Annonce
Livsstil

Haven: Redskabsdysten

Nu er det slut med at producere den gode gamle Ginge cylinderklipper. Robotterne er ved at overtage markedet og dermed er der ikke længere økonomi i at lave godt dansk håndværk. Foto: Grøn Kommunikation
Kender du det at have et haveredskab eller en maskine, som du bare ikke vil af med? Måske står maskinen og fylder i dit skur, men har tjent dig i mange år. Derfor skal den ikke ud. Måske skal du lave din egen konkurrence og gøre op med det, du gemmer, og hvorfor du gør det.

Jeg har en eller anden mistanke om, at de, der laver haveskure, har et samarbejde med dem, der laver haveredskaber. Hver gang salget af redskabsrum går ned, kommer der nye haveredskaber på markedet. Mændene elsker dem, og har redskaberne motor, køber de dem, mens kvinderne først og fremmest vælger alt uden motor.

Især de motoriserede fylder i skuret, og det betyder, at man er nødsaget til at udvide skuret eller måske ligefrem også at købe et nyt skur. Kvoten for hvad jeg må bygge af skure er brugt, for selv et brændeskur tæller med. Derfor har jeg kraftigt overvejet at rydde lidt op i det hele og udvælge det bedste, jeg har, og så er der nok noget, jeg må erkende, skal ud.

Når der er store havefestivaler som den nyligt afholdte CPH Garden i Ballerup, skal der altid kåres en awardvinder inden for forskellige haverelaterede kategorier. Det skal hedde award og ikke prisvinder, for engelsk er meget finere. Der er altid tale om nyheder, og oftest er publikum ikke altid enige med juryen om, hvad eller hvem der skal nomineres eller skal vinde prisen inden for de forskellige kategorier. Sådan skal det vist være. Taberne kan altid trøste sig med, at de burde have vundet.

Nu slår jeg en streg i sandet og laver min egen awardnominering inden for kategorien Bedste haveredskab/maskine. Havefolk er besindige, så man skal ikke gå for voldsomt til værks, derfor kun én kategori med tre nominerede. Ingen vrøvl med publikum eller en jury - jeg afgør selv det hele.

Annonce

Haven lige nu

Vand til haven: Tørkeindekset har hele foråret og forsommeren ligget højt. Trænger planterne til vand, så husk at give en god grundvandig og ikke slatvanding.

Gødning: Græsplænen, roserne og kålplanterne skal have gødning. Følg anvisningen på emballagen.

Nip og nip: Nip visne knopper af stauder og roser. Har du storkenæb, så klip dem ned med hækkesaksen. Så er der ny blomstring, når du er hjemme fra ferien.

De nominerede

Som årets bedste haveredskab har jeg nomineret min arvede 47-årige Gudenå cylinderklipper med motor og selvtræk, min otte år gamle Bosch 36 volts batteridrevne hækkeklipper og mit hakkejern - en cirkelhakker uden motor fra Bloxbjerg Design på Fyn. Det er faktisk to danske kandidater ud af tre.

Der var bestemt andre kandidater som min beskærersaks, redskaber til højbedet eller min uundværlige japansav til beskæring eller de to andre græsslåmaskiner, jeg har stående - en el-klipper og en græsklipper, der drives af gas, og som for bare to år siden skulle have været det store nye hit, men aldrig kom på det danske marked, fordi udviklingen gik i en helt anden retning. Men den er lidt miljørigtig at have stående.

Cylinderklipperen er på vej ud

Det er sikkert ren nostalgi, når jeg er vild med den gamle cylinderklipper. Den fortjener en sidste ære, før den motoriserede cylinderklipper af producenterne får dødsstødet. Bare alderen 45 år viser, at det er kram. Cylinderklipperen har altid haft godt ry som græsklipper i modsætning til rotorklipperen, der slår græsset.

Alligevel er ni ud af 10 maskiner, der tilbydes til salg, med rotor. Forklaringen er, at rotorklipperen er blevet bedre til at klippe, er nemmere at håndtere, og hvis man støder på en sten, kan det gå helt skævt med cylinderen, mens rotorklipperen bare tonser videre.

Ifølge Alko-Ginge, der nu producerer Gudenå-klipperen, er cylinderklipperen med motor helt på vej ud af markedet. De sidste Gudenå sælges i år, og herefter produceres de ikke mere. I stedet vil robotklipperne helt overtage markedet. De er næsten lydløse, og deres kniv er som et barberblad. Derfor klipper de godt, og man slipper for det mest arbejdskrævende i haven, nemlig 40 klipninger om året.

Den sidder bare lige i øjet, og så har cirkelhakkeren som det førets haveredskab i verden fået et skaft af kulfiber. Foto: Grøn Kommunikation

Hjerter klippes med en saks

Endnu kan man ikke få en robot til at klippe hækken, men bare vent. Min Bosch hækkeklipper er den næste, der nomineres. Også her - som med plæneklipperen - er diskussion om, hvad der klipper bedst. Er det håndsaksen eller den elektriske hækkeklipper?

Ingen tvivl. Det er håndsaksen, men med flere hundrede meter hæk vinder den elektriske klipper, drevet af batteri. Tilmed er den meget nem at klippe hækken i former som hjerter og buler med. Batteriklipperne er et kæmpefremskridt.

Ganske vist er den ikke støjfri, men støjen er på et minimum, så længe den ikke er en benzindreven af slagsen. Er det tilfældet, godt jeg ikke er nabo.

Går man helt tæt på den fynske iværksætteres opfindelse, så kan man se, at skæret kan løsnes med to unbrakoskruer og derefter drejes en ottendedel omgang. Det betyder, at man kan bruge jernet mange gange uden at arbejde med et sløvt jern. Foto: Grøn Kommunikation

Lige i øjet

Den sidste kandidat er ringhakken. Den kom på markedet for mere end 10 år siden og er udviklet af iværksætter Petter Bertram fra Otterup. Det særlige ved hakken er, at man kan gå ganske tæt på stauderne og luge ukrudt væk, uden stauderne går med i købet.

Der findes andre ringhakkere på markedet, for eksempel cirkelhakkeren, men Petter Bertrams ringhakke har et jern, der er super skarpt og kan drejes i alt otte gange, før det er slidt helt ned. Herefter kan man blot købe et nyt skær. Skaftet er af ask, men den seneste model, der lige er kommet på markedet, har et skaft af kulfiber. Det bringer vægten ned på 245 gram og gør hakkeriet til en leg. Super godt tænkt. Min vinder af årets haveredskab/maskine er med flere hak: ringhakken med kulfiberskaft fra Bloxbjerg Design.

Nu efter kåringen og kritik fra konen kan jeg se, at jeg burde have kåret de værste haveredskaber. Faktisk slap jeg jo ikke rigtig af med noget, men så må jeg lave det om næste år og beholde alt det, jeg ikke bruger, lidt endnu.

Det er bare så genial og hvorfor mon man ikke for længst har lavet haveredskaber med et skaft af kulfiber. Det slides ikke op, og det er utrolig dejligt at arbejde med. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce