Annonce
Aarhus

Hash, knive og baseballbat: 24 våben fundet i visitationszonen

Politiet har fundet 24 våben på en uge i den nye visitationszone. Foto: Henning Bagger

120 visitationer i visitationszonens første uge har givet afkast i form af 24 våben. Bekymrende, siger politiet.

AARHUS: Siden Østjyllands Politi 18. februar oprettede en visitationszone i det nordlige og vestlige Aarhus, har man fundet 24 forskellige våben.

Der er tale om knive, baseballbat og totenschlægere som alle er blevet fundet i forbindelse med en igangværende konflikt mellem to grupperinger i området. Derfor anser man også fundene som meget alvorlige, fortæller Klaus Arboe Rasmussen, der er chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

- Det er bekymrende, at vi på så kort tid har fundet så mange våben, og det bekræfter mig i, at vi skal fortsætte vores massive indsats i området og slå hårdt ned på de grupperinger, der skaber uroen. Vi vil ikke finde os i, at en gruppe kriminelle skaber utryghed for almindelige borgere. Vi vil fortsætte med at visitere og samtidigt være synlige og tilgængelige for borgerne i området, siger han.

Annonce
Visitationszonen dækker områderne Trillegården/Herredsvang, Kalmargade, Frydenlund og Botanisk Have. Illustration: Østjyllands Politi

Mere politi i Aarhus N

Borgere i området, der dækker Trillegården/Herredsvang, Kalmargade, Frydenlund og Botanisk Have, kan godt forvente at se mere til politiet end normalt i disse dage. Udover visitationszonen har politiet nemlig løbende patruljer i området, både til fods og i bil. Samtidig har man flyttet den mobile politistation til området, og det virker til at være den rigtige beslutning, fortæller Klaus Arboe Rasmussen.

- De borgere, vi har talt med i området, er generelt rigtig glade for vores indsats, og jeg håber, at de vil fortsætte med at tippe os og fortælle os så snart de oplever mistænkelige ting i deres nabolag. Jeg kan i hvert fald forsikre dem om, at vi gør alt, hvad vi kan for at få lagt den her konflikt ned hurtigst muligt, siger han.

Østjyllands Politi vurderer stadig, at uroen i området stammer fra en kamp om hashsalget i området, og der er udover våbnene også beslaglagt en mindre mængde hash og skunk. Zonen gælder foreløbigt til og med 18. marts, hvorefter man vurderer, om den skal fortsætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce