Annonce
Indland

Højesteret afviser at udvise voldsdømt mand fra Letland

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
I en sag om hustruvold og våben skulle Højesteret tage stilling til, om EU-borger skulle udvises af Danmark.

Højesteret har onsdag besluttet, at en herboende mand fra Letland, der er dømt for grov vold og våbenbesiddelse, ikke skal udvises af Danmark.

Dermed er Højesteret enig i Vestre Landsrets afgørelse i sagen.

Højesteret har alene skullet tage stilling til spørgsmålet om udvisning.

Sagens hovedperson blev idømt tre år og tre måneders fængsel både i byretten og landsretten for at have opbevaret en pistol, en revolver og ammunition samt for vold mod sin daværende hustru.

Volden havde karakter af mishandling og stod på i en periode på cirka seks år. I byretten blev han desuden dømt til udvisning af Danmark.

Men da sagen kom videre til landsretten, blev bestemmelsen om udvisning ophævet. Han fik altså lov til at blive i Danmark.

I den forbindelse lagde retten vægt på et EU-direktiv om ophold.

Direktivet siger, at en EU-borger ikke må udvises fra et medlemsland, hvis borgeren har haft lovligt ophold de forudgående ti år i landet - medmindre udvisningen er "bydende nødvendig" af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Den dømte er EU-borger, idet han er statsborger i Letland, hvor han er født og opvokset. Her har han to voksne børn fra et tidligere forhold.

Siden 2006 har han haft lovligt ophold i Danmark. Her har han arbejdet som smed og drevet et vikarbureau. Sammen med kvinden, som han er dømt for at have begået vold mod, har han to mindreårige børn.

Børnene er tidligere blevet tvangsfjernet, men den tiltalte har haft ret til samvær med dem.

Sagen kom videre til landets højeste retsinstans, da anklagemyndigheden fik tilladelse til at anke den del af landsrettens afgørelse, der handlede om udvisning.

I sin dom påpeger Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de våben, sagen drejer sig om, var anskaffet for at begå kriminalitet.

Til gengæld har våbnene i enkelte tilfælde været brugt til jagt.

Det ændrer vel at mærke ikke ved, at den dømte mand har begået alvorlig kriminalitet ved ulovligt at være i besiddelse af våben og ved at begå grov vold, påpeger Højesteret i dommen.

Alligevel finder Højesteret, at "lovovertrædelserne ikke kunne anses for at være begået på en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed".

Dermed mener retten ikke, at det er "bydende nødvendigt" af hensyn til den offentlige sikkerhed at udvise manden.

Retspraksis i forhold til udvisning er generelt blevet skærpet de senere år, så flere dømte udlændinge bliver udvist af Danmark. Samtidig anker anklagemyndigheden oftere sager om udvisning fra landsret til Højesteret.

Antallet af udvisningsdomme er samlet set steget siden 2010. Dengang blev 1050 personer udvist ved dom. I 2017 var det 1884.

En gennemgang, som Information lavede tidligere på året, viste, at anklagemyndigheden i sager om udvisning i gennemsnit ankede én sag om året fra landsretten til Højesteret i årene 2007 til 2017.

I 2018 var tallet steget til fem.

/ritzau/

Annonce
Dom om udvisning i Højesteret
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce