Annonce
Horsens

Han var bange for strøm og stopprøver - alenefar endte som elektriker med medalje

Jesper Gislason er uddannet mediegrafiker, men har valgt at skifte til elektrikerbranchen. Skiftet har kostet et par kilo undervejs og dumpede stopprøver, inden uddannelsen kom i hus med fagets medalje. Foto: Morten Pape
48-årig Jesper Gislason blev træt af et arbejdsliv som mediegrafiker. I dag har han ladet sig omskole og er sprunget ud som elektriker. En hård kamp kalder han uddannelsesforløbet, der begyndte med bundkarakterer og nervøsitet for elektricitet, men endte med udmærkelses-medalje.

Horsens: Jesper Gislason er en lettet mand på flere måder.

31. januar blev han udlært elektriker med et svendebrev, der har bragt ham fagets medalje for en "særdeles veludført svendeprøve".

Sådan hedder det sig bag på det skinnende trofæ, som den i dag 48-årige nyudklækkede mand viser frem på byggepladsen på Niels Juuls Gade i vestbyen, hvor han har indvilliget i en snak om sit karriereskifte.

Og så er Jesper Gislason 13 kilo lettere, end da han påbegyndte sin uddannelse i 2017.

- Det har været en hård periode med stress og mit eget høje ambitionsniveau. Jeg ville bevise over for mig selv, at et karriereskifte var det rigtige. Det mål har kostet nogle kilo undervejs, siger han.

Annonce

Det har været en hård periode med stress og mit eget høje ambitionsniveau. Jeg ville bevise overfor mig selv, at et karriereskifte var det rigtige. Det mål har kostet nogle kilo undervejs.

Jesper Loft Gislason

Dumpede

Jesper Gislason er oprindeligt uddannet mediegrafiker, men blev i 2016 arbejdsløs. Det var her, det gik op for ham, at han måtte finde en anden branche at færdes i.

- Jeg var taget til en jobsamtale som mediegrafiker, hvor jeg var en blandt flere hundrede ansøgere. Da jeg efterfølgende kom ned på jobcentret (Jobcenter Horsens, red), kiggede jeg hen på opslagstavlen med ansøgninger. Her var stor efterspørgsel på elektrikere. Og så traf jeg et valg om at omskole mig, siger Jesper Gislason.

Han forklarer, at han altid har været bange for strøm - elektricitet, og så var matematik og fysik heller ikke de foretrukne fag.

- Det var op ad bakke, og de første stopprøver var ikke en god oplevelse. Det var svært for mig, og jeg dumpede. Men min underviser på Learnmark troede på mig og tilbød mig ekstra undervisning. Jeg fik en chance igen og bestod så endelig og kunne komme videre med uddannelsen, fortæller Jesper Gislason.

Han tog sit grundforløb på Learnmark Horsens med læreplads hos IC Electric i Hedensted. Dernæst blev det til et skoleforløb i Hadsten med afslutning i Vejle på Syddansk Erhvervsskole, hvor Jesper Gislasons afsluttende projekt handlede om totalstyring af hus- og virksomhedsinstallationer fra centralt hold.

Specielt den sidste periode af uddannelsen var hård, fortæller han.

- To dage inden aflevering af min afsluttede opgave og min svendeprøve brød min computer sammen. Der havde jeg nær kastet håndklædet i ringen. Men jeg fik kigget på computeren og fik hentet opgaven frem igen. Det gav dog søvnløse nætter inden og et mismod, siger han.

Fantastisk fornemmelse

Jesper Gislason er fraskilt, har i dag en ny kæreste, og så er han far til to piger på ni og 12 år og bosat i lejlighed i Horsens.

På byggepladsen på Niels Juuls Gade opføres 12 lejligheder i tre plan, og her har hans arbejdsgiver, IC Electric, fået el-entreprisen.

De mange opgaver, skoleforløb, læreplads og så madpakker og lektielæsning fyldte en overgang hverdagen til fulde - også lidt for meget, erkender han.

- Jeg er gået fra en branche, hvor vi var for mange om de stillinger, der blev slået op, til en branche, der hunger efter det, jeg kommer med. Den fornemmelse er fantastisk, fortæller en tilfreds Jesper Gislason.

Han nyder udelivet og livet på byggepladsen - et udeliv, han i sin fritid supplerer med løbeture. Et aktivt must, betegner han det, efter at han i sine midt 20'ere var involveret i et motorcykeluheld med efterfølgende fire knæoperationer.

Han forklarer sin nye hverdag som en stor frihed:

- Det er nu, jeg for alvor skal til at lære. Nu har jeg jo fået papir på, at jeg lære og drage mine egne gode erfaringer. Indtil videre går det ovenud godt, siger han og smiler.

- Min kæreste har lært mig, at der er en løsning på alt. Hun har ret, lyder det fra Jesper Gislason.

Selve fagets medalje tildeles dem, der præsterer den tekniske uddannelse med en svendeprøve med karakteren 12 og en indsats, der rækker udover det, der forventes.

Jesper Gislason nyder livet på byggepladsen i Horsens, hvor han for tiden er i gang med at trække strøm til 12 lejligheder. Foto: Morten Pape
Den i dag 48-årige Jesper Gislason forklarer, at han tidligere var nervøs for elektricitet, og at matematik og fysik ikke var de foretrukne fag. I dag har han overvundet det hele og kan kalde sig elektriker med medalje. Foto: Morten Pape
Det er en lettet nyudklækket elektriker, der i disse dage går rundt på byggepladsen i Niels Juuls Gade. Foto: Morten Pape
Jesper Gislason har valgt at sadle om og blive elektriker - et valg, han i dag på alle måder er lettet over at have truffet. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce