Annonce
Kultur

Høje krav til maden på Northside: Økologisk, lokal og serveret med en historie

Personalet i Gastrokanonen skal have - eller får - gode armkræfter for konstant at røre i den økologiske og godt krydrede chili con carne. Foto: Flemming Krogh
Northsides madboder holder højt niveau på grund af høje krav fra festivalen.

NORTHSIDE: Enhver, der har været på festival, kan tale med om, at maden kan være af svingende kvalitet, lige fra det mest snaskede og ligegyldige til det lækre og nærende måltid.

Northside skiller sig dog ud fra andre festivaler, for her er niveauet generelt højt, og det skyldes i høj grad, at forventningerne og kravene også er høje. Det fortæller food manager Lise Damgaard.

- Vi har jo et krav om 100 procent økologi, og det er med til at højne niveauet helt fra starten. Allerede i udvælgelsesprocessen falder en del fra på grund af det krav, og derefter handler det om at fortælle mig, hvorfor vi lige netop mangler deres bod på festivalen. Hvorfor det lige er det produkt, vi ikke vidste, vi manglede, siger hun.

Annonce

Vi ved, hvor travlt de kan få, og det er faktisk umuligt at forberede dem 100 procent på, ligesom det er umuligt at vide, om det lige netop er deres bod, der får allermest travlt.

Lise Damgaard, food manager

Aarhus er navlen

Lise Damgaard står for udvælgelsesprocessen, og nye boder søger enten selv, eller også opsøger hun dem, fordi hun har hørt om konceptet.

- Jeg prøver at ramme et alsidigt sortiment, og jeg forsøger at holde priserne på et rimeligt niveau. Jeg kigger først og fremmest lokalt i og omkring Aarhus, men jeg støder også på ting, vi ikke kan klare lokalt, og derfor er der også boder med fra for eksempel København, siger hun.

Lise Damgaard slå dog en tyk streg under, at det ikke er nok blot at have et godt produkt og en god idé.

- Boderne skal også lytte til vores erfaring, når vi guider dem i for eksempel skiltning og ikke mindst antallet af produkter. For vi ved, hvor travlt de kan få, og det er faktisk umuligt at forberede dem 100 procent på, ligesom det er umuligt at vide, om det lige netop er deres bod, der får allermest travlt. Endelig må de gerne kunne fortælle en historie med deres produkt – og gerne vise det og deres køkken frem for gæsterne, siger hun.

På gammeldags manér

En af de boder, der fortæller en historie, er Gastrokanonen fra Mårslet ved Aarhus, der bruger en god, gammeldags, brænde- og kulfyret gullaschkanon til at producere en fyldig chili con carne.

- Vi havde debut sidste år, og det var et svært år, fordi vi var dem, der kom sidst til og derfor fik en placering ved rød scene, hvor der seks timer om dagen ikke var musik. Desuden var det 26 grader og høj sol – ikke lige det bedste vejr til chili con carne, fortæller Rasmus Melgaard, der sammen med Svend Hamann er indehaver.

- I år har vi fået en meget bedre plads, og vejret passer lidt bedre. Vi har desuden lært rigtig meget af det første år – blandt andet at det virkelig betyder noget i regnskabet, hvis man hælder lidt for meget i portionerne. Fredag solgte vi 750 portioner, og vi har kapacitet til omkring 1000, så vi er meget tilfredse og stolte.

På trods af regnvejr lørdag var der godt med gæster i den københavnske Nicecream, der sælger vegansk is lavet på kokosmælk. Foto: Flemming Krogh

Vegansk fra hovedstaden

En af de spritnye boder i år er københavnske Nicecream, der sælger vegansk is både fra boden og fra en cykel med lad. De lever godt nok ikke op til det lokale krav, men det er fordi, der angiveligt ikke findes et produkt af samme kvalitet i Aarhus.

- Vores gæster efterlyser allerede, at vi skal åbne i Aarhus, så det har vi besluttet os at gøre, vi ved bare endnu ikke hvornår, fortæller Gunnar Bjorgvinsson, der står bag konceptet med David Stefansson.

De to efterlyser noget mere sol her lørdag eftermiddag, men er ellers godt tilfredse med debuten.

- Vi kan allerede mærke, hvad vi gør rigtigt og forkert – vi har for eksempel alt, alt for meget is med, men vi var bange for ikke at have nok af det hele. Nu har vi bare alt for meget af alt, griner Gunnar Bjorgvinsson.

Indehaverne fortæller, at de ikke markedsfører deres is lavet på kokosmælk som vegansk, men bare som god is.

- Førhen kunne ordet vegansk skræmme folk væk, og derfor fjernede vi det fra vores logo for tre år siden. Men sådan er det ikke mere – i København er det nok 90 procent af vores kunder, der ikke nødvendigvis er veganere, lyder det fra Gunnar Bjorgvinsson.

Northside har i år i alt 35 boder med mad til de omkring 30.000 gæster.

En brænde- og kulfyret gullaschkanon er hovedværktøjet, når der produceres chili con carne. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce