Annonce
Kultur

Havets skraldemænd: Får alt fra vandflasker til gamle Sovjet-biler i nettet

Niels Kristian Nielsen fremviser noget af det affald, som fiskere oplever at få i nettet. Ikke bare er affaldet et problem for miljøet, det ødelægger også ofte fiskernes net og optager plads fra fiskene og tid fra fiskerne, forklarer han. Foto: Jens Thaysen
Danmarks Fiskeriforening gør på Food Festival gæsterne opmærksomme på de mængder affald, fiskerne samler op i nettene i de danske farvande.

AARHUS: Engang var det sådan, at al affald i nettet røg overbords igen. Tilbage på den blå hylde, som Niels Kristian Nielsen udtrykker det.

Han har mange år som fisker bag sig og er i dag formand for Hirtshals Fiskeriforening og bestyrelsesmedlem i Danmarks Fiskeriforening.

Sidstnævnte sætter på årets Food Festival fokus på netop de mængder af affald, som fiskere får i nettet, når de passer deres arbejde på havet.

- Det er alt fra køleskabe, dunke og emballage – mest er af plastic, og det kan svinge lige fra to til 30 procent af indholdet i nettet. Og det er en skam, for det kunne man fylde med fisk i stedet, siger han.

- Førhen smed man stort set alt tilbage i havet, men i dag er fiskere helt bevidste om, at det er deres egen arbejdsplads, det går ud over, og derfor har man det med i land, hvor det bliver smidt ud. Så vi er blevet havets skraldemænd, konstaterer Niels Kristian Nielsen.

Hvad er det særeste, du har fået i nettet?

- Gamle biler. Efter Sovjetunionen brød sammen, fik vi masser af Lada’er i i nettene, som, inden de blev dumpet, var blevet tømt for alt indhold.

Annonce

Førhen smed man stort set alt tilbage i havet, men i dag er fiskere helt bevidste om, at det er deres egen arbejdsplads, det går ud over.

Niels Kristian Nielsen, Danmarks Fiskeriforening

Mere skal genanvendes

Det er gratis for fiskere at komme af med det opsamlede affald på havnene, og dermed er det havnene, der står med regningen for at skille sig af med det.

I Nordvestjylland har man nu startet et samarbejde mellem fiskeriforeningerne, brancheorganisationen Danske Havne, Hjørring Kommune og flere af de største havne for at få styr på, hvor meget affald, det drejer sig om og for at sætte fokus på problemet med affald i havene. Det fortæller biolog fra Danmarks Fiskeriforening, Sofie Smedegaard Mathiesen.

- Lige nu koster det jo havnene penge, og derfor er vi ved at undersøge, hvordan vi kan registrere affaldet, om vi kan finde ud af, hvor det kommer fra, og ikke mindst hvordan vi kan sikre en bedre genanvendelse. Desuden hvordan vi gør det mest let for fiskerne at håndtere, forklarer hun.

Indtil da har fiskerbådene såkaldte miljøposer, der er tilpasset deres størrelse, som alt affald lægges i, hvorefter det afleveres på land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce