Annonce
Livsstil

Haven: Drømme og realiteter

Den moderne jordkælder er lavet af glasfiber, så det er bare om at få gravet et hul. Foto: udenluksus.dk
En jordkælder til opbevaring af havens afgrøder er på manges ønskeseddel.

Underbukser og sokker er på mange mænds ønskeseddel, når det er jul eller fødselsdag.

Derfor er man lidt heldig med en have eller blot en altan med planter i baljer og krukker, for så er der altid noget, man kan bruge. Sidst jeg havde fødselsdag, ønskede jeg en pose jord af min datter. Det, synes hun nu, var lige lovlig kedeligt, og i stedet blev det til jord med en hjertevalnød.

Engang, da jeg var i Nordnorge på fisketur, overnattede jeg i en såkaldt lavvu, der godt kan minde om en tipi - eller det, nogle betegner som et indianertelt. Min gode, norske ven havde en teltovn, der kunne varme teltet op, når vi trængte til lidt sved på kroppen.

En teltovn er en lukket blikovn med en blikskorsten i sektioner, der kan sættes sammen og skilles ad uden at fylde for meget under transport, og som varmes op med brænde. Vi deltog jo heldigvis ikke i en ”Alene i vildmarken”-konkurrence, selv om vi faktisk var på de kanter, hvor denne tv-serie bliver optaget. Nej, vi havde både pølser, øl og andet meget nødvendigt luksus med.

Efter den tur ønskede jeg mig i mange år en teltovn, og selv om jeg egentlig ikke havde noget at bruge den til, stod den på min personlige ønskeseddel.

En dag, da jeg søgte på nettet, så jeg en lille teltovn med glaslåge og sider med en strimmel glas og med jernplader og ildfaste sten som i en rigtig brændeovn. Bingo! Nu havde jeg endelig en grund til at ønske en teltovn.

Jeg kontaktede den danske opfinder, og sammen fik vi udviklet den til også at kunne bruges i et drivhus. Et drivhus kan ganske vist hurtigt blive meget varmt om sommeren, men ovnen er også mest tænkt til de kølige regnfulde aftener, som vi har her i september, men til tider kan have midt på sommeren og ikke mindst i efteråret og vinteren. Tanken er ikke, at den skal give varme til overvintrende planter. Det ville betyde, man skulle op om natten og fyre, nej, den er til ren råhygge, og det er den - ren hygge.

Tilmed kan den hurtigt pakkes ned og tages med i en kasse, hvis man vil bruge den andre steder.

Annonce

Sådan tørrer du nødder

Hasselnødder foretrækker jeg klart at spise friske, men er der for mange, skal de tørres ved en god varme. Dog ikke meget over 35 grader, men gerne højere end almindelig stuevarme, hvis det er muligt. Lad dem blive i skallen, og læg dem ud på avispapir eller en rist, så er risikoen for, at de tørrer helt ind, mindre. Knæk en nød med mellemrum, og se om de er, som de skal være. Når de er tørre, skal de opbevares ved omkring 15 grader. Opbevares de for varmt, skrumper de let, og for koldt kan give råd.

Valnødder smager ikke særlig godt, når de er friske. De skal tørres først. Tag dem op, når de dratter ned, så de ikke suger for megen fugt til sig. Gør dem rene med varmt vand og en skuresvamp. Nogle dypper dem i Atamon efter rengøringen. De kan nu tørre i solskin eller inde. Efter en god uge kan de kommes i netsække og hænges op et lunt sted endnu et par uger. Skub lidt til dem, så de flytter sig i posen og bliver tørre hele vejen rundt. Efter tørringen opbevares de bedst tørt og køligt. Du kan også åbne skallen og fylde indholdet i papirsposer eller glas. Et alternativ er at tørre valnødderne i en ovn ved 100 grader i 16 minutter. Vend dem efter 8 minutter.

Opbevaring

Nu går vi hastigt mod efteråret, hvor næsten hele høsten skal i hus. Her har min drøm altid været at have en jordkælder. I gamle dage var de ikke ualmindelige. De blev bygget af beton, men i dag kan man få dem som en tønde i glasfiber, der skal graves et stykke ned i jorden. De har hylder til afgrøderne eller til vinflaskerne og er isoleret med rockwool, der er lagt jord på. Vægten er omkring 350 kg, så man skal have en maskine til at grave et hul og til at løfte den ned, men det kan gøres med små maskiner.

Jeg er lidt vild med den, men prisen ligger tæt på 40.000 kroner, og selv om det måske ikke er mange penge for en kælder, er det dog en slat penge. Hvis jeg en dag skulle kede mig, ved jeg, den kan laves med mursten og cement for omkring 30.000 kroner.

Min løsning til planter, der ikke tåler frost, er først og fremmest et plantehotel. Her står mine agapanthus og fylder temmelig meget sammen med citrus og pelargonier.

I princippet er det et isoleret skur med et par termovinduer. Kommer der frost, er der en elovn, der tænder, når temperaturen er under fem grader. Det sker aldrig.

Våde kartofler

Kartoflerne tager jeg op en solskinsdag, gerne med lidt blæst, og inden frosten og lægger dem til tørre. De må ikke ligge for længe, for så bliver de grønne.

Nogle kommes i sække, og langs min hussokkel har jeg bygget en mindre kartoffelkælder med lecablokke. Det fungerer ganske godt at lægge kartoflerne ned her. I bunden er der dræn med lecakugler, et lag sand, og ovenover er et isoleret låg med toppen af en ventilator, så der kan komme luft ned. Samme system kan laves med en større eller mindre kloakring, der graves ned i haven.

Endelig har jeg lært et lille trick fra en læser i Vejle. Jeg graver et hul, fylder halm i det og så kartofler og igen halm. Herefter vandes det hele, så det er fugtigt, og dækkes med halm. Det giver kartofler, der holder sig friske, så de næsten er som nyopgravede kartofler.

Gulerødder og andre rodfugter opbevares på samme måde som kartofler i en form for kælder langs husmuren eller i en kloakring. For gulerøddernes vedkommende er det godt at lægge sand mellem rødderne. Det holder på fugten, og helst skal fugtprocenten ligge tæt på 95 procent.

Med løg er det omvendt. De skal opbevares så tørt som muligt. Jeg tager dem op, når toppen begynder at visne, somme tider lidt før. Derefter hænges de til tørre under et halvtag og opbevares som alt det andet køligt, men tørt. Det er meget vigtigt, at de tørrer med toppen på. Den skal blive på, indtil toppen ikke længere er blød nede ved løget. Er løgene helt tørre, tåler de lidt frost. Er det vanskeligt at få dem tørre, gør jeg dem rene, hakker dem og fryser dem ned.

Det kan du gøre i haven lige nu

Græskar: Høst græskar, når skallen er hård og glat, og stænglen begynder at visne eller rådne. Det kan svinge lidt fra sort til sort, men er fra nu og ind i oktober. Skær dem forsigtig af, så de ikke får skader, så holder de ikke længe.

Hul i græsset: Der er kommet meget vand, og står der blank vand på din plæne, kan du tage en greb og lave huller i plænen, så vandet ledes væk. Giv gerne din plæne et mindre lag topdressing, når den er revet godt igennem.

Bladfald: Inden længe begynder de første blade at falde. Kom et net over havedammen, så bladene ikke når ned i vandet og skaber dårlige iltforhold.

En jordkælder er på mange danskeres ønskeseddel. Den kræver ikke voldsom meget plads. Foto: Grøn Kommunikation
Det er let at lave en mindre kartoffelkælder op ad husmuren. Den kan laves med lecablokke og flamingo. Foto: Grøn Kommunikation
Rodfrugter kan også gemmes i en flamingotønde og stilles i carporten. Den er ikke egnet til frugt. Foto: Grøn Kommunikation
En måde at få ret friske kartofler på er at grave et hul og fylde det med vådt halm. Kartoflerne kommer næsten til at smage af helt nyopgravede kartofler. Foto: Grøn Kommunikation
Kartoflerne skal snart i hus, og der er mange måder at gemme dem på. Foto: Grøn Kommunikation
Mit ønske om en teltovn gik i opfyldelse, og den kan tilmed bruges i både drivhus og telt. Foto: Grøn Kommunikation
Mit ønske om en teltovn gik i opfyldelse, og den kan tilmed bruges i både drivhus og telt. Foto: Grøn Kommunikation
Mit ønske om en teltovn gik i opfyldelse, og den kan tilmed bruges i både drivhus og telt. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce