Annonce
Østjylland

Hadstens nye brandstation som nybyggeri

Den gamle brandstation i Hadsten er nedslidt og skal skiftes ud. Foto: Søren Svenstrup

Plan om at bygge ny station på Skanderborgvej i Hadsten Syd

Nyt er dyrest

HADSTEN: Hvad gør man lige med en byggegrund ved siden af en transformatorstation? Det spørgsmål ser ud til at kunne løses ved at Teknik- og miljøudvalget indstiller til byrådet, at den nye brandstation i Hadsten bygges på Skanderborgvej 3 som nabo til den nye udstykning Ginneruplund i Hadsten Syd.

En ny brandstation har længe været på ønskelisten blandt brandfolk i Hadsten, dels fordi den nuværende station på Vesselbjergvej er nedslidt, og dels fordi den med sin placering tæt på lyskrydset udgør den en fare for trafikken, når brandfolk parkerer deres biler i forbindelse med udrykning.

Der er to muligheder for placering af en ny station, nybyggeri på Skanderborgvej nr. 3 til en pris på otte mio. kr. eller ombygning af erhvervsejendommen på Skanderborgvej nr. 13 i Hadsten til godt 6,6 mio. kr. Et flertal i Teknik- og miljøudvalget peger på nybyggeri, mens Niels Kallehave (DF) mener, at brandstationen kan indrettes i den tidligere erhvervsejendom, og dermed kan der spares penge.

Formanden for udvalget Kurt Andreasen (V) glæder sig over, at der nu efter flere års snak er konkrete planer for en ny brandstation.

- Flertallet i udvalget mener, at den bedste løsning er at bygge en hel ny brandstation fremfor at bygge noget eksisterende om, selv om det er en dyrere løsning. Men så får vi noget nyt, og det er betyder også noget, når det gælder vedligeholdelsen, siger Kurt Andreasen.

Annonce

Nyt eller ombygning

Beredsskabsdirektør i Beredsskab & Sikkerhed Kasper Sønderdahl ser frem til, at Hadsten langt om længe kan få en ny brandstation.

- Det er tvingende nødvendigt med en ny brandstation. Den gamle bygning er nedslidt. Portene kan ikke lukkes, og gulvet er så ujævnt, at brandbilerne ikke kan holde der længere. Vi har været nødt til at lægge en jernplade, så bilerne kan holde i garagen, siger Kasper Sønderdahl.

- Det betyder også meget i forhold til at rekruttere af brandfolk, at vi har ordentlige forhold. Både så vi kan fastholde de brandmænd, vi har og kan få nye til, tilføjer han.

Planen er at den nye brandstation skal være klar til august 2018. For år tilbage var der planer om at flytte brandstationen til de bygninger, hvor Vejdirektoratet tidligere havde til huse i industrikvarteret i den sydlige del af Hadsten, men det blev aldrig realiseret.

Kommunen forventer at kunne sælge den nuværende brandstation til en pris på omkring en halv mio. kr. Foruden brandfolkene har Favrskov Musikskole haft kontor i samme bygning indtil i denne uge. Musikskolen er netop flyttet til kulturhuset Sløjfen i Hadsten.

Det er tvingende nødvendigt med en ny brandstation. Den gamle bygning er nedslidt. Portene kan ikke lukkes, og gulvet er så ujævnt, at brandbilerne ikke kan holde der længere. Vi har været nødt til at lægge en jernplade, så bilerne kan holde i garagen.

Kasper Sønderdahl, direktør i Beredskab & Sikkerhed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce