Annonce
Kultur

Højre bliver til venstre og venstre bliver til højre: Ny kunstudstilling vender op og ned på begreberne

Charlotte Fogh udstiller i den kommende tid værker af Anders Bonnesen, som leger med sprogets logik. Foto: Flemming Krogh

Der bliver vendt op og ned på begreberne, når højre bliver til venstre og venstre bliver til højre, på den nye udstilling med Anders Bonnesen hos Charlotte Fogh Gallery.

AARHUS: Nyproducerede halstørklæder, strømper og huer er en del af den nye udstilling, som Charlotte Fogh sætter op i sit galleri i denne uge. Det kunne umiddelbart se ud til, at den lokale gallerist er ved at gå ind i modebranchen, man det fastslår hun bestemt ikke er tilfældet.

- Nej nej, det har intet med mode at gøre. Tøjet kan købes som bærbare kunstværker. Huer, halstørklæder og strømper har små budskaber vævet ind i stoffet. Budskaberne på tøjet er en del af den nye udstilling, og bliver på den måde til noget, som man kan købe og tage på - som Wearable Art, når man går herfra, lyder det begejstret fra Charlotte Fogh.

Vælger publikum at købe et stykke 'bærbar kunst' med hjem, koster det ikke en formue. For omkring 100 kroner kan man tage et af budskaberne med fra den nye udstilling. Og da beløbet ligger langt under hvad galleristen normalt tager for kunstværkerne her, burde det kunne ryste Charlotte Fogh og ikke mindst hendes revisor.

- Det er jeg nu ikke nervøs for. Når den nye udstilling med Anders Bonnesen kommer op at stå, vil man kunne se hele galleriet fyldt med vejskilte med forskellige budskaber, som unikke, ægte skulpturer. Nogle i mindre format, med blot et enkelt vejskilt, andre vil bestå af op til 50 vejskilte. Og de koster altså en del mere end de serieproducerede tøjstykker, fortæller Charlotte Fogh.

Titlen på udstillingen, 'Nothing is Right here, Nothing is Left Here' leger med logikken i selve sproget.

Ordet Right befinder sig til venstre i sætningen, imens Left befinder sig til højre. Der er vendt om på tingene. Legen med ordene og betydningen af 'normale' vejskiltes betydning bliver ændret og byttet rundt på.

- Jeg tror, at man vil opleve, at folk undrer sig. Studser over den nye betydning som skilte, vi kender i forvejen fra byrummet, får. Derfor er teksten og betydningen i de nye værker afgørende for, at interesserede får en ny og anderledes forståelse af ting som omgiver os.

Annonce
Et blåt slips og andre stykker tøj indgår i udstillingen, som langt fra ligner en traditionel, kunstudstilling med malerier. Foto: Flemming Krogh

Speciallavede skilte

Skiltene, der bliver stillet op i udstillingsrummene, er endnu ikke ankommet til galleriet. De er på vej fra en professionel skilteproducent.

- Anders Bonnesen får lavet sine egne, nye skilte på en måde, så de ligner almindelige vejskilte 100 procent. Bortset fra selve teksten i skiltene. Han har faktisk også fået forbud mod at stille dem op udendørs - i det offentlige rum, da de ville kunne skabe forvirring, siger Charlotte Fogh.

Metalskiltene på den nye udstilling adskiller sig fra mange andre udstillinger, som bliver vist i galleriet.

- I min seneste udstilling havde jeg malerier af Jasper Sebastian Stürup hængende. Oliemalerier i en mere klassisk forstand. De nyfortolkede vejskilte, som den nye udstilling vil bestå af, bliver meget anderledes. Men jeg tror, der er folk som vil synes de er sjove, måske provokerende, og som kan se, at de vil kunne passe ind i et moderne hjem, siger Charlotte Fogh, imens hun prøver at få en anstændig knude frem på et stykke af 'Wearable Art', et blåt slips.

- Det er svært. Godt jeg ikke skal gå med slips til dagligt, smiler Charlotte Fogh, som har mere held med et halstørklæde med teksten 'I have Had it Up to Here', der spiller på at man bruger udtrykket, samtidigt med at man placerer sin håndflade under hagen, hvor et halstørklæde normalt er placeret.

Måske en idé at udvide sin tøjgarderobe med kunstneriske budskaber. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce