Annonce
Aarhus

Har ambulancer en dims, der får lyset til at blive grønt? – og 6 andre spørgsmål om trafiklys

Hvad er det nu lige, det hvide kryds betyder? Og kan udrykningskøretøjer få lyset til at skifte automatisk? Fotocollage: Jesper Bech Pedersen
Hvad er det nu lige, det hvide kryds betyder? Og hvordan gør man, hvis man kommer til et lyskryds, der er gået helt i sort?

'

1. Kan ambulancer få lyssignalet til at skifte til grønt?

1. Ambulancer har ikke en magisk knap, der får lyset til at skifte. Men man kunne sagtens tvinge grønt lys igennem via et gps-signal, hvis det blev politisk vedtaget. Foto: Morten Stricker

Måske har du hørt, at udrykningskøretøjer kan få lyssignalerne til automatisk at skifte til grønt.

Enten ved hjælp af en dims i bilen eller sensorer i lyssignalerne, som registrerer de blå blink på afstand.

Måske har du endda selv prøvet at blinke med det lange lys i et forsøg på at få det røde lys til at skifte til grønt?

Det hele er skrøner. Hverken ambulancer, politi eller brandvæsen kan få lyssignalerne til at skifte, og der sidder heller ingen sensorer, der registrerer de blinkende lys.

- Jeg kender godt den med at blænde op for lyset, men det passer altså ikke, og der findes heller ingen magisk knap, der kan få lyset til at skifte. De fleste har nok også set udrykningskøretøjer køre over for rødt. Det er jo blandt andet det, de har udrykningssignalet til, forklarer Asbjørn Halskov, der er projektleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Til gengæld kunne man sagtens lave en løsning, hvor eksempelvis et gps-signal i en ambulance sendte signal i forvejen og fik lyset til at skifte.

- Letbanen har jo eksempelvis en ubetinget prioritering, så den altid får grønt lys. Det er politisk bestemt, at den skal have forkørselsret. Man kunne i teorien godt lave noget tilsvarende for udrykningskøretøjer, men det findes ikke - endnu, siger Asbjørn Halskov.

2. Hvad betyder det hvide kryds?

2. Det hvide kryds betyder, at lyskurven ikke gælder for dig, men derimod er en spejling af det lys, de modkørende har. Foto: Jesper Bech Pedersen

Det hvide kryds kaldes både for ’minus-grønt signal’, to-lyssignal, repetitionssignal og spejlsignal.

Det sidste er en god huskeregel, for en lyskurv med et hvidt kryds nederst, er nemlig en afspejling af det lys, de modkørende kører efter.

Du vil udelukkende møde det hvide kryds, når du skal foretage venstresving i større lyskryds, og det er ment som en slags service til venstresvingende bilister.

Er der ikke lys i nogen af signalerne, så har de modkørende grønt lys. Når der kommer lys i den gule og røde lampe, så vil du se, at de modkørende standser.

Du behøver ikke vente på rødt lys for modkørende, før du fuldfører dit venstresving. Det må gøres når som helst, der er fri bane. Men om ikke før, så skal du gøre dig klar til at fuldføre dit venstresving, når lyset skifter til gult, for så får de modkørende nemlig rødt umiddelbart efterfølgende.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående kun gælder for venstresvingende bilister, der allerede er ude i krydset og venter på at fuldføre svinget. Holder du bag stoplinjen, må du ikke køre frem, når den gule og røde pære tændes i spejlsignalet.

3. Er der grønne bølger i Aarhus?

3. Her på Ringgaden kan du eksempelvis møde grønne bølger. Foto: Jesper Bech Pedersen

Ja, det er der på flere af de store veje, eksempelvis Ringvejen, Ringgaden, Grenåvej og Silkeborgvej.

Det kommer dog an på mængden af trafik, hvorvidt det er muligt at ’ride’ på bølgen.

En grøn bølge fungerer sådan, at man som bilist på eksempelvis Ringvejen har mulighed for at ramme grønt i alle lyskryds over en længere strækning, hvis man holder sig til den fastlagte hastighed – eksempelvis 70 km/t.

Lyssignalerne er indstillet, så de i store træk passer sammen indbyrdes. Der skal dog samtidig tages hensyn til trafik fra sidevejen, så bølgen kan godt falde fra hinanden, selv om man holder den normale hastighed.

4. Hvorfor bliver den grønne højresvingspil erstattet af fuldt rødt, før der gives grønt signal for ligeud?

4. Her har der lige været grøn pil til højre, men i stedet for blot at skifte direkte til grønt ligeud, slukkes pilen og den røde ligeud-lampe lyser nogle sekunder, før den skifter til grøn. Foto: Jesper Bech Pedersen

Det sker af sikkerhedsmæssige årsager for ikke at sende cyklister og fodgængere ud i krydset samtidig med, at en stribe biler er i færd med at svinge til højre.

Det kortvarige røde lys er et signal til højresvingende bilister om, at bløde trafikanter nu også bevæger sig ud i krydset.

5. Hvorfor får jeg ikke grønt som cyklist, selv om der er grønt for bilerne?

5. Grønt for bilerne, men ikke for cyklerne. Foto: Jesper Bech Pedersen

De fleste lyskryds registrerer, når en trafikant er på vej frem mod krydset. Enten ved hjælp af gammeldags kobberspoler under asfalten eller ved hjælp af moderne sensorer, der scanner kørebanen.

Cyklister vil normalt også blive registreret, men som cyklist kan man komme ud for, at lyssignalet for cykler ikke skifter, selv om der bliver grønt for biler.

Det kan skyldes, at man har placeret sig forkert – eksempelvis foran stoplinjen - og derfor ikke bliver ’set’ af sensorerne.

Derudover vil et cykelsignal af sikkerhedshensyn aldrig skifte til grønt, efter der er givet grønt lys for bilerne. Så hvis du på cykel kommer hen til krydset, efter signalet er skiftet til grønt for biler, så må du vente en omgang, før også cykelsignalet bliver grønt.

6. Fodgængerfeltet slukker så hurtigt, at jeg ikke kan nå over?

6. Manden her er gået ud i feltet, da der stadig var grønt. Han skal nu standse midt på vejen og vente på grønt igen. Foto: Jesper Bech Pedersen

Når den røde mand begynder at lyse, er der indlagt en sikkerhedstid, så du som fodgænger har mulighed for at nå frem til næste ståsted, før den tværgående trafik får grønt lys.

Som fodgænger er reglen derfor, at du altid skal fortsætte frem til nærmeste fortov eller helleanlæg, når signalet skifter til rødt. Lad være med at vende om og gå tilbage, da det er en uforudsigelig adfærd, der kan skabe farlige situationer i forhold til drejende bilister og cyklister.

Selv om du kun lige er trådt ud i fodgængerfeltet, når den grønne mand skifter til rød, så er der tid nok til, at du trygt kan fortsætte fremad, hvis du ellers er nogenlunde normalt gående. Du skal dog altid stoppe ved første mulige ståsted – eksempelvis et helleanlæg midt på vejen, hvis der er sådan et.

7. Hvad gør man, hvis et lyskryds går i sort?

7. Hvis et lyskryds er ude af drift, træder først fysisk skiltning og derefter reglen om højre vigepligt i kraft. Foto: Morten Dueholm

Hvis strømmen går i et lyskryds, så er mange kryds forsynet med vigepligtstavler fra sidevejene, som så træder i kraft i stedet for lyskrydset.

Er der ingen vigepligtstavler, træder reglen om højre vigepligt i kraft. Det vil sige, at du skal sænke farten og holde tilbage for al trafik for højre.

I trafikerede kryds vil der ofte komme biler fra alle fire retninger på én gang, hvilket i praksis sætter højre-vigepligt reglen ud af funktion. I sådan et tilfælde er der kun tilbage at være meget opmærksom og liste bilen gennem krydset, når det er muligt.

Politiet eller hjemmeværnet kan i særlige tilfælde sætte en person til at regulere trafikken. I tilfælde af et ’menneskeligt trafiklys’ gælder det, at man aldrig må køre frem, når personen har front eller ryg mod en. Kun når vedkommende vender sig med siden til, må man køre. Kig også på dirigentens kropssprog. Han/hun vil signalere til de bilister, der må køre.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Ny by på landet: Stor boligforening er vild med planer om en lav by på markerne

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Det bliver dyrere at komme af med skraldet: Se hvor meget mere du skal betale efter nytår

Aarhus For abonnenter

Franske finesser: Restaurant ET har gennem 13 år holdt højt niveau

Alarm 112

Ledende rockermedlem i Aarhus dømt for omfattende hashhandel

Aarhus

Dagens corona-tal: Aarhus nærmer sig nyt rundt tal

TV 2-direktør efter dokumentar: Ledelsen har svigtet

AGF For abonnenter

Kommentar: Skulle vi ikke lige få bolden med? AGF-efteråret har været en skuffende rodebutik

Debat

Ergoterapeuterne opfordrer: Hold op med at tænke i sygeplejersker, tænk i patienter

Aarhus

Se video: Flere end 100 sygeplejersker udtrykte deres utilfredshed med arbejdsforholdene

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Alarm 112

Indbrud i smykkebutik i Bruuns Galleri: Truede centervagt med kniv

Aarhus For abonnenter

Parcelhuse med særlige historier: Søren og Jettes hus er på forsiden af en ny bog om arkitektur

Erhverv

Farvel til jobbet: Så mange århusianere har søgt Arne-pension

Annonce