Annonce
Livsstil

Haven: Af læsere bliver man klog

Et kæmpe hjerte tilegnet jer læsere, der var med til at gøre mit liv meget rigere. Foto: Grøn Kommunikation
En haveskribents liv er en snak over hækken med engagerede læsere.

“Det var sjovt at være med.”

En replik, man ofte hører, når en deltager ryger ud af en konkurrence i et tv-program, og måske også, når deltageren vinder.

Jeg har en konkurrence, som jeg gerne vil vinde.

Søren Ryge startede med at skrive om haver i Politiken i 1984. Jeg har derfor et stille håb om, at Søren Ryge ikke fortsætter meget længere en et par år, for lige nu har jeg vundet konkurrencen som den længst skrivende i avisbranchen inden for emnet. Fortsætter han et par år endnu, har jeg tabt.

Jeg begyndte med at skrive om haver for Århus Stiftstidende i 1982. Siden fulgte Jydske Vestkysten og senere Fyens Stiftstidende og endnu senere flere aviser, der nu er under Jysk Fynske Medier. Nogle år lavede jeg også indslag om haver for TV2/Fyn og Århus Kanalen, men nu slutter jeg mig til koret: Det var sjovt at være med.

Jeg brænder for at møde havefolk, så jeg vil som hidtil fortsat skrive om haver i forskellige danske og udenlandske magasiner, fortsætte med at skrive bøger, deltage med små indslag på TV2 Vejret - og nu måske også skrue lidt mere op for foredrag. Jeg går ikke på pension, men skal lave en masse andet, så for din avis er det den sidste artikel i denne sammenhæng.

Annonce

Det kan du gøre i haven nu

Frosten kommer: Husk at få sarte løg og knolde op, inden frosten bider.

Ud med kompost: Når du har ryddet køkkenhavens bede, er det en gave at give jorden et lag kompost. Det behøver ikke være fuldt omsat. Det, der ikke omsættes i løbet af vinteren, kan du bare rive op til foråret. Dæk også steder, hvor du har lagt forårsløg, og under frugt- og prydbuske.

Ryd drivhuset: Efterhånden som tomater, agurker og andre planter dør, skal de ud. Forbered den store efterårsrengøring.

Historien, vi aldrig slipper for

Det har været sjovt at være med og også at være den første, der for over 25 år siden skrev om dræbersneglens indtog i Danmark. Det var en læser fra Christiansfeld, Gunner Christensen, der fandt en mængde snegle i haven. Han havde en mistanke om, at det var særlige snegle, han havde i haven, og inviterede en konsulent fra Haveselskabet til at se på dem. Konsulenten kom ikke. I stedet blev jeg tilkaldt. Man svigter aldrig en læser.

Jeg tog et par af sneglene fra det sønderjyske med til snegleeksperten professor Poul Bondesen i Aarhus. Han dissekerede sneglene, og ud fra deres særlige kønsorganer fastslog han, at der var tale om et sensationelt fund, nemlig den iberiske skovsnegl.

Gunner Christensens egen og ”min” avis, Jydske Vestkysten, var naturligt den første avis, der bragte historien, og ugen efter kom den i Århus Stiftstidende. Især herefter gik det stærkt, måske fordi det var i Århus Stiftstidende, den nu blev navngivet dræbersneglen. Via grundig research fandt jeg ud af, at den iberiske skovsnegl for år tilbage var fundet i Sverige og her gik under navnet mordersnigel. Sammen med redaktionssekretæren døbte vi den derfor i overskriften dræbersneglen. Vi diskuterede, om det var for dramatisk, for sneglen dræber ikke, men spiser gerne døde ådsler som alle andre snegle. Det blev forklaret i artiklen.

Gunner Christensen har siden fortalt mig, hvordan hans fund førte til mobberi og beskyldninger fra folk, der mente, at han er den gale eller glade havemand, der har slæbt dræbersneglen til Danmark.

Folk har kastet snegle ind over hans hæk og stillet papkasser med snegle foran hans dør, og når han handlede i Brugsen, fik han mange spydige kommentarer.

Det er heller ikke uden risiko for en havejournalist at skrive om dræbersnegle. I kølvandet fulgte opfindere, der ville tjene penge på diverse snegledræbere. Nogle fælder og midler var smarte og simple, andre ulovlige, eller man førte og fører stadig en meget urigtig markedsføring for at sælge gamle, kendte produkter som værende ny opfindelser, hvis virkning er mere end tvivlsomme. Det er produkter, der måske virker under særlige omstændigheder og på meget små snegle, men ikke generelt på dræbersneglen.

Indimellem er der føget trusler over hækken om sagsanlæg eller det, der er værre, når de ulovlige metoder blev afsløret. Trusler kommer også fra andre områder inden for havebrug. Det er en del af gamet.

Jeg er dog aldrig gået i disse producenters fælder, men har naturligvis oplyst om fup og fakta. Den slags kræver, man har en redaktion bag sig, som stoler på ens oplysninger, så jeg vil kalde det teamwork.

Videbegærlige læsere

Viden om et emne får man ved grundigt at sætte sig ind i sit stof, men så sandelig også gennem de tusinder af spørgsmål, jeg gennem årene har fået fra engagerede læsere. Nogle rystes, når et menneske stiller et spørgsmål, som synes at være noget, man burde kende svaret på.

Min gode favoritkollega, Søren Ryge, rystede på hovedet i en af sine seneste tv-udsendelser over et spørgsmål fra en seer for senere i samme udsendelse at lave et interview med en insektforsker. Søren Ryge var ikke helt klar over, at der fandtes flere forskellige arter af bier, og mon ikke det er noget, som andre vil ryste på hovedet af. Vi skal være glade for at være så privilegerede at få stillet spørgsmål om problemer, vi ikke var klar over fandtes, eller om planter, man kun periferisk kendte. Spørgsmål, som i den grad gør en selv klogere ikke alene på planter, men også klog på, hvad folk er optaget af.

Mit sidste bidrag i din avis skal derfor være at offentliggøre en desværre lille del af de mange spørgsmål og svar, der er dukket op i min mailboks alene de sidste uger. Det gør jeg i ydmyg taknemmelighed over at have en læserskare, der har givet mit liv et særligt kapitel, jeg ikke ville være foruden.

Både spørgsmål og svar er stærkt forkortede for at få så mange med som muligt.

Et kæmpe hjerte tilegnet jer læsere, der var med til at gøre mit liv meget rigere. Foto: Grøn Kommunikation

Dårlig jord

Fra Hanne og Palle Bergholdt har jeg fået følgende spørgsmål:

? Vi læser altid med interesse dine artikler om haven, og nu skriver vi til dig i håb om, at du kan hjælpe os med at løse vores problem i køkkenhaven. Vi har i løbet af de sidste år fået sværere og sværere ved at dyrke grøntsager og mener selv, at det kan skyldes, at arealet støder op til et grønt område med efterhånden over 40 år gamle egetræer, som sender deres rødder ind i haven. Antagelsen bygger vi på efterhånden hyppig forekomst af svampe/støvbolde og i det hele taget mycelium i jorden. Vi har målt pH-værdien, og den er normal.

! Jeg har talt med foreningen Permakultur og med Århus Universitets afdeling for jord og mikrobiologi, men ingen tør komme med et bud. Det kan være en god idé at samle nedfaldne egeblade op, hvis nedfaldet er i stort tal. Svampe i jorden dukker af og til op, uanset hvor man dyrker. Ofte når man har givet jorden kompost, og de fleste svampe vil ikke kunne hindre, at andre planter gror (heksering kan være en undtagelse). Det bedste bud er, at I skal bruge rigeligt med kompost, så burde der ikke være et problem. Få eventuelt taget en jordprøve.

Et historisk billede fra 1997 af professor Poul Bondesen fra Århus Naturhistorisk Museum, som netop via mikroskop har fundet ud af, at den iberiske skovsnegl for alvor er kommet til Danmark. Kort efter blev den døbt navnet dræbersneglen. Bemærk rødbedeglasset, der indeholdt de første fund. Foto: Grøn Kommunikation

Marmorerede hindbærblade

Lise Steffensen spørger:

? Jeg vil gerne have et godt råd angående mine sene hindbær. Jeg synes ikke, bladene ser så grønne ud. Hvad skal jeg give dem, så de får det bedre næste år?

! De mørkegrønne strenge og de lyse felter på bladene er tegn på næringsmangel. Ofte er det manganmangel, men gød i foråret med en gødning, der ikke har klor, eller i al fald er klorfattig. Kompost er også rigtig godt til hindbær og kunne være det bedste bud. Jo billigere gødningen er, jo mere klor kan man som udgangspunkt forvente, der i den. Læs derfor deklarationen og gå ikke nødvendigvis efter det billigste produkt.

Poul Bondesen modtog i mange måneder, efter at nyheden om fundene af dræbersneglen bredte sig, mange sendinger med snegle fra folk, der gerne ville vide, om de snegle, som de havde fundet i haven, nu også var dræbersnegle. Foto: Grøn Kommunikation

Tomater med skimmel

Svend Erik Jensen skriver:

? Jeg har nogle af mine tomater stående fire steder i haven, men de ser alle ud som på billedet. Har kun fået brændenældegødning og vand. Hvad fejler de mon? Nu er bladene også brune og tørre. I drivhuset er intet galt.

! Det er kartoffelskimmel, og udendørs tomater angribes lettere af kartoffelskimmel end i drivhuset. Både kartofler og tomater er fra samme familie. Du skal straks få alt plantemateriale væk og for en sikkerheds skyld også helt væk.

Gunner Christensen fra Christiansfeld viser i sin have de aller første fund af, det der skulle blive en landeplage nemlig dræbersneglen. Sneglen har givet huseret haverne i flere år, måske antaget som værende en skovsnegl, men det var Gunner Christensen, der i 1997 først blev opmærksom på, at det måtte være noget helt andet. Foto: Grøn Kommunikation

Lad mosset blive på taget

Erik Dagø har følgende forslag:

? På min ejendom har jeg 15-graders eternittag, der på grund af omgivelserne om efteråret har et tykt lag mos. I starten gjorde jeg det rent, men jeg fandt ud af, at det er et stort spisekammer for alle fugle, inklusive fasaner. Hele vinterhalvåret er taget godt besøgt, og til foråret har fuglene endevendt det hele, og det løse og tørre mos er blæst væk. Voila! Folk med mos på hustage bør lade fuglene klare problemet og samtidig give fuglene et spisested.

! De fleste tror, at mos skader deres tag. Det er der dog kun en minimal risiko for, og kun hvis taget har meget mos, der jo suger vand og stort set ingen hældning, kan det være et problem. At det ikke skader, er der masser af dokumentation for, så det er jo kun et spørgsmål, om man synes, det ser godt ud eller ej. Personligt synes jeg dit råd om at lade naturen råde til gavn for fuglene er en rigtig god idé, så tak for dit indlæg i debatten.

Havearbejde appellerer til fælleskaber for par og tværs over hækken. Foto: Grøn Kommunikation

Misvækst på agern

Endelig spørger Lene Pilgaard:

? Hvorfor er der kogler på det ene egetræ og agern på et andet?

! Det er en galhveps, der har lagt et æg på nogle af frugterne, og så svulmer de op. Man ser tilsvarende på for eksempel pil, kaldet skagensroser, blandt haveroser og forskellige frugter, og også på egetræernes blade, men sjældent på selve agernet. Der er tale om forskellige arter af galhvepse.

Jagten efter billeder med spændende haveplanter er altid en udfordring. Foto: Grøn Kommunikation
Havefolk er hyggelige mennesker, der elsker at dele deres haveglæder og sorger med andre. Her en læser, der har et problem med en hæk. Foto: Grøn Kommunikation
Det er godt at bide i græsset, når man fra otte morgen til sen aften har været i Chelsea for at se alt det nye inden for haver. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce