Annonce
Aarhus

Har minus på 39 millioner: - Det går som planlagt

Heine Krog Iversen er sammen med sin kone, Anne Sondrup Iversen, og deres drenge flyttet fra Aarhus til Seattle på den amerikanske vestkyst for at være tættere på kunderne og på Microsoft. Arkivfoto.
En århusiansk it-virksomhed har tabt 39 millioner kroner i det seneste regnskabsår. - Alting går efter planen, siger direktøren.

AARHUS: Det er ikke så ofte, at virksomheder er tilfredse med underskud - slet ikke når underskuddet er på 39 millioner kroner - men det er ledelsen i it-virksomheden Timextender.

Virksomheden har hovedsæde i Aarhus og er ejet af familien Krog-Iversen i Odense, der hvert år investerer store, nye millionbeløb i firmaet. Familiens mange penge kommer fra salget af brændeovnsfabrikken Scan i Vissenbjerg og ikke mindst fra salget af milliardsuccesen Universal Robots.

Resultatet på -39 millioner kroner før skat i 2018/19 er nemlig en stor fremgang i forhold til årene før, da man tabte 53 og 64 millioner kroner om året.

Annonce

Timextender A/S

Hjemsted: Aarhus V

CVR-nummer: 29216711

Direktør: Heine Baden Krog Iversen (adm.), Thomas Gylling Loft

Bestyrelse: Henning Krog-Iversen (fmd.), Anne Sondrup Iversen, Birgit Krog-Iversen

Ejer: Henning og Birgit-Krog Iversen (58 pct.) Heine Krog Iversen (39 pct.)

Regnskabstal 2018/19: (2017/18 i parentes)

Bruttotab: -4 millioner kroner (-21)

Resultat af drift: -38 millioner kroner (-63)

Resultat før skat: -39 millioner kroner (-64)

Resultat efter skat: -37 millioner kroner (-63)

Egenkapital: -80 millioner kroner (-43)

Antal ansatte: 42 (66)

Fremgang igen

- Regnskabet viser, at vi følger planen, og det samme gør den aktuelle status. Vi fortsætter med at vokse med over 100 procent på salget, skriver direktør, stifter og medejer Heine Krog Iversen i en mail.

Han forventer, at dette regnskabsår vil vise en lige så stor fremgang som det netop afsluttede. Hvis der igen bliver tale om en forbedring på 25 millioner kroner, vil det betyde, at næste regnskab vil vise et underskud på 14 millioner kroner. Ifølge ledelsesberetningen i regnskabet regner virksomheden med, at de løbende kontante indtægter (cashflow) midt i næste regnskabsår vil nå over de løbende kontante udgifter.

Timextender har udviklet et specielt softwareprodukt, der giver kunden et overblik over de store datamængder, som mange har liggende på servere eller i skyen. Det helt store marked er i USA, og blandt andet derfor er Heine Krog Iversen og hans familie flyttet fra Aarhus til Seattle i staten Washington.

Har flyttet familien til Seattle

Han forklarer, at han med flytningen er kommet tætteret på det største marked, er tæt på hovedsædet for Microsoft, som han samarbejder meget tæt med, og at han kan skære kraftigt ned på antallet af rejser over Atlanten.

På grund af tidsforskellen er dette interview foretaget pr e-mail.

Flere globale funktioner er nu samlet hos direktøren i Seattle. Tilbage i hovedsædet i Aarhus er udvikling, finans og den nordiske salgsorganisation, mens et kontor i Amsterdam dækker det meste af Europa.

Heine Krog Iversen fortæller også, at Timextender har et tæt samarbejde med Microsoft, når det gælder både salg og udvikling af produktet.

De mange underskud i it-virksomheden har betydet, at Heine Krog Iversens forældre, Henning og Birgit Krog-Iversen, igennem årene har investeret store summer i koncernen. I slutningen af 2019 var den samlede investering i form af aktier og lån oppe på 180 millioner kroner plus en kaution på 40 millioner kroner.

Ifølge de officielle registre ejer forældrene lidt under 60 procent af aktierne, mens sønnen ejer lidt under 40 procent.

Heine Krog Iversen startede sin karriere i det engang førende Munk IT i Odense. Sammen med Søren Skovbølling brød han ud og etablerede it-virksomheden Neoprocess. Nogle år senere afbrød de to deres samarbejde, og Heine Krog Iversen flyttede til Aarhus og etablerede Timextender. Senere solgte Søren Skovbølling Neoprocess til EG.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce