x
Annonce
Blog

Hamster-shaming

Vi nåede frem til, at hamstring ikke handler om hverken gær, eller hvad der i øvrigt puttes i vognen. Det er illusionen om at kunne købe tryghed og protektion som er afgørende.

Jeg vil gerne have overskriften sat på listen over ord vi lærte – eller ligefrem opfandt – i tiden hvor Danmark lukkede ned. Den tid hvor vi lærte noget svært; at skulle agere introvert, isolere os, holde afstand – men samtidigt kommunikere og signalere mere ekstrovert, mere udadvendt end hvad vi er vant til. Foruden altså, at skillelinjerne mellem rigtigt og forkert nu fik helt nye navne.

De første, som trak sig om på den forkerte side af fællesfronten mod smitte, var de mange – (måske i virkeligheden få) – som allerede i minutterne efter statsministerens første pressemøde, hastede til nærmeste supermarked for at fylde kurvene op. Angiveligt især med gær og toiletpapir, hvilket efterfølgende har givet anledning til utallige både gode og dårlige vittigheder af den mere latrinære slags.

Billederne af de hele-butikker-lange kundekøer, med skuttede rygge og nedslåede blikke, gav mig flash-backs tilbage til 70’ernes pornobiografer, hvor mænd med op-kravede cottoncoats gerne ville forbi betalingslugen i en fart, men i øvrigt være anonyme. Men OK, det var også i tiden førend overvågningskameraer og sociale medier – og efterfølgende har det ikke skortet på fordømmelse af hamsterfolket.

Og her en indskudt biologi-note: ”Hamstring” har en udtalt ringeagt i betydningen. Det er uretfærdigt, idet den lille sympatiske gnaver, som har lagt navn til den asociale adfærd, har gode grunde til at fylde først kindposerne og siden lageret i reden. En vinterdvale kan sagtens vare 6-7 måneder – og så er en bunke nødder vel ikke for meget at have under sengen?

Nå, tilbage til den menneskelige variant af ivrig bjergsomhed. Glem alt om tykke kvinder, tabertrænere i superligaen og dømte fuldmægtige i socialstyrelsen. Hamsterne blev SHAMET og bashet – som det hedder på nydansk – og udsat for en ringeagt, der næppe er set lignende, siden tyskertøserne fik tur i foråret 1945. I bund og grund uklædeligt og kun få tog sig tid til at eftertænke et paradoks ved hamstring. ”Der er varer nok til alle” lød det fra både politikere og butikschefer. Som sagt, en mindre del af befolkningen ignorerede dette.

Annonce

Men vi andre kunne vel godt skrue LIDT ned for fordømmelsen, idet vi jo roser os af tro på at der faktisk ER varer nok, uagtet at enkelte spenderer ferieopsparingen på gær. Der er nok til alle – også til de som er bange for, at det er der ikke! En god ven gjorde opmærksom på et andet paradoks ved netop hamstringen af gær. ”Hvorfor køber de ikke MEL til alt det gær? Hva’ fa’en er gæren værd, hvis ikke det skal bruges til at bage brød”?

Det klogede vi os så på. Det er gode tider for, og god tid til, civil klogskab. Vi nåede frem til, at hamstring ikke handler om hverken gær, eller hvad der i øvrigt puttes i vognen. Det er illusionen om at kunne købe tryghed og protektion som er afgørende. Gæret skal ikke bruges, men ”være der” – stablet i køleskabet som en forsikring mod sult og nød. Lidt i samme tænkning som lotto-kuponer. Man køber drømmen om præmien, der giver livslang frihed fra arbejde og friheden til ubegrænset forbrug.

Set i det lys er der ikke nogen grund til voldsom forbitrelse eller forbandelse over de hamstrende få. Det må ikke være rart at være konstant bange eller utryg ved morgendagen – og når regnebrættet gøres op, har disse mennesker samlet en ubetydelig del af den fødevarebjergkæde, vi har gjort til symbol på vores velstand. Ingen ved hvor mange af os der krakelerer, når – hvis – næste lag af civilt fernis skrælles af. Når udgangsforbuddet kommer – hvis det kommer. Når der indføres rationeringer på udvalgte madvarer – hvis det kommer.

Måske den største udfordring ved aktuelle krise er at forlige os med, at vi ER ganske skrøbelige, når vores institutioner bryder sammen. At tidens mest brugte mantra ”pas på hinanden” ikke bare handler om at undgå virus, men om at leve med vores indre forskelle. Også de som hamstrer.

Verner Lynge, ny blogger/klummeskribent. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Aarhus

På trods af coronakrise: Festugen kommer i 2020, men bliver uden fælleskoncert

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Aarhus

Aarhus Universitetshospital udvider med flere telte til coronatest: Skal leve op til de nye krav

Annonce