Annonce
forside

Hausfrau på høje hæle

interview med super-blogger Dorte Lytje, der stort set lever af det i dag.

Dorte Lytje er professionel blogger. Ud fra mottoet »Sharing is caring« er det hendes filosofi, at vi må dele vore værdier og erfaringer med hinanden.

Billedet af den blonde babe med polkaprikket sløjfe om håret, knaldrød læbestift og en polkaprikket opvaskebørste løftet til kamp - eller er det en mikrofon? - springer ud af siden, når man logger ind på divapower.dk

Nu sidder hun her i sin egen stue foran et sølver spejl og lange pink blomster i vasen. Læbestiften er afdæmpet, ansigtet har en let make-up og håret er sat op. Business-kvinde og diva på samme tid. Det ene udelukker nemlig ikke det andet for Dorte Lytje.

Den 36-årige smukke kvinde og alenemor til to er blevet et fænomen i tiden. Hun møder ind hver morgen på Facebook. Her løber fingrene over tasterne, når hun som social media manager opdaterer Facebook siderne for flere virksomheder. Hver dag skal hun fange den rette stemning. Sætte den pågældende virksomheds værdier på ord og sætte læserne i en tilstand, der sluser dem ind i butikken eller får dem til føle sig tæt på et bestemt arrangement.

Kunderne er hemmelige. Dorte er deres ghost-writer, deres virtuelle ansigt udad.

Når det er ordnet, skal hun passe sin egen blog, som sidste år smeltede sammen med den Facebook-profil, hun oprettede for blot fire år siden. I dag har hun annoncer på sin blog.

Hausfrau råd

Her fortæller hun løst og fast om livets gode værdier krydret med filosofiske betragtninger, madopskrifter og Hausfrau råd: Karry skal brændes af i fedtstoffet. Det skal paprika ikke. Eller: Kaffebønner tager en eventuel dårlig lugt i køleskabet. Den slags.

Det er også i det univers, hun skriver om søde oplevelser i sit eget liv. Sommer på græsplænen med børnene og veninderne. Med fokus på det positive i livet og personlig nydelse i det indre og det ydre. Læserne er kvinder mellem 35 og 55 år, der selv er på Facebook.

Hvorfor er alt det interessant for andre?

»Kun ved at dele vores synspunkter og erfaringer, kan vi lære noget om andre og os selv. Personlig udvikling er det, der interesserer mig mest. Forandringer i en selv spreder ringe og kan forandre noget i verden. Trangen til at være individuel er nok affødt af måden, vi er opdraget på her i Vesten. Så passer det perfekt, at der kommer sådan noget som Facebook. Vi må bare finde en måde at selektere det på. Al den viden kan være svær at navigere i. Og det en blogger kan, det er at vise sine egne værdier. Når jeg følger andre bloggere, finder jeg dem, jeg har noget tilfælles med, og som jeg kan lide. Jeg følger selv bloggere, der skriver på en god måde om italiensk og fransk mad, have eller børneopdragelse,« siger Dorte.

Hvorfor tror du, at blog-kulturen er kommet?

»Det er jo tidens individualisme. Vi vil eksponere os selv, som dem vi er. Det er en slags reality på nettet. Min egen blog skal hverken være alt for happy eller det modsatte. Den skal være autentisk, nuanceret og ægte. Min blog har udviklet sig som et netværk, også med andre bloggere. En af mine konkollegaer (konkurrent-kollega, red.) anbefalede mig for eksempel til Go´morgen Danmark, da de skulle lave noget om at blogge.«

Hausfrau

Annonce
interview med super-blogger Dorte Lytje, der stort set lever af det i dag.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce