Annonce
Østjylland

Hands-on undervisning i naturvidenskab

Malkekoen tog det helt roligt, at den blev udsat for adskillige malkeforsøg, og at der var masser af mennesker, der ville snakke og klappe. Foto: Lea Nielsen

Energi til livet og bæredygtighed. Folkeskoleelever kom en dag på gymnasiet til anderledes undervisning.

Naturvidenskab er ikke kedeligt. Det er sjovt. Matematik, kemi og fysik kan man bruge til en hel masse - og især til at blive klogere på en hel masse nære ting som natur, bæredygtighed og energi. Noget som kommer os allesammen ved.

Annonce
Grisehjerte og lunger - og hvordan de virker blev demonstreret ved dissektion. Foto: Lea Nielsen

Den oplevelse fik omkring 420 unge fra folkeskolerne i Odder, Beder, Malling og Mårslet, da de torsdag deltog i naturvidenskabsfestival på Odder Gymnasium. Her stod 1. g elever og universitetsstuderende for en række aktiviteter og eksperimenter under overskriften »Energi til livet og bæredygtighed.«

Solen var gavmild torsdag, og det gjorde det lettere at lave forsøg med solenergi. Foto: Lea Nielsen

Der blev skåret i svinehjerter og lunger, der blev malket en rigtig ko, der blev målt solenergi og meget andet i telte og på plænerne omkring gymnasiet. Og selv om det måske ikke lige var til at få øje på sammenhængen mellem svinehjerter og bæredygtighed, var der nu en mening med det.

»Vi har set nærmere på projekt »Pig City«, hvor CO2 fra svineproduktionen skal bruges til produktion af tomater - og vi ser på, hvordan sådan en gris ser ud indefra,« forklarer Frederik Kronvang fra 1. Y.

Nogle af folkeskoleeleverne synes det var lidt ulækkert med dissektion af organerne, mens andre fulgte processen med stor interesse.

Jordbrugets Uddannelsescenter havde medbragt en meget tålmodig jerseyko, som ikke engang blinkede med sine lange øjenvipper over opbudddet af mennesker og adskillige forsøg på at få mælk ud af yveret, så der kunne blive målt på mælkens indhold.

Bettina Woldgast havde fået til opgave at bestemme energiindholdet i henholdsvis knækbrød og peanut.

»Jeg brænder et stykke knækbrød af under en kop md vand og måler, hvor meget temperaturen stiger, og ved hjælp af en formel kan vi beregne energiindholdet,« forklarede hun og indrømmede, at hun og klassekammeraterne har brugt to uger på at øve sig grundigt, så de ved, hvordan forsøget skal køre.

Naturvidenskabsfestivalen blæev gennemført på Odder gymnasium for sjette gang - og et af formålene er at få flere til at vælge de naturvidenskabelige fag, når de skal videre efter folkeskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce