Annonce
Indland

Hashsag ramt af skandale skal vurderes af Højesteret

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarerne i Pusher Street-sag får medhold i, at landets øverste domstol skal afgøre, hvad der skal ske.

En stærkt forsinket sag om hash, hvor statsadvokatens anklager selv overtrådte straffeloven, skal runde Højesteret.

Det har Procesbevillingsnævnet bestemt onsdag, oplyser to af forsvarerne i sagen, advokat Bjørn Elmquist og advokat Hugo Steinmetz.

Sagen mod 12 personer, der er tiltalt for hashhandel i Pusher Street, er gået i stå i Østre Landsret og har efterhånden ligget stillet i to et halvt år.

Det skyldes skandalen vedrørende en anklager, som havde en stærkt kritisabel kontakt med tre politiagenter, inden de skulle afgive forklaring som vidner.

Landsretten udsatte sagen i oktober 2016. Derefter blev der indledt en efterforskning mod anklageren. Hun blev siden idømt fængsel i fire måneder og mistede sit job. Byretten fandt hende skyldig i tjenestemisbrug og i forsøg på medvirken til falsk forklaring for retten.

I mange måneder har landsretten udskudt spørgsmålet om, hvad der skulle ske i sagen med de 12.

I marts i år sagde landsdommerne nej til, at den skulle sendes helt tilbage til byretten, hvor de tiltalte oprindeligt blev straffet med fængsel fra to til fem år for deltagelse i den organiserede hashhandel i Christiania. Det var tilstrækkeligt at lade sagen begynde forfra i landsretten, hed det i en kendelse.

Dette var ikke tilfredsstillende, mente forsvarerne. De har nu overbevist Procesbevillingsnævnet om, at Højesteret bør afgøre, hvordan sagen skal håndteres. I indlæg på mange sider har anklagemyndigheden protesteret imod at overlade spørgsmålet til landets øverste domstol.

Ifølge advokat Bjørn Elmquist kan der sagtens gå flere måneder, før Højesteret træffer en beslutning.

- Jeg har svært ved at tro, at vi kan få en afgørelse før december, siger han. Også advokat Hugo Steinmetz vurderer, at der kan gå lang tid.

Skandalen bestod blandt andet i, at anklageren detaljeret og ivrigt forsøgte at forberede politiagenterne på afhøringer i retten. Agenterne fik også i nogle tilfælde besked om, hvad hun mente, at de skulle sige.

Omfanget af kontakten skjulte hun for de tiltaltes forsvarere, ligesom hun løj overfor retten om, hvad hun havde gjort.

- Anklagersagen har skadet borgernes tillid, sagde landets øverste anklager, Jan Rechendorff sidste år.

Affæren om urent trav har ikke bare forsinket sagen med de 12. Fire andre sager er udsat ved Københavns Byret. Her er i alt 30 personer tiltalt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce