Annonce
Aarhus

Havnebad bliver sikret mod søgang og urent å-vand og åbner i 2018

Det ufærdige havnebad har længe været bugseret i læ ved Pier 2 bag Navitas. Det kommer på plads ved Bassin 7 og bliver bygget færdigt, så det er klar næste år, efter at der er fundet en løsning, der sikrer, at bølgerne ikke ødelægger det - og at dårlig vandkvalitet ikke ødelægger de badendes maver. Foto: Annelene Petersen

Havnebadet skal rammens ind af spuns, så det ikke bliver ødelagt af voldsomme bølger. Samtidig bliver vandet renset, inden det kommer ind i det indrammede bassin. Med den løsning vil badet kunne åbne med et års forsinkelse.

AARHUS: Havnebadet, der skulle været åbnet ved Bassin 7 på Aarhus Ø i forsommeren, ligger stadig som en samling betonklodser bugseret i læ bag Navitas.

Nu er der fundet en løsning, så det kan åbne i 2018 - uden risiko for at bliver ødelagt af store bølger, og uden fare for, at urent badevand gør folk syge.

Annonce

Om badet bliver åbent året rundt afhænger af, hvad byrådet beslutter. Der er jo ekstra omkostninger forbundet med det

Bente Lykke Sørensen, Chef for Bolig og Projektudvikling, Aarhus Kommune

Søgang og monsterregn

To forhold har hidtil dæmpet lysten til at gøre badet, der er en gave fra Sallingfondene, færdigt. Dels har nærmere undersøgelser vist, at der til tider er så meget søgang i Bassin 7, at havnebadets konstruktion ikke kan holde til det. Dels viser målinger, at vandkvaliteten i Bassin 7 for ofte ikke er god nok, og at man derfor jævnligt ville blive nødt til at lukke for brugen af badet.

Årsagen er øgede regnmængder som følge af klimaforandringerne. Det overbelaster kloakkerne og betyder, at der løber urenset spildevand ud i åen, der har sit udløb i havnen, hvorfra vandet strømmer videre til blandt andet Bassin 7.

Kommunen er klar med en plan, der løser begge problemer på én gang: Havnebadet skal rammes ind.

Løsning til 14 mio. kr.

- Den løsning, vi arbejder med nu, er en spunsvægs-konstruktion omkring havnebadet, så der kommer mindre vand ind fra Bugten til badeområdet. Samtidig laver vi en teknisk løsning, så vandet bliver renset, inden det kommer ind til badet, siger Bente Lykke Sørensen, chef for kommunens afdeling for Bolig og Projektudvikling.

Og hun fortsætter: - Spunsvægs-konstruktionen kommer samtidig til at fungere som en slags bølgebryder, der beskytter havnebadet. Konstruktionen bliver lavet sådan, at den som en sidegevinst også kan bruges som en gangbro omkring havnebadet.

Prisen for spuns-løsninger er anslået til omkring 14 mio. kr.

Sådan skulle havnebadet se ud. Nu kommer der så yderligere en spunsvæg omkring det, der skal beskytte badet mod stærke bølger og sikre vandkvaliteten i selve badet. Illustration: BIG.

Klar til vinterbadning

- Tidligere var planen at bygge en mole ud fra Pier 4 som en bølgebryder, men den vil komme for meget i vejen for skibstrafikken ind i havnen. Og molen ville i øvrigt også betyde, at der kommer mere å-vand ind i Bassin 7.

Molen ville have kostet mindst det samme som spunsløsningen, siger Bente Lykke Sørensen.

Med spuns-løsningen vil det være muligt at holde havnebadet åbent året rundt.

Planen har ellers været, at det kun skulle være åbent i sommerhalvåret, fordi det særligt er i den øvrige del af året, der er problemer med vandkvaliteten.

- Om badet bliver åbent året rundt afhænger af, hvad byrådet beslutter. Der er jo ekstra omkostninger forbundet med det, siger Bente Lykke Sørensen.

Næste trin: Sø-agtigt vand

Det indrammede havnebad bliver måske kun en midlertidig løsning. På lidt længere sigt - når Molslinjen og øvrig skibstrafik er helt ude af bassin 7 - bliver der arbejdet med planer om at fylde masser af jord i bassinet for at hæve bunden, der i dag ligger 11 meter under vandoverfladen.

Jordopfyldningen kan ske i form af deponi af overskudsjord fra blandt andet større byggeprojekter.

Når skibstrafikken er væk, kan man samtidig indsnævre åbningen mellem Bassin 7 og bugten ganske betragteligt.

- Den model vil løse såvel problemet med tilstrømning af urent åvand som problemet med stærke bølger, siger Bente Lykke Sørensen.

Bassin 7 vil på den måde få en mere sø-agtig karakter med et meget roligt vand, der er velegnet til en række vandaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Leder For abonnenter

Hykleri: Mail-sagen giver et vigtigt indblik i dansk politik

”Det vil være godt, hvis Venstre vil være med til at tage ansvar.” Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen fredag eftermiddag i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Han sagde altså med andre ord, at Venstre ikke tager ansvar, fordi partiet vil i en anden retning end den, Socialdemokratiet har fået kritik for af talrige socialdemokratiske borgmestre i det meste af landet. Søndag aften og efter at både Nicolai Wammen, som står i spidsen for den kommunale udligningsreform, og indenrigsminister Astrid Krag havde kritiseret Venstre for Christiansborg-fnidder, landede en mail, som udstiller Socialdemokratiets hykleri. Mailen, der var sendt fra Socialdemokratiets presseafdeling, blev offentliggjort i Jyllands-Posten og viste, hvordan man har planlagt ”angreb på Venstre”. Det skal ske både i de traditionelle medier og på sociale medier. Mailen udstiller noget, vi godt vidste. Den giver et indblik i, hvordan politik fungerer, men problemet er, at det kommer lige efter en ordkløveragtig kritik mod Venstre i en så vigtig sag som udligningsreformen. Fnidder og ordkløveri er hverdag i politik, men åbenlyst hykleri er heldigvis ikke. Det bør have konsekvenser, når politikere gør ting, der er med til for alvor at skade demokratiet og som puster til politikerleden. Vi vil se, at S virkelig tager afstand og mener, at mailen ikke er noget ”der skaber et godt forhandlingsklima” om noget så vigtig som udligningsreformen. Ikke bare i en generel mail til alle partierne, som den Nicolai Wammen sendte mandag.

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Byudvikling For abonnenter

Det kan koste kommunen dyrt at sige nej til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Annonce