fortsat flere velhavende købere i verdens-vækstmarkeder, som vil have en superluksusbil, når lejligheden byder sig. Det skyldes blandt andet, at der er større muligheder end tidligere for at skabe sig en formue, for eksempel i Asien. Samtidig er de to mærker, hvor Rolls-Royce ejes af BMW og Bentley af VW, kommet ud på langt flere markeder end tidligere, så de ikke er så følsomme over for regionale udsving.

Bentley Bentayga fylder både i bredden og højden. Modelprogrammet er udvidet med bl.a. en hybrid og en hurtig Speed-model. Foto: Bentley
Bentley Continental GT Convertible er en af de nye modeller, der for alvor er en drivers car, og som har trukket salget op for Bentley. Foto: Bentley
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce