Annonce
Aarhus

Handicap-forbund: Problemet med gabene på letbanen skal løses

Alice Carlsen blev slemt skuffet, da hun forleden ville ud at køre letbane på den nyåbnede strækning Aarhus - Odder. Foto: Jens Thaysen

De handicappedes landsorganisation er fuldstændigt uforstående over, at letbanen er lavet, så der flere steder er stort mellemrum mellem perronkanten og toget.

AARHUS/ODDER: Dansk Handicap Forbund er fuldstændig uforstående over, at kørestolsbrugere ikke kan komme med den nye letbane til Odder, fordi flere stationer har et stort mellemrum mellem letbanen og perronen.

I en pressemeddelelse skriver forbundet: "I Dansk Handicap Forbund er vi meget interesserede i transport for alle. Der ligger en enorm frihed i at kunne tage med bus, metro og tog, som alle andre mennesker kan. Men det er meget svært for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte den kollektive transport. I busserne skal man have en hjælper med til at slå rampen ud, noget de færreste har, da chaufføren ikke må forlade sit sæde."

Det er også svært at komme med tog og for at benytte tog skal man bestille assistance. Landsformand i Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, siger således:

"Meget besvær skyldes fortidens synder, hvor ingen tænkte på, at gangbesværede og kørestolsbrugere skulle bruge den kollektive transport. Men i dagens Danmark er der ingen undskyldning for ikke at skabe transport for alle. Alligevel går det galt igen og igen og igen. Senest med Letbanen fra Aarhus til Odder, hvor kørestolsbrugere ifølge Letbanens egne oplysninger ikke kan komme på toget på flere stationer."

Annonce

Ekskluderende design

I pressemeddelelsen påpeger Susanne Olsen videre, at letbaner og Metroen burde være et gode for kørestolsbrugere, da man kan tage med dem spontant og uden hjælp, hvis alle stationer er egnede for mennesker med et handicap.

"Det, der skulle være inkluderende design, er blevet ekskluderende, og det kommer bag på os."

Susanne Olsen mener, at en løsning er påkrævet:

"Jeg mener, at der bør findes en løsning så hurtigt som muligt, men også, at Regeringen og Folketinget vil skabe den nødvendige lovgivning, så det ikke sker igen. Flere store projekter med letbaner er på vej, og i stedet for, at vi glæder os, så gruer vi for, hvad der venter os. Det er gammeldags at tro, at mennesker med handicap ikke har brug for transport til uddannelse, arbejde, møder, besøg osv. Mennesker, som ellers klarer sig selv, bliver til besvær og unødvendigt afhængige af hjælp fra andre. Hvor er det trist, at vi i et så rigt lille land med meget fine og berømte traditioner inden for design igen og igen og igen udelukker en gruppe borgere," siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce