Annonce
Debat

Havnedirektøren ærgrer sig efter høringsfasen: Misinformation er giftigt slam

"Her i Aarhus har vi netop haft en otte ugers høringsperiode, fordi Aarhus Havn har ansøgt myndighederne om tilladelse til at udvide havnen. Borgerne har således haft mulighed for at give deres mening til kende, og jeg betragter bestemt offentlige høringer som en positiv del af vores demokrati. Desværre er en meget stor del af de høringssvar, der er afgivet, fyldt med påstande, som der på ingen måde er belæg for", skriver Thomas Haber Borch. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I den tid, vi lever i, er vi desværre alle ofre for misinformation. Men tilsyneladende er sandheden både et offer i krig og i offentlige høringer i Danmark. Og det, synes jeg, er virkelig trist.

Her i Aarhus har vi netop haft en otte ugers høringsperiode, fordi Aarhus Havn har ansøgt myndighederne om tilladelse til at udvide havnen. Borgerne har således haft mulighed for at give deres mening til kende, og jeg betragter bestemt offentlige høringer som en positiv del af vores demokrati.

Desværre er en meget stor del af de høringssvar, der er afgivet, fyldt med påstande, som der på ingen måde er belæg for.

Annonce

Det er ikke et problem for Aarhus Havn, idet de myndigheder, der modtager høringssvarene, selvfølgelig er kompetente nok til at vide, hvad der er sandt og falsk.

Derfor er jeg egentlig mest ærgerlig på vegne af alle de mennesker, der har sat sig ned og brugt tid på at skælde ud over noget, som slet ikke tangerer sandheden. De mennesker er tilsyneladende blevet vildledt af kræfter, der ikke er stærke nok til at holde sig på sandhedens smalle sti, men må tage usandheder i brug i den tro, at det vil gavne deres modstand mod udvidelsen.

Det vil være for omfangsrigt her at udrede alle usandheder, men lad mig prøve med de værste:

1. Aarhus Havn har behov for at flytte noget blødt materiale på havbunden for at kunne bygge uden risiko for sætningsskader. Det havbundsmateriale, vi skal flytte, er analyseret for en lang række stoffer. I alt er der taget 75 analyseprøver, og på baggrund af resultatet af disse har Miljøstyrelsen vurderet, at materialet er egnet til klapning (det kalder man det, når man flytter havbund).

Desværre har mange af de mennesker, der har indgivet høringssvar påstået, at der er tale om giftigt spildevandsslam. Det er usandt, urigtigt og i bedste fald en misforståelse.

Havde de samme mennesker holdt sig til sandheden og haft en mening om den naturlige havbund, der skal flyttes, så havde deres høringssvar haft relevans, men det er altså ikke tilfældet, når man går så vidt.

2. Den miljøkonsekvensvurdering, der er blevet udarbejdet af Cowi, er et dokument, som er fuldstændig lig de dokumenter, der normalt udarbejdes i sådanne projekter, og det er helt normalt, at bygherre får et konsulentfirma til at gøre arbejdet – efter et EU-udbud, hvor konsulentvirksomheden har vundet opgaven.

Vores danske system bygger således på, at både bygherrer og myndigheder har tillid til den rapport, som konsulentvirksomheden udarbejder.

Inden vi når 30 år frem til, at udvidelsen står færdig, vil der sandsynligvis blive opfundet og udviklet nye teknologier, så vi i virkeligheden kan gøre det bedre, end rapporten viser.

I vores tilfælde er miljøkonsekvensvurderingen et positivt dokument for Aarhus Havn, fordi der kun er to tilfælde, hvor udvidelsen får væsentlig betydning. De to tilfælde handler dels om den visuelle påvirkning i driftsfasen og dels sandsugning i anlægsfasen.

Desværre har mange af de mennesker, der har afgivet høringssvar påstået, at udvidelsen "ødelægger miljøet". Men som jeg beskriver ovenfor, er det ikke tilfældet.

Miljøkonsekvensrapporten påpeger to områder, der har en væsentlig påvirkning, mens alle øvrige områder, der er målt på – over og under vandet – er enten uvæsentlige eller moderate. Sidstnævnte betyder, at påvirkningen forsvinder igen.

3. En del af miljøkonsekvensvurderingen handler om CO2 og dermed om klima.

Rapporten fastslår, at det vil koste 170.000 tons CO2 at udvide havnen frem til 2050 – altså i løbet af de næste 30 år. En af de mange virksomheder på havnen har for nylig investeret et større millionbeløb i et nyt anlæg, som vil spare 170.000 tons CO2 på tre år og 10 måneder. Det er ikke Aarhus Havns fortjeneste, men vi kan glæde os over, at virksomheden ligger på havnen.

Og inden vi når 30 år frem til, at udvidelsen står færdig, vil der sandsynligvis blive opfundet og udviklet nye teknologier, så vi i virkeligheden kan gøre det bedre, end rapporten viser.

Vi er allerede i gang med at gå vores leverandører efter i sømmene, og vi samarbejder med dem for at finde klimarigtige løsninger helt ned i små detaljer. F.eks. vil vores arbejdstøj på havnen fremover være fremstillet af genbrugs-plasticflasker.

Som en af de første havne i verden er Aarhus Havn netop blevet en del af Science Based Targets Initiative (SBTi), som er et stempel for, at vores bæredygtighedsindsats lever op til de absolut skrappeste krav i verden, og at vores arbejde er videnskabeligt dokumenteret.

Desværre har mange af de mennesker, der har afgivet høringssvar påstået, at havneudvidelsen ødelægger klimaet. Men en udledning over næsten 30 år, der kan tjenes ind af en virksomhed på havnen på bare tre år og 10 måneder – og vil blive det – kan næppe siges at ville ødelægge vores klima.

Annonce
Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Napoli-tricks i Bispehaven: To mænd hoppede ind i kvindes bil, holdt hende som gidsel og stjal hendes tasker

Annonce