Annonce
Østjylland

Højvangen er et af de gode eksempler

<p>Højvangen er ikke længere rubriceret som en ghetto, og de unge klarer sig bedre. Det sidste tilskrives blandt andet en særlig såkaldt hotspot-indsats. Børnene på dette foto har ikke noget at gøre med problemerne blandt unge, der nævnes i artiklen. Arkivfoto</p>

En særlig indsats for at holde børn og unge ude af kriminalitet og få flere i uddannelse har vist sig at virke i en række byer - herunder Skanderborg.

Såkaldte hotspot-indsatser i udsatte boligområder giver markant færre kriminelle unge.

Annonce

Det viser fire års hotspotindsats i otte danske boligområder, herunder boligområdet Højvangen i Skanderborg, der for nylig blev taget af den nationale liste over ghettoer.

Hotspot

  • Idéen til hotspot er fra Rotterdam i Holland.
  • Der har været hotspot-indsatser 2010-2014 i otte boligområder i Brøndby, Kolding, København (to projekter), Skanderborg, Vejle, Aalborg og Aarhus Kommune.
  • Hotspot-indsatserne har kostet i alt 30 mio. kr..
  • Hotspot-indsatserne har resulteret i fald i antallet af sigtede unge under 18 år, i anmeldelser af borgervendt kriminalitet og i en stigning i antallet af unge over 18 i uddannelse.
  • Hotspot blev igangsat af daværende ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og er siden blevet videreført af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

I de otte boligområder er der blevet markant færre sigtede unge og anmeldelser af borgervendt kriminalitet. Nøglen til de flotte resultater ligger blandt andet i hotspot-sekretariaternes koordinering af de kriminalpræventive indsatser i områderne, konkluderer Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) i en slutevaluering af hotspotpuljen.

Unge væk fra gaderne

Hotspot-indsatserne har været iværksat i otte udsatte boligområder med høj ungdomskriminalitet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i perioden 2010-2014.

En hotspotindsats har været en intensiveret tværgående indsats med særlig vægt på at koordinere allerede eksisterende kriminalpræventive indsatser i boligområdet, og skabe alternativer til en gadeorienteret livsstil hos de unge. Formålet er at reducere kriminaliteten og øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere.

Det har givet resultater, forklarer specialkonsulent Lasse Kjeldsen fra CFBU, der har stået for evalueringen.

»Det styrkede samarbejde får blandt andet kriminaliteten blandt unge under 18 og antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet i boligområderne til at falde. Samtidig kommer flere unge over 18 i uddannelse,« siger han.

Kontakt til de unge

De flotte resultater er først og fremmest opnået, fordi kommunerne har udnævnt et hotspotchef som ansvarlig for at styre og koordinere indsatsen.

Hotspot har samtidig igangsat supplerende aktiviteter - primært i form af en opsøgende gadeplansindsats.

Det har givet tillidsfulde relationer til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede unge, som er svær at nå med kommunernes øvrige tilbud. Gennem det opsøgende gadeplansarbejde har det været muligt tidligt at identificere problemer og give de relevante aktører mulighed for at gribe hurtigt ind.

Godt med central chef

I Skanderborg Kommune har boligområdet Højvangen gennem en årrække oplevet problemer med kriminalitet, hærværk og utryghed blandt beboerne.

Denne udvikling er nu vendt, og kommunen har med hotspot som ramme styrket samarbejdet i området mellem blandt andre politi, skole, institutioner, sociale myndigheder, jobcenter, boligorganisationer og civilsamfund.

Samtidig er der fra den øverste ledelse sat fokus på Højvangen og vedtaget fælles mål og strategier for områdets udvikling, forklarer udviklingskonsulent og projektleder i Skanderborg Kommune, Mogens Sønderby.

»Samlet har arbejdet med Hotspotmodellen bidraget til en rigtig god udvikling og styrket vores viden og værktøjer. Ideen med hotspotchefen viste sig at være en interessant konstruktion. Han var i høj grad afgørende for, at alle arbejdede i retning af et fælles mål på tværs af eksisterende organisationer,« siger Mogens Sønderby.

Test med kontrolområder

CFBU har på baggrund af evalueringen lavet en håndbog med anbefalinger til fremtidige hotspotindsatser.

Evalueringen sammenligner resultaterne i hotspotområderne med en gruppe kontrolområder uden hotspotindsatser.

Når antallet af sigtede unge under 18 år i hotspotområderne er faldet med en tredjedel fra 2009 til 2013, er det et signifikant større fald end i kontrolområderne og i landet som helhed.

Antallet af anmeldelser af alvorlig og personfarlig kriminalitet er faldet med 38 procent fra 2010 til 2014 - hvilket svarer til et fald fra 24 til 15 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere.

I kontrolområderne er antallet af anmeldelser i samme periode kun faldet med 16 pct. - fra 25 til 21 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. Det tyder på, at hotspot også har været i stand til at nedbringe den borgerrettede kriminalitet i boligområderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce