Annonce
Aarhus

Se de høje skibe fra luften: Danmarks største pariserhjul kommer til Tall Ships Races

Johnny Kroghs trio sørgede for sømandsstemningen på Havnepladsen til pressemødet fredag om det kommende The Tall Ships Races. De vil også være på scenen, når de store sejlskibe gæster byen til august. På skærmen i baggrunden kan man se, hvor stort pariserhjulet bliver. Foto: Jens Thaysen
Aarhus Havn får i fire dage besøg af et 40 meter højt pariserhjul.

AARHUS: Det er ikke kun søfolkene i rigningen ombord på de 52 sejlskibe, som deltager i The Tall Ships Races, der kan komme højt til vejrs, når skibene 1. august anløber Aarhus Havn. Publikum kan fra toppen af et pariserhjul danne sig et overblik over såvel skibene som den maritime festplads, havnen forvandles til.

- Det er Danmarks største pariserhjul. Herfra får man en fantastiske udsigt ud over Havnepladsen, byen og hele havnefesten, siger rådmand Rabih Azad-Ahmad.

Hjulet, der er lejet for fire dage, er fra Holland og 40 meter højt. Det opstilles på Mellemarmen, centralt placeret midt i festlighederne.

Kommunen regner med, at 400.000 gæster vil besøge skibene, der lægger til kaj mellem Navitas og Filmbyen.

- Sidste gang der var The Tall Ships Races i Aarhus i 2013, sagde ni ud af ti, at de ville komme tilbage, hvis skibene kom igen. Vi har lige fået lavet en rundspørge. 91 procent af århusianerne siger, de er positive eller meget positive over for arrangementet, siger Michael Jaap, presse- og kommunikationschef i Aarhus Kommune.

Annonce

Det er Danmarks største pariserhjul. Herfra får man en fantastiske udsigt ud over Havnepladsen, byen og hele havnefesten.

Rabih Azad-Ahmad, kulturrådmand

Gratis glæder

Der vil være et hav af aktiviteter på kajen. Musikken spiller fra to scener. Man kan blandt andre høre Marie Carmen Koppel, Sigurd Barrett og rapperen Pede B sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Fregatten Jylland stiller op med et rebslagerværksted, hvor man kan lave sit eget tovværk. Man kan prøve at dykke; ned under vandet eller ind i musikken til blæser- eller gospelworkshop, hvor man også får lov til selv at stå på scenen.

Det er gratis for publikum at deltage i de mange aktiviteter – undtagen pariserhjulet, der koster 40 kroner for en tur.

- Det er ikke noget, vi tjener penge på. De 40 kroner er blot for at dække en lille del af udgifterne, siger Michael Japp.

Men skal pariserhjulet ikke bare blive stående i byen permanent?

- London Eye skulle egentlig bare havde stået der i forbindelse med årtusindskiftet, men der rejste sig et folkekrav, for at det skulle blive stående, siger han.

The Tall Ships Races har et budget på 13 millioner kroner. Pengene kommer fra Spar Nord Fonden, Købmand Herman Sallings Fond, Hempel Fonden og A.P. Møller Fonden og fra kommunekassen. Derudover er der en masse mindre sponsorer, der løser en række opgaver uden at få penge for det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce