Annonce
Østjylland

Hakkebøffer og stegt flæsk: Café klæder unge på til arbejde

Sufyan Almshwr og andre unge med særlige behov har drevet café på Gammel Estrup i juli. Med på billedet er PGU-forstander Thomas Søndberg. Lars Huitfeldt, der bestyrer caféen i det daglige, var på ferie, da avisen var forbi. Foto: Søren Ploug Lilmoes

Unge med særlige behov har de seneste uger drevet café på Gammel Estrup. Erfaringerne kan de bruge, når de om lidt åbner Café Campus permanent i Rønde.

Sufyan Almshwr står bag disken, hvor pølsehorn, sandwich og drikkevarer frister.

Annonce
<p>I cafeen, som har været indrettet i Gammel Estrups Orangerier i juli, har de unge solgt forfriskninger. Her er det Sufyan Almshwr og PGU-forstander Thomas Søndberg. Foto: Søren Ploug Lilmoes</p>

Stedet er Orangerierne i haven på Gammel Estrup. I juli har Sufyan Almshwr og andre unge med særlige behov fra den praktiske grunduddannelse (PGU) drevet café i de historiske rammer.

»Det har været dejligt og meget spændende. Jeg kan godt lide at lave noget,« siger Sufyan Almshwr, der er i gang med et forløb hos PGU Rosenholm.

Selv om han kun har få måneders sprogskole i bagagen, har han ikke problemer med at gøre sig forståelig på dansk.

»Det her er med til at træne mit dansk,« siger den 26-årige om arbejdet med at ekspedere gæsterne.

Socialt sigte

De unge fra PGU har siden maj drevet Café Campus i Rønde på forsøgsvis. Det har været en succes, og 8. august åbner den på permanent basis.

I juli har cafeen så været rykket til Gammel Estrup for at samle erfaringer og træne i cafédrift.

»Vi er blevet klogere på flere ting - eksempelvis at vi som café skal ramme noget andet end det, der er til salg i byen (Rønde,red.) i forvejen,« siger forstander Thomas Søndberg fra PGU Rosenholm.

Konkret betyder det, at cafeens menukort i Rønde justeres, så traditionelle retter som hakkebøf, flæskesteg og stegt flæsk sendes frem i forreste geled.

Café Campus er en socialøkonomisk virksomhed, der agerer på almindelige markedsvilkår. Hovedparten af pengene, som salget giver, går til at løfte sociale opgaver og hjælpe unge som Sufyan Almshwr med at blive klar til arbejdsmarkedet.

Jo flere hakkedrenge og stykker smørrebrød, der ryger over cafeens disk, desto flere manøvremuligheder har PGU.

»I takt med at omsætningen stiger, bliver det muligt for os at ansætte nogle af de unge,« siger Thomas Søndberg og understreger, at målet er at skabe arbejdspladser.

Han vurderer, at cafeen desuden kan bruge erfaringerne fra Gammel Estrup til at komme mere ud i marken og kokkere ved forskellige arrangementer.

»Vi har haft fine rammer her på Gammel Estrup og er rigtig godt tilfredse med måneden, så det vil være oplagt med mere af den her slags,« siger Thomas Søndberg og roser samarbejdet med Gammel Estrup.

Værdifuldt samarbejde

På Gammel Estrup ser man også stor værdi i samarbejdet:

»Museet skal være et sted for alle - ikke mindst udsatte børn og unge. Derfor er samarbejdet med PGU meget værdifuldt for os, for her har vi mulighed for at gøre en forskel for nogle unge, som ellers hele deres liv ofte bare er blevet mødt af modstand,« siger museumsdirektør Britta Andersen og uddyber:

»Vi vil gerne være med til at give dem en hjælpende hånd og nogle erfaringer, som de kan bruge, når de skal videre ud verden, og det har vi rigtig gode muligheder for med de historiske rammer, vi arbejder i«.

Britta Andersen fortæller, at Gammel Estrup de senere år har haft succes med praktiske læringsforløb for børn og unge med vanskeligheder i herregårdens autentiske rum og den omkringliggende natur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce