Annonce
Livsstil

Haven: Nemme nigella

Selvsået. Sommerblomsten jomfru i det grønne har sået sig selv, og nu bliver det spændende, om de nye blomster også er hvide som sidste års

Da regn og rusk og den første nattefrost lod løvet dale som bronzefarvet sne fra min efterårsklædte nabo skoven, tog jeg fat og fik alle lerpotter med flerårige planter, der stod i haven, placeret i nogenlunde sikkerhed i garagen.

Garagen er den gamle stald med jernvinduer med små ruder, og begrænset lys er ikke for meget sagt. Planterne har hele vinteren kun lige absorberet den lysmængde, der skal til, for at overleve. Skiftet mellem frost og tø har de været skærmet for, men kryber temperaturen et stykke under frysepunktet, svirper frosten også i garagen.

Annonce

Shortbread med appelsin og timian

30 styk

Mine timian i krukker har det godt oven på vinteren, men ser på ingen måde ens ud. Nogle er småbladede, andre har større blade, nogle er helt grønne, andre er beriget med brogede blade og sidst, men ikke mindst, bølger de med forskellig aroma. Til de sprøde Shortbread, der er bagt i en håndevending, har jeg brugt Thymus fragrantissimus "Orangetimian", fordi den harmonerer så fint med saft og skal af appelsin.

175 g smør

75 g flormelis

250 g hvedemel

1 knsp. fint havsalt

2 spsk. appelsinsaft

Revet skal af 1 vasket økologisk appelsin

1 tsk. friske hakkede timianblade

Tag smørret ud af køleskabet i god tid. Pisk smør og flormelis hvidt og luftigt. Bland med de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i 45 minutter i køleskabet. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og stik små kager ud med en kageudstikker. Læg kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og prik kagerne med en gaffel. Bag kagerne gyldne i forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 14 til 15 minutter.

Duftende skud

Med det beskrevne scenarie var jeg spændt på, om overvintring lykkedes på den nye måde, som er mindre krævende end ompotning og opmagasinering af de mest frostfølsomme vækster i værkstedet. Resultatet ser jeg nu. Planterne er flyttet ud af garagen til ophold under åben himmel eller i drivhuset. Og i de tilfælde, hvor noget er gået ud, kan jeg mestendels takke mig selv. Forårsvandingen har været for rigelig for næsten alle mine rosmariner, de druknede i stedet for at begynde at gro.

Til gengæld har en vifte forskellige krydrede timian, der ret beset også er mere duelige til overvintring end rosmarin, klaret sig. Flere mere sjældne urter er i fremragende form tillige, de sætter nye livskraftige skud, og en af mine absolutte yndlingskrydderurter citron-aloysia Aloysia citrodora førhen kaldet citronverbena myldrer med friske lysegrønne blade. Stilkene på citron-aloysiaen forekom ellers tørre og livløse, da planten blev båret ud fra sit hengemte vinterhi, men sikke en duft ved selv den mindste berøring; fortryllende intens som den fineste citronmættede parfume, hvilket skubbede til forårsfornemmelser parret med trangen til en kop friskbrygget urtete på citron-aloysians aromatiske blade.

Selvsået sommerblomst

Ved siden af drivhuset er stikkelsbærbusken også blevet grøn, og på jorden ved siden af bærbusken spirer myriader af sommerblomsten jomfru i det grønne Nigella damascena, som har sået sig selv. Det spændende er, om de nye nigellaer ligner sidste års flotte rene hvide nigella. Den havde meget dekorative svulmende frøkapsler, som i dette tilfælde har kastet frøene, der er landet et solrigt sted samtidig med, at de arter sig spirevilligt.

Jomfru i det grønne Nigella damascena er ikke kræsen, men ynder velgødet jord. Frøene kan drysses ud i bredsåning, riv derefter stykket med let hånd og stamp jorden lidt til, eller man kan så i en lille rille på række og igen huske at stampe til, så frøene har god kontakt med jorden. Efter såning skal der også vandes - hold altid et nysået bed fugtigt. Spiretiden for nigella er cirka to uger, planterne udtyndes, så de står med en afstand på 5 til 10 centimeter. Nigella blomstrer cirka 8 uger efter udsæd. Man kan strække sæsonen ved at så ad flere omgange fra april til juni.

Det er en god idé at satse på blomster, som strækker skønheden ud over sommerens fulde flor. Jomfru i det grønne Nigella damascena er fascinerende, når den er afblomstret og står med kæmpe opblæste frøstande, der ender i fem kraftige kroge, som fanger krystaller i frostvejr. Jeg har flere gange i løbet af vinteren betragtet mit jomfru i det grønne-bed og tænkt, at det var eventyrligt.

Man kan falde over Jomfru i det grønne Nigella damascena som spiselig, men det er ikke rigtigt. Ønsker man de velsmagende nigellafrø sortkommen, der blandt andet bruges i det mellemøstlige køkken, skal man så Nigella sativa, som også er bedårende med helt lyseblå blomster. Alle nigellaer er solelskende planter. Måtte du have en frøpose med jomfru i det grønne liggende, holder frøene spireevnen i 2 til 3 år, hvis de har været opbevaret tørt, mørkt og køligt. Jomfru i det grønne sås på voksestedet, den er ikke god til forspiring.

Tip

Sorterne jomfru i det grønne Nigella damascena "Albion black marbles", "Albion black pod" og "Albion red pod" har alle hvide blomster og sætter ekstra interessante farvede frøstande, der enten er vinrøde eller næsten sorte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce