Annonce
Aarhus

Havn beroliger: Luftkvalitet god nok i bygninger trods krydstogtskibe

For at holde sig med strøm, lader krydstogtskibene dieselmotorerne køre, mens de er i havn. Det forurener. Men ikke så meget, at EU's grænseværdier er overskredet i bygningerne på Mellemarmen. Foto: Kim Haugaard
Nye beregninger viser, at man roligt kan opholde sig i bygninger og på gaden, når krydstogtskibe ligger til kaj.

AARHUS: Man kan roligt arbejde i samtlige bygninger på Mellemarmen, selv om der ved krydstogtkajen tæt på ligger krydstogtskibe med snurrende dieselmotorer, uden at frygte giftig NO2 (kvælstofdioxid) alarmerende koncentrationer.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der har regnet på luftkvaliteten mellem 0 og 25 meters højde.

Undersøgelsen supplerer en tidligere undersøgelse, der viste, at det er ufarligt at færdes på gadeplan, men at EU’s grænseværdier for NO2 overskrides fra 25 meters højde og opefter i de cirka otte timer, skibene ligger i havn.

Annonce

Grænseværdier overholdt

Men hvordan det forholder sig med forurening mellem gadeplanet og de 25 meters højde, fortalte undersøgelsen ikke noget om.

Derfor har Aarhus Havn nu fået universitetet til at lave en supplerende undersøgelse, der besvarer dette spørgsmål.

- Vi fornemmede, at der var bekymring og usikkerhed om dette spørgsmål blandt nogle af de mennesker, der arbejder på mellemarmen. Den usikkerhed tog vi alvorligt og bad derfor Aarhus Universitet om også at regne på luftkvaliteten mellem 0 og 25 meter. Nu kan vi konstatere, at EU’s grænseværdier er overholdt, hvor der færdes og opholder sig mennesker. Og det er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået kortlagt, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Skibe flyttet

Da den første rapport udkom uden at sige noget om forureningen i bygningerne på Mellemarmen, valgte havnen at lade tvivlen komme bekymrede mennesker til gode.

Krydstogtskibene blev flyttet væk fra Mellemarmen ud til Omniterminalen. Den ligger en halv kilometer længere ude i bugten end krydstogtkajen.

Med den nye rapports konklusioner i ryggen er havnen tryg ved at flytte krydstogtskibene væk fra Omniterminalen og tilbage til krydstogtkajen.

Grunden til, at krydstogtskibene lader deres motorer køre, mens de ligger til kaj?

Det er nødvendigt for at lave elektricitet, så gæsterne kan tage et varmt brusebad eller gå i svimmingpool eller i spabad. Der skal også være lys i lamperne og i køkkener.

Landstrøm

Jakob Flyvbjerg Christensen ser gerne, at de store skibe slukker deres motorer, mens de er i havn i Aarhus.

Derfor er Aarhus Havn i gang med at undersøge muligheden for at bygge et strømanlæg på havnen, så krydstogtskibe kan koble sig på dette landstrømanlæg og dermed slukke for motorerne, mens det er i havn.

- Landstrøm kan være en løsning, men problemløsningen er relativ begrænset, hvis Aarhus Havn er alene om at etablere et landstrømanlæg. Derfor bør der findes en fælles løsning for hele Danmark som minimum, men endnu bedre for hele Østersø-regionen. Luftkvaliteten er jo som bekendt ikke landespecifik, men påvirkes hen over landegrænserne, har Jakob Flyvbjerg tidligere fortalt Århus Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce