Annonce
Sport

Hareide om VM-holdet: Tre-fire pladser er åbne

Åge Hareide er plaget af rygsmerter og humper rundt, mens han overvejer, hvem der skal med til VM.

Landstræner Åge Hareide har endnu ikke lagt sig endegyldigt fast på, hvilke 23 spillere han tager med til VM i Rusland.

Det fortæller Hareide til den norske avis Dagbladet, der skriver, at landstræneren udtager sit VM-hold tirsdag 15. maj.

- Vi har tre eller fire pladser åbne, hvor vi fortsat er i gang med at vurdere.

- Det bliver ikke vanskeligt. Vi har et godt overblik og et meget godt billede af situationen, siger Åge Hareide, der har store VM-ambitioner på landsholdets vegne.

- De er store. Men først skal vi videre fra gruppespillet. Derefter kan alt ske, siger han.

Den 64-årige nordmand måtte for nylig aflyse en tur rundt i Europa til flere af de danske VM-emner på grund af rygproblemer.

Til Dagbladet fortæller Hareide, at han er blevet ramt af en diskusprolaps i ryggen for anden gang på få måneder.

I januar måtte han rejse hjem under ligalandsholdets træningslejr i Dubai på grund af smerter efter et styrt under en skitur.

Den nye skade pådrog han sig under en fem timer lang flyvetur, da han besøgte landsholdets kommende VM-lejr i Anapa ved Sortehavet.

- Det skete på rejsen ned for at planlægge alt det, vi får brug for under opholdet, at ryggen vendte sig på vrangen igen, siger Hareide.

- Jeg har været ved lægen ti gange nu, og jeg må bare fortsætte. Jeg har den samme læge, som fik styr på Peter Schmeichels ryg, så det skal nok blive godt igen.

Mens den første diskusprolaps gav smerter ned i venstre ben, så har den nye forplantet sig til højre fod. Derfor humper landstræneren, når han bevæger sig rundt i København.

- Det gør ondt, og det er en smertefuld oplevelse, men sådan er det. Det går over, siger Hareide.

Han fortæller samtidig, at der er godt styr på VM-basen ved Sortehavet.

- Vi har gjort alt, hvad der skal til for at optimere forholdene. Det kunne ikke blive bedre, siger han.

VM i Rusland begynder 14. juni. To dage senere står Danmark over for Peru i den første gruppekamp. Derefter venter Australien og Frankrig.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce