Annonce
Indland

Højesteret afviser at udvise voldsdømt mand fra Letland

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
I en sag om hustruvold og våben skulle Højesteret tage stilling til, om EU-borger skulle udvises af Danmark.

Højesteret har onsdag besluttet, at en herboende mand fra Letland, der er dømt for grov vold og våbenbesiddelse, ikke skal udvises af Danmark.

Dermed er Højesteret enig i Vestre Landsrets afgørelse i sagen.

Højesteret har alene skullet tage stilling til spørgsmålet om udvisning.

Sagens hovedperson blev idømt tre år og tre måneders fængsel både i byretten og landsretten for at have opbevaret en pistol, en revolver og ammunition samt for vold mod sin daværende hustru.

Volden havde karakter af mishandling og stod på i en periode på cirka seks år. I byretten blev han desuden dømt til udvisning af Danmark.

Men da sagen kom videre til landsretten, blev bestemmelsen om udvisning ophævet. Han fik altså lov til at blive i Danmark.

I den forbindelse lagde retten vægt på et EU-direktiv om ophold.

Direktivet siger, at en EU-borger ikke må udvises fra et medlemsland, hvis borgeren har haft lovligt ophold de forudgående ti år i landet - medmindre udvisningen er "bydende nødvendig" af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Den dømte er EU-borger, idet han er statsborger i Letland, hvor han er født og opvokset. Her har han to voksne børn fra et tidligere forhold.

Siden 2006 har han haft lovligt ophold i Danmark. Her har han arbejdet som smed og drevet et vikarbureau. Sammen med kvinden, som han er dømt for at have begået vold mod, har han to mindreårige børn.

Børnene er tidligere blevet tvangsfjernet, men den tiltalte har haft ret til samvær med dem.

Sagen kom videre til landets højeste retsinstans, da anklagemyndigheden fik tilladelse til at anke den del af landsrettens afgørelse, der handlede om udvisning.

I sin dom påpeger Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de våben, sagen drejer sig om, var anskaffet for at begå kriminalitet.

Til gengæld har våbnene i enkelte tilfælde været brugt til jagt.

Det ændrer vel at mærke ikke ved, at den dømte mand har begået alvorlig kriminalitet ved ulovligt at være i besiddelse af våben og ved at begå grov vold, påpeger Højesteret i dommen.

Alligevel finder Højesteret, at "lovovertrædelserne ikke kunne anses for at være begået på en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed".

Dermed mener retten ikke, at det er "bydende nødvendigt" af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise manden.

Retspraksis i forhold til udvisning er generelt blevet skærpet de senere år, så flere dømte udlændinge bliver udvist af Danmark. Samtidig anker anklagemyndigheden oftere sager om udvisning fra landsret til Højesteret.

Antallet af udvisningsdomme er samlet set steget siden 2010. Dengang blev 1050 personer udvist ved dom. I 2017 var det 1884.

En gennemgang, som Information lavede tidligere på året, viste, at anklagemyndigheden i sager om udvisning i gennemsnit ankede én sag om året fra landsretten til Højesteret i årene 2007 til 2017.

I 2018 var tallet steget til fem.

/ritzau/

Annonce
Dom om udvisning i Højesteret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce