Annonce
Mindeord

Han cyklede for børn med kræft: Nu har verden mistet en ildsjæl

Niels Ole Knoblauch er død, 68 år gammel. Privatfoto

Susanne Hjortlund har skrevet mindeord om Niels Ole Knoblauch, Hjortshøj, der er død, 68 år gammel:

Tirsdag middag trak en ægte fighter vejret for sidste gang - med Niels Ole Knoblauchs død har Aarhus mistet en ildsjæl.

Det er kun seks år siden, Niels Ole Knoblauch stod på scenen i Cirkusbygningen i København og modtog prisen "Årets motionist" for sin indsats som initiativtager til og holdkaptajn for Team Rynkeby Østjylland. Gennem mere end fem år var han en af de absolutte drivkræfter i forbindelse med afviklingen af Team Rynkebys årlige tur til Paris til fordel for børn med kræft.

Da han selv blev ramt af kræft, nægtede han at lade sig slå ud, men cyklede til Paris med sit hold mellem to kemobehandlinger. Kræftsygdommen blev overvundet - men paradoksalt nok var det cyklen, der blev Niels Ole Knoblauchs endeligt. Et fald med cyklen på vej til Brugsen i Hjortshøj kom han sig aldrig over, selv om han stædig som altid holdt fast i livet.

Mange har oplevet Niels Oles himmerlandske stædighed. Under hans ledelse blev fødeafdelingen på Odder Sygehus kåret til regionens bedste. Det var et hårdt slag, da regionen besluttede at lukke sygehuset, og Niels Ole kæmpede til det sidste for at hindre det.

Lægegerningen var en stor og vigtig del af hans liv, ikke mindst kæmpede han for at skabe bedre vilkår for fødende - han havde især et stort engagement for sårbare gravide, og han var en stor støtte for lægestuderende gennem sine 12 år på gynækologisk obstetrisk afdeling på Regionshospitalet i Randers - som også blev det hospital, hvor han trak vejret for sidste gang.

Også Vejdirektoratet vil erindre Niels Ole Knoblauch som en fighter - han var en af bannerførerne i kampen mod Djurslandmotorvejen, som skulle skære sig gennem det smukke landskab omkring Egå. Selv om motorvejen endte med at blive en realitet, fik politikerne kamp til stregen af en stærk aktivist, der ønskede andre og mere miljøvenlige løsninger - såsom bedre offentlig transport.

Niels Ole Knoblauch havde et stærkt politisk og socialt engagement. På Vesthimmerlands Gymnasium var han elevrådsformand og samlede gymnasieelever fra hele Nordjylland til en fredelig demonstration til Christiansborg for at få et nordjysk universitet - og denne kamp lykkedes til fulde. Som yngre læge var Niels Ole Knoblauch tillidsmand for yngre læger på Aarhus Kommunehospital. I denne kapacitet var han medvirkende til, at yngre læger i hele landet fik ordnede arbejdsforhold med 37 timer om ugen - og det havde den gode sidegevinst, at 300 arbejdsløse læger kom i arbejde.

Som formand for den økologiske produktionshøjskole Mimers Brønd lagde Niels Ole Knoblauch et stort arbejde i at sikre skolens eksistens - det kostede meget arbejde og mange sværdslag at få Aarhus Amt og Randers Kommune til at dele omkostningerne, der skulle sikre skolens eksistens. På Mimers Brønd får eleverne en masse succesoplevelser og får opbygget deres selvtillid og lyst til at lære, så de får mod og tro på egne evner og muligheder i livet.

Med fire børn igennem skolesystemet var det også en naturlig ting at involvere sig i skolepolitiik - på Virupskolen i Hjortshøj var han gennem 16 år formand for skolebestyrelsen. Længe inden det blev moderne med åben skole, var han aktiv i forhold til at arrangere skiture til Norge, friluftsture og kajakture til Sverige.

Idræt og friluftsliv har altid været et omdrejningspunkter i Niels Ole Knoblauchs liv. Som helt ung mødte han på Gerlev Idrætshøjskole sin Agnethe, som han har delt livet med siden. Sammen og med deres fire børn har de udforsket verden - bl.a. på Færøerne og i Grønland, hvor Niels Ole arbejdede som læge i sine unge år. Tiden på Grønland grundlagde også interessen for kajakroning, som førte til, at Niels Ole sideløbende med lægegerningen startede virksomheden Qajaq, hvor han var med til at introducere danskerne til kajaksporten.

Niels Ole Knoblauch var et menneske, der sammen med sin Agnethe elskede at samle familie og venner - der var altid hus- og hjerterum til livets små og store fester og til gode diskussioner og snak, sang og musik. Niels Ole efterlader sig hustruen Agnethe, fire børn, tre svigersønner og otte børnebørn.

Niels Ole Knoblauch, 20. marts 1951 til 18. juni 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce