Annonce
Fødselsdage

Halvdelen af dansk underholdnings ikoniske duo

Steen Rasmussen vil efter en lang række tv-, radio- og filmproduktioner være evigt kendt som den ene part i makkerparret Wikke & Rasmussen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Steen Rasmussen mødte Michael Wikke til en julefrokost i 1984 og dannede makkerparret Wikke & Rasmussen, der står bag adskillige tv- og filmproduktioner.

70 Makkerparret Wikke & Rasmussen er engang blevet beskrevet som to stemmer, der i et fælles sprog smelter sammen til et helt nyt. Den ene af stemmerne, Steen Rasmussen, fylder 70 år fredag 9. august.

Fødselaren havde mange bolde i luften, før han blev en del af den efterhånden ikoniske duo. I begyndelsen af 1970'erne var han lyriker og sanger i den sjællandske gruppe Vindharpen. Bandet udviklede sig senere til Hvalsøspillemændene, hvis musik især i starten havde klare politiske budskaber.

Steen Rasmussen valgte i 1979 at rejse til Californien, hvor han fik sit eget radioshow. Ved et tilfælde blev det opdaget, at han opholdt sig ulovligt i landet, og han fik sammen med sin hustru 24 timer til at forlade USA.

I Danmark blev Steen Rasmussen hurtigt tilbudt et job på DR. Det var her, at han i 1984 mødte den ti år yngre Michael Wikke og sagde ja til at medvirke i dennes tv-serie. De to dannede de efterfølgende mange år et fast makkerpar på en række produktioner til både tv, radio og filmlærred.

Wikke & Rasmussen har selv beskrevet deres tilgang som "bred avantgarde". Den kom blandt andet til udtryk i tv-serier som "Tonny Toupé Show", "Sonny Soufflé Chok Show" og "Søren Kierkegaard Road Show".

Mange år senere beviste de deres rækkevidde med en dramatisering af Svend Aage Madsens fremtidsroman "Se dagens lys".

Makkerparret fik deres filmdebut med "Russian Pizza Blues", og i 1997 nød det stor kommerciel succes med den musikalske familiefilm "Hannibal & Jerry".

Senere har også "Flyvende farmor" og "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger" trukket mange danskere i biografen.

Og det mangeårige samarbejde ser ikke umiddelbart ud til at lakke mod enden. Således har makkerparrets næste film, "Gooseboy", premiere i de danske biografer til efteråret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce