Annonce
Mad og drikke

Højt skum: Vær med i en festdag for det danske øl

De danske bryggere sendte sidste år flere end 1000 nye øl på markedet. Humlebitre IPA'er udgør stadig en pæn del af de nye øl, men når årets ølnyhed bliver kåret, foregår det ved en blindsmagning, og her markerer de mørkere og sødere (og alkoholtungere) øltyper sig oftest bedre. Foto: Colourbox.
Næste lørdag fejres Øllets Dag overalt i Danmark, og det er en god anledning til blandt andet at smage på en, som var med til at kickstarte den danske øl-renæssance for godt 20 år siden.

Der vil blive drukket meget øl i Danmark lørdag den 7. september.

Den første lørdag i den første efterårsmåned har siden 2005 været lig med Øllets Dag. Det er en fejring af foreningen Danske Ølentusiasters fødselsdag, og i en række byer over hele landet kan alle for et moderat beløb smage på et bredt udvalg af øl.

Ølentusiasterne har smagninger i blandt andet Aarhus, Vejle, Esbjerg, Odense og Svendborg, og på Østfyn fejres dagen eksempelvis i samarbejde med Bryggeriet Refsvindinge, som lægger lokaler til fadølssmagning og en pølsevogn, mens ølentusiasterne i Odense har engageret 30 udstillere, som hver har syv-otte øl med til smagning.

Det skorter ikke på fantasien blandt de danske bryggere, som sidste år præsenterede flere end 1000 nye øl, blandt andet med så specielle ingredienser som røde myrer, kantareller, marshmallows, agern og birkebark.

Da Klaus Rehkopff fra Odense i foråret overtog posten som formand for Danske Ølentusiaster, spåede han, at øl med større drikkevenlighed og lavere alkohol kunne blive en ny trend blandt de danske bryggere - også selvom foreningen netop havde kåret en mørk øl brygget med kaffebønner og med en alkoholprocent på 10 som Årets ølnyhed 2018:

- Jeg gætter på, at inden for et par år kommer der en ny trend, og det kunne sagtens være at gå tilbage til noget lagerøl, altså pilsnertyper, og det kunne også godt være alkoholsvage øl.

Annonce
Entusiasterne har fejret Øllets Dag siden 2003, og interessen er stor som i fjor i Kolding. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Bedre smag i alkoholfri øl

Netop øl uden megen alkohol er et kraftigt voksende marked med 18 millioner solgte øl i Danmark sidste år, og øltypen er i centrum for et nyt samarbejde mellem Teknologisk Institut og fire bryggerier på Fyn (Vestfyen, Coisby, Flakhaven og Far & Søn).

De har sammen med gærproducenten White Labs Copenhagen og Dagrofa (Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb) sat sig for at udvikle nye ingredienser, gærkulturer og metoder til at styre gæringen, så bryggerierne kan lave tæt på alkoholfri øl uden at gå på kompromis med smagen.

Traditionelt er alkoholfri øl blevet fremstillet ved fjerne alkoholen efter en normal gæring. Det går imidlertid også ud over smagen i øllen, og blandt andre danske Mikkeller har i nogle år derfor brugt en særlig gær, der kun danner lidt alkohol, til sine alkoholfri øl.

Om der også er alkoholfri øl ved smagningerne på Øllets Dag er op til de enkelte lokalafdelinger blandt ølentusiasterne - hvis du vil vide, hvilke arrangementer der holdes på dagen i din by er det bedste råd at tjekke den lokale forenings side på Facebook. Du kan også læse mere om arrangementerne på ølletsdag.dk/hvor.

 

Øllets dag giver chancen for at smage en stribe bryg, som man ikke møder til daglig - som her ved Øllets Dag i Kolding i fjor. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Øllen, der startede en revolution

Vi har i dagens anledning smagt på fem øl, som alle er værd at fejre en fødselsdag med. Blandt dem er klassikeren Ale no. 16 fra Bryggeriet Refsvindinge. Øllen, som det østfynske bryggeri nu om dage får brygget hos storebror Vestfyen i Assens, har været på markedet siden 1995 og er to gange blevet kåret som Danmarks bedste øl.

En så forholdsvis "normaltsmagende" øl som Ale no. 16 drukner let i dagens enorme udvalg af danske specialøl, men det er nærmest nostalgisk at gensmage den øl, som i høj grad var med til at starte ølrevolutionen i Danmark for omkring 20 år siden.

Og så fås den tilmed i flere supermarkeder for under en 20'er.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce